KRIS opretter selvhjælps- og støttegrupper, som mødes jævnligt efter behov.
I grupperne kan man få mulighed for at møde andre med lignende baggrund og dermed måske fælles problematikker. Det er et sted, hvor den enkelte i trygge rammer kan dele de spørgsmål, tanker og erfaringer, der vedrører den smerte, som er en følge af seksuel misbrug.
Vores erfaring er, at det at møde andre seksuelt misbrugte, kan mindske følelsen af at være „brændemærket“, isoleret og anderledes end alle andre.
Grupperne er ikke terapeutiske. Det er derfor vigtigt at den enkelte deltager har modtaget eller modtager individuel rådgivning/terapi. Vi mener, at disse to ting kan supplere hinanden godt.
Læs her om en tidligere Støttegruppe.
I Næstved er der en Krisegruppe og en Dronningegruppe. Krisegruppen foregår på Frelsens Hærs Krisecenter. Der er dels enetimer men også en terapigruppe for centrets kvinder fra 15-16:30. Hver anden tirsdag på ulige uger kører ”Dronningegruppen” som efterværnsgruppe for kvinder, der er udskrevet fra Krisecentret. Tre ud af fire af kvinderne på krisecentret har været seksuelt misbrugte som børn.
