Alle incestofre og seksuelt misbrugte, deres familier, børn og partnere. Vi oplever en stadig tilgang af henvendelser fra hele landet. Der er hårdt brug for at hjælpe overlevere efter seksuelt misbrug, da det offentlige system ikke i tilstrækkelig grad kan imødekomme behovet.

KRIS udfører et stort frivilligt arbejde, som er et nødvendigt supplement til det offentlige system, og det har desuden den fordel, at de frivillige medarbejdere for størstedelen selv har været udsat for overgreb. Det er en stor nødvendighed at øge indsatsen for at hjælpe den gruppe mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb; en gruppe, der i denne tid bliver synliggjort mere og mere i den offentlige presse.