Archive Page 5

Vi nedsætter bogpriserne

Nu kan du købe Kraftfuld fred og Spøgelser i ægteskabet for 50 kr. stykket og Vejledninger til heling for 30 kr. stykket.

Giv dem som gave og vær med til at udbrede kendskabet til KRIS.

Indtryk fra repræsentantskabsmødet

Mødet blev indledt med gudstjeneste ved formand og præst Mogens Svendsen, hvorunder forsamlingen bad for KRIS.

Derefter præsenterede Birthe Kendel, hvordan hun underviser fagpersonale i forekomsten og konsekvenserne af seksuelle overgreb på børn. Særligt kom hun ind på, hvad man skal være opmærksom på, når man får mistanke om seksuelle overgreb. Det er vigtigt at have øjnene åbne, så man ser opdager skjulte tegn. Man skal lade børnene tale frit, og ikke stoppe dem ved at reagere med chok. Ikke mindst er det vigtigt at tolke tegn og udsagn korrekt. Læs videre i Birthes oplæg:

Oplæg om undervisning af fagpersonale.

Sonja Jensen og Kristian Larsen blev genvalgt til bestyrelsen. Paul Marx, som er præst i den katolske kirke, og Susanne Kjeldsen mangeårigt medlem af KRIS, blev optaget i bestyrelsen uden stemmeret med mulighed for at blive opstillet som kandidat ved næste repræsentantskabsmøde. Referat af mødet vil følge senere.

Billeder fra mødet:

Dagsorden og tilmelding til Medlems- og Repræsentantskabsmøde

Lørdag den 30. april holder KRIS medlems- og repræsentantskabsmøde i Odense. Vi håber, at se dig og mange andre til mødet!

Klik venligst på de nedenstående links:

Indbydelse og dagsorden til mødet

Tilmeldingsblanket

Anmodning om optagelse i repræsentantskabet

KRIS har fået nye tilskud!

Socialministeriet har meddelt, at KRIS modtager to tilskud på tilsammen 1.570.000 kr.

De 600.000 kr. kommer fra en særlig pulje, som folketingsmedlem Per Ørum betingede sig i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Puljen hedder “Tilskud til frivillige organisationers sociale indsatser”. Tilskuddet kommer på et meget tiltrængt tidspunkt, og gør det blandt andet muligt at genansætte Marian Connolly i KRIS-Hellerup.

De resterende 970.000 kr. kommer fra satspuljen, og er driftstilskud for 2012. Beløbet svarer til, hvad KRIS har ansøgt for det første af en firårsperiode.

Tilskuddene betyder, at KRIS har sikret den fortsatte drift frem til i hvert fald udgangen af 2012!

Vi er meget taknemmelige for denne støtte, og glæder os til at omsætte den til gavn for de mennesker, der søger hos KRIS.

Meld dig ind i KRIS – og få en bog!

Medlemskab af KRIS koster 100 kr. om året for én person og 150 kr. for en husstand. Hvis du ønsker at melde dig ind, skal du henvende dig til landskontoret: Fredens Torv 2, 8000 Århus C, Tlf/fax: 86 18 33 94, E-mail: kris@kris-dk.dk. Medlemsgebyr kan du indbetale på giro 536-1842.

Når du melder dig ind kan rekvirere én af bøgerne Vejledninger til heling efter eget valg. Du får også tilsendt den sidste årsberetning og vores vedtægter, hvis du ønsker det.

Som gavegiver kan du frit vælge én blandt alle vore bøger.

Medlemsskab af KRIS giver mulighed for at ansøge om optagelse i foreningens repræsentantskab, der holder møde én gang årligt i april måned.




OM

Slettet6