Af Hanne Baltzer
Mareridt, bid, råben, angst, udad reagerende, social fobi, ikke fungerende. Ord, der i årevis meget vel kunne betegne voksenlivet for Jeaneth. Da hun blev 40, syntes hun slet ikke, hun havde haft et godt liv, men i dag er det anderledes takket være bl.a. terapi og forbøn.
Generne efter års seksuelt misbrug er færre nu, men livet igennem vil hun være udfordret af det helvede, hun oplevede som barn og ung. Selv har hun tre voksne børn, er gift på 26. år med Leif, der gennem de mange års ægteskab har været trofast og stabil, uanset hvad hustruen har budt ham. Konkret har han i stor udstrækning stået for det meste, mens Jeaneth har brugt al sin energi på at holde sammen på sig selv og prøve at finde et liv.
På et tidspunkt blev det for meget for Jeaneth. Hun var parat til at stå af livet, datteren var blevet misbrugt af en ven, og det hele var ved at gå i tusind stykker. Da hun kom i terapi, vendte hendes liv, og samtidig var det Leif, der gav hende den ordinerede medicin, så hun ikke forgreb sig på pilleglasset.
I første omgang blev alting endnu værre, fordi skeletterne væltede ud af skabet efterhånden, som hun i terapien genoplevede års overgreb, men med tiden lærte hun af KRIS at forholde sig til sin grumme fortid. Hun konfronterede også flere af sin krænkere, og skrev breve til dem, som hun smed i Vesterhavet, så bølgerne kunne bære begivenhederne langt væk fra det liv, Jeaneth gerne ville have. Det blev et vendepunkt.
Fortsæt bare
Det er som om, at der i mange år står et skilt på Jeaneth: ”Jeg er misbrugt, fortsæt bare”. Hendes livsfortælling vidner om års misbrug og voksne, der ikke greb ind. Fra hun var fem år, tvang hendes far hendes 12-årige storebror til sex med Jeaneth. Fra hun var syv til hun var 10, var hun sexslave for sin far. Da hun kom på kostskole i 5. klasse, gik der ikke lang tid, før en lærer indledte et to-årigt misbrug af hende. Og da hun som 15-årig skulle i huset i Norge hos en evangelist, voldtog han hende under ”ansættelsessamtalen”. Gang på gang blev hun udnyttet og misbrugt. Nedbrudt og tvunget.
En af konsekvenserne i dag er, at Jeaneth er på livslang antidepressiv medicin. Hun er bange for nye mennesker, især mænd. Det med uddannelse og job kom aldrig for alvor i gang, og i dag får hun pension. Hun kom aldrig i gang med en uddannelse, for skolen var ikke en succes. Det var svært at koncentrere sig efter en nat under farens herredømme. Hendes far var ellers en god kristen mand, der gik i kirke om søndagen, men derhjemme bag hjemmets fire vægge, var det kristne budskab blæst væk.
Hjælper andre
Familien Clausen er kristne, og troen betyder noget for Jeaneth. ”Gud har været min redning. Uden ham var jeg ikke i live. Derfor vil jeg også gerne fortælle min historie, så andre kan komme ud af busken. Jeg vil gerne være med til at bryde tabu om seksuelt misbrug. Fortælle, at ”du er ikke alene”, gøre opmærksom på, at der er hjælp at få.
I dag er Jeaneth Clausen bisidder i KRIS. Når et medmenneske får hjælp til at komme igennem traumer efter seksuelle, overgreb, sidder hun sammen med terapeuten og lytter, og af og til stiller hun et spørgsmål. Der er ikke meget, der kan overraske eller ryste hende, for hun har været i det selv.
”Jeg vil gerne hjælpe andre og give videre af det meget, jeg har fået i KRIS. Når jeg kan komme igennem, så kan andre også. At være bisidder giver mig noget. Alene at se, at det rykker for vedkommende.”, siger Jeaneth.
