Beskrivelse
I serien “Vejledninger til heling”
af Dale og Juanita Ryan
Alt for ofte ser vi Bibelens Gud gennem forvrængede briller. Disse forvrængninger forstyrrer vores evne til at tale ærligt med Gud, til at udtrykke vores følelser overfor ham, og til at have tillid til ham. Vores forvrængede billeder af Gud afholder os fra til fulde at erfare Hans kærlighed. En vigtig side af heling er, at udskifte de forvrængede Gudsbilleder med bibelsk korrekte. Disse “Vejledninger til heling” guider os ved hjælp af en række skriftsteder i Bibelen til at undersøge vores nuværende billeder og til at grunde over de sande billeder af Gud, som findes i Bibelen.
“Det vigtigste ved os er det, der dukker op i vores sind, når vi tænker på Gud”
Sådan starter hæftet, og det er temaet. Hvis du for eksempel oplever Gud, som én der ikke er interesseret i dig, kan du spørge dig selv, om du i det hele taget oplever dig selv som interessant for andre? Måske føler du dig ikke værdsat, og måske føler du heller ikke at du er det værd. Måske er du så overbevist om dette, at du afviser andre, når de faktisk interesserer sig for dig?
Forfatterne spørger til, hvilke oplevelser vi har haft i vores liv, der kan have påvirket vores billede af Gud i en negativ retning. Dermed ønsker de at vise, at disse billeder ikke afspejler Gud, men vores egen sårede person.
Dernæst peger forfatterne på en række skriftsteder i Bibelen, som fortæller det modsatte. Gud er opmærksom på os alle, og Han sørger for os. “Da jeg endnu var foster, havde Du mig for øje” (Sl 139). De ønsker med disse skriftssteder at hjælpe læseren med at rive tomme og ødelæggende tankebygninger ned, og erstatte dem med Guds helende Ord.
Kapitlerne i hæftet hedder:
- Gud som den, der forventer det umulige
- Gud som den, der er følelsesmæssigt fjern
- Gud som den, der ikke er interesseret
- Gud som den, misbruger
- Gud som den, der svigter