4 kurser med Gunhild Aaen Madsen

4 kurser med Gunhild Aaen Madsen

Af: Helene C. C. Svendsen

Nu har vi gennemgået 4 kurser med Gunhild Aaen Madsen, i alt 16 personer.

  1. del: Sund familie med traumer i bagagen.
  2. del: At tage livet tilbage.
  3. del: Det gode liv og vejen dertil.
  4. del: At sætte nye mål.

Vi havde en fantastisk afslutning, hvor hver deltager stod frem med et maleri de havde lavet i processen. De fortalte alle om den udvikling, de havde gennemgået.

Lidt kommentarer fra deltagerne, som jeg har plukket ud af deres fortællinger om de billeder, som de malede på 2 gange på hvert kursus:

  1. ”Jeg har fået redskaber til en sund familie efter skilsmisse. Mine børn skal ikke have samme opvækst som mig. Gav det over til Gud, det var mørkt og træls men håb, Gud var med i det. Jeg mistede ikke mig selv denne gang.”
  2. ”I starten havde jeg lærreds-skræk. Men genvandt kontrollen – brugte symboler – fodtrin- stjerner -musik -kors. Skræmmende til at starte med, men i dag har det glædet mig”
  3. ” Jeg havde egentlig sluppet det kreative barn indeni, det er kommet lidt tilbage her. Startede systematisk – nu vil jeg ikke have mønstre og forventninger – det låser mig – når det bliver for meget. (Ned over siden står der NÅDE). Nådebegrebet, vigtigt at jeg ikke glemmer det. Jeg sætter håndaftryk, der viser at jeg passer på mit indre barn.”

4.” Starter med sort baggrund, det svære, dog med en sol på. Hvide prikker, nåden der regner ned. Gult rundt ved kanten – vi får en ny ramme – og så en lysning malet til sidst, den betyder håb!”

5.” De første gange malede jeg billedet mørkt med en sol på – meget vrede og sorg. Efterfølgende kom der et hjerte på, jeg er en af de kvinder, der elsker for meget. Senere flyttede hjertet i bunden af billedet og sidste gang begyndte det hele at komme på plads og jeg malede et nyt billede ovenpå det første. Jeg har noget med mig men ikke kun dårligt. Bunden blev blå og der kom lidt rødt til, kan mærke jeg har mere ro på. Der kommer personer på – liv på jorden- der kommer kors på, flere kors – tilgivelse, solen – evigheden. Har brug for forskellige følelser.

Alle deltagere ville gerne have flere kurser og havde fået meget med hjem syntes de, så kan vi kun være tilfredse. STOR TAK til Gunhild.

 

Dryp fra bestyrelsen

Dryp fra bestyrelsen

af Malene Nygaard Kristensen

Dryppet fra bestyrelsen i dette nyhedsbrev skal være fyldt med tak. Tak for et godt årsmøde, en dejlig Rosengudstjeneste og et stort engagement.

Vi havde et rigtig dejligt årsmøde. Der var 33 tilmeldte. Vi sad med god afstand, men med masser af plads til hjertevarme.

Vi i bestyrelsen havde været spændte på, hvordan det ville blive at holde årsmødet uden foredrag og i forbindelse med Rosengudstjenesten – men det var en rigtig god oplevelse.

Tak til alle jer der deltog. Tak for stort engagement og tilstedeværelse – vi havde nogle rigtig gode debatter og samtaler undervejs – både fra de tilstedeværende og også fra en enkelt som havde sendt et input til debatten om vedtægtsændringerne. Derudover oplevede vi også, at der blev gode, dybe og vigtige snakke i pauserne, hvor Gud også brugte muligheden til at give opmuntringer og omsorg fra den ene til den anden.

Vi mærkede både den store interesse i vores sag, og i hvordan vi bedst kan hjælpe, dem der har brug for det, og omsorg for os der deltog og for de klienter, der allerede er i gang med det hårde arbejde. Det betyder virkelig meget at have medlemmer rundt omkring, der bakker op – om det så er med inputs, forbøn, praktisk hjælp eller noget helt fjerde.

Også til Rosengudstjenesten oplevede vi et stort fremmøde. Det var en dejlig gudstjeneste – god musik, en dyb og mærkbar prædiken og bedst af alt: Guds nærvær både i rummet, i sangen og i forbønnen. Det gør noget mærkbart i den åndelige verden, når man holder gudstjeneste med særligt fokus på frihed fra de følger et seksuelt misbrug har påført et menneske – ikke mindst der, hvor dæmonerne har blandet sig. De møder deres overmand i det Guds nærvær, der er.

