Archive Page 4
KRIS indbyder til Rosengudstjeneste søndag, den 11. september kl. 19.00 i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, Næstved.
Områdeleder Tove Larsen fra KRIS siger: ”Ved en Rosengudstjeneste ønsker vi at sætte fokus på Guds kærlighed og barmhjertighed overfor de mennesker, for hvem livet er blevet lidelsesfyldt og vanskeligt som følge af de alvorlige krænkelser, de har været udsat for. Vi vil stille os på overlevernes side og protestere imod fortielse og bekende på kirkens vegne, hvad der er gjort af synd endda under dække af det kristne fællesskab. Vi vil dernæst også høre, hvad Kristus har at sige til ofrene – ham, der bevarede kærligheden midt i smerterne, rosen iblandt torne.”
Denne gudstjeneste indbyder først og fremmest til meditativ fordybelse og refleksion. Når kirken åbnes kl. 19, vil der være mulighed for at besøge flere stationer, og samtidig vil der være stille musik. Du kan i dit eget tempo besøge ”børneværelset”, hvor du kan bede en bøn for de børn, der ligger vågne og lytter I natten, Rosenhaven, hvor du kan tage den rose, du aldrig fik…, Glemslens hav, hvor du kan glemme det du har er blevet udsat for, og måske også det, du selv har fejlet med…, Smertens Træ, hvor du kan skrive en klage til Gud. Der vil være mulighed for samtaler med KRIS’ medarbejdere.
Ved nadvergudstjenesten kl. 20-21 taler kirkens præst, Leo Hansen, og efter gudstjenesten er der fortsat mulighed for stilhed, ligesom der også er kaffe/te og hyggeligt samvær med mulighed for at få en snak med medarbejdere fra KRIS.
Gratis kaffe og the står fremme i kafeen. Hvis man samtaler i kafeen, skal det helst være stille.
Hvis du vil vide mere, kontakt da: Peter Arvidsen, Anfangervej 11, Fensmark, 4684 Holmegaard
KRIS kan præsentere en ny meget flot årsberetning fra et meget begivenhedsrigt år 2010. God læselyst!
Årsberetningen kan du hente her.
Konferencen foregår på Diakonhøjskolen i Århus, lørdag den 1. oktober. Pris 650 kr. inkl. frokost.
KRIS er medindbyder sammen med Diakonhøjskolen, Selskab for kristne Psykologer, adamogeva.dk og ungdomsproblemer.dk.
Om formiddagen vil der være foredrag ved Gert Hald, cand. psyk og ph.d., og om eftermiddagen vil der være panel med oplæg ved Generalsekretær Robert Bladt, Sjælesørger Ejler Nørager, Psykolog Peter Damgaard Hansen, Forfatter og ungerådgiver Søren Lynge og Psykoterapeut Gunhild Aaen Madsen.
Du kan finde flere oplysninger her.
KRIS har i forbindelse med medlems- og repræsentantskabsmødet 2011 fået nye vedtægter, som du finder her.



