Hilsen fra Årsmødet.
Af/Formand Malene Nygaard Kristensen
”Gud jeg beder for KRIS – lad os gå din vej – jeg beder at Danmark må kende KRIS, søge hjælp hos KRIS, støtte KRIS og bede for vores arbejde. Lad det vokse og blive en vej ud i frihed efter et liv i ren overlevelse.”
Bønnen er fra KRIS’ årsmøde i april. Vi fik en udfordring til at skrive et postkort til Gud, hvor der skulle stå, hvad vi ønsker os allermest? Dette skrev jeg om KRIS. Tabita Jørgensen delte sit vidnesbyrd fra sit liv, om hvordan Gud havde ledt hende gennem hendes liv. Hun har fået lov at opleve at Gud svarer på selv meget konkrete bønner, og hun udfordrede os til at gøre det samme. Det var meget opmuntrende at høre og bliver draget ind i hendes historie, særligt også fordi KRIS er startet en ny visionsproces.
Vi var ca. 30 til årsmødet og der var plads til gode snakke over kaffen. I 2025 blev der spurgt til generalforsamlingen, om ikke der var nogen, der ville dele et vidnesbyrd fra KRIS’ arbejde -og det var virkelig stærkt, så i år havde vi taget det med i programmet. Det er stort at få lov at høre, hvordan Gud virker i menneskers liv, og hvordan han kan sætte fri – og det er det KRIS handler om. Forhåbentlig bliver det et fast element til årsmødet fremover, så vi hvert år helt konkret kan blive mindet om, hvorfor dette arbejde er vigtigt at støtte op om i bøn, i gaver og ved at fortælle flere om arbejdet.

Screenshot

Screenshot

Screenshot