Nu har jeg været formand i halvandet år – og særligt det sidste halve år har på alle måder været anderledes. Det var derfor heller ikke uden en vis nervøsitet, at jeg skulle aflægge min første formandsberetning. Det blev da heller ikke bedre af, at der om fredagen var endnu et pressemøde, som ville formindske forsamlingsmulighederne. Heldigvis kunne vi få lov at gennemføre arrangementet som planlagt.

Fremmødet og deltagelsen og de vigtige og væsentlige inputs fra medlemmerne, vi fik undervejs, gjorde mig overordentlig glad og nervøsiteten til skamme. Vi er en organisation under genopbygning, og det betyder, at vi i bestyrelsen har mange bolde i luften.

Vi træffer nogle beslutninger, som vi tror kan styrke KRIS på den lange bane, selvom de kan give underskud nu – og der betyder det bare enormt meget, at mærke baglandets støtte og engagement. Vi investerer penge i tiltag, vi tror på, kan skabe den bedste fremgang for KRIS, men det, der er vigtigst både nu og i fremtiden, er at KRIS bliver ved med at stå på det samme fundament – Kristus. Vores rødder skal kun blive dybere plantet i Kristus.

Gud taler om, at frugterne af at høre til hos ham er kærlighed, godhed, mildhed, barmhjertighed osv. Her er KRIS’ inderste kerne eller DNA. Der skal være gudsnærvær, kærlighed, omsorg, forbøn og masser af hjertevarme uanset, hvordan KRIS ser ud om fem år.

Tak til alle jer, der er med til at gøre KRIS til det, det er. Vi har brug for jer – hver og en, og vi har brug for jeres engagement og deltagelse, så KRIS’ rødder kan blive endnu stærkere og klar til vækst.

Kommende arrangementer

Kommende arrangementer

Lørdag den 24. april 2021 afholdes Årsmøde i KRIS i sognelokalerne ved Sct. Johannes Kirke, Fredhøj Allé 2, Herning

Sæt allerede nu X i kalenderen.

Velkommen til Generalforsamling, aftensmad & Rosengudstjeneste

 til Generalforsamling, aftensmad & Rosengudstjeneste

………………………….

Dagens program den 25.10.2020 er følgende:

15:00 Velkomst og kaffe.

 Generalforsamling

15.30 Medlemsmødet

  1. Valg af ordstyrer. Bestyrelsen foreslår Kaj Moslev.
  2. Årsberetning ved formanden.
  3. Godkendelse af Årsrapport (regnskab).
  4. Fremlæggelse af budget
  5. Valg af revisor.
  6. Valg af repræsentantskabsmedlemmer.
  7. Vedtagelse af vedtægtsændringer, se tilsendte.
  8. Eventuelt.

16.45 Repræsentantskabsmødet

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg er Mette Baldwin og Karin Jensen samt nye bestyrelsesmedlemmer Svend Aage Østergaard og Susanne Andersen.

  1. Emner vedrørende repræsentantskabsmedlemmer.
  2. Eventuelt.

 

17.30 Aftensmad:

Aftensmaden koster 40 kr. pr. mand. Der serveres smørrebrød.

 

19.00 Rosengudstjeneste:

Rosengudstjenesten er en gudstjeneste, hvor vi på en særlig måde inviterer til Guds nærvær og forbøn i forhold til KRIS’ arbejde – både for klienter, pårørende og dem der i øvrigt kunne blive velsignet af et møde med Gud.

Se mere på den anden side.

Efter gudstjenesten vil der blive serveret stående kaffe og en småkage.

 

Det er nødvendigt med tilmelding til aftensmad, og det skal ske senest den 17. oktober på enten:

mail kris@kris-dk.dk eller sms tlf. 29702305.

 

Har du som medlem ønske om at blive repræsentantskabsmedlem, kan du ansøge herom ved at indsende skriftlig ansøgning på mail til

(kris@kris-dk.dk) eller brev: Bredgade 55, 7400 Herning

Repræsentantskabsmedlemmer er KRIS’ ambassadører, som gør en særlig indsats

for at KRIS kan opfylde sin målsætning i vort samfund i dag.

Forslag til ændring af vedtægter

Vedtægter i nuværende form:

 1 Navn og hjemsted

  1. Landsorganisationens navn er Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte, forkortet og i det følgende benævnt KRIS.

 

 

Forslag til ændring af § 1:

 1 Navn og hjemsted

  1. Landsorganisationens navn er Kristen Rådgivning for Incestoverlevere og Seksuelt misbrugte, forkortet og i det følgende benævnt KRIS.

 Forslag til ændring af § 10:

 10 Landsorganisationens opløsning o.lign.

  1. Landsorganisationen KRIS kan opløses, såfremt en indstilling herom vedtages af en enig bestyrelse på 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst 3 ugers mellemrum. Indstillingen skal derefter godkendes på et årsmøde med 2/3 majoritet af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer af Landsorganisationen KRIS.