Guds suveræne indgreb

Guds suveræne indgreb, – ledelse og omsorg, – midt i fortvivlelse.

Det som jeg her deler med dig, er en fantastisk oplevelse, hvor Gud har ledt mig i en helt konkret situation, – opmuntret og talt til mig, når jeg i min nød har bedt og råbt til ham, – søgt hans nærvær, og lyttet til ham.

For de som ikke ved det, så mistede jeg min kære hustru, Frida for ca. 3 mdr. siden. Så jeg gennemlever en rigtig svær alenetid, – med rigtig mange ubesvarede spørgsmål !

Frida og jeg satte her i foråret vores sommerhus på Thyholm til salg, – og så har det ellers været udlejet i sommer. – Jeg var for nu 2 mdr. siden der oppe, for at tjekke det op efter udlejningsperioden, og slå græsplæner og andet. Efter det gik jeg en tur ned til stranden og opdagede her at min båd, – som har sin plads der, – ikke var der. – Det så ud til, at den ikke havde været bundet forsvarligt fast af de, som sidst havde benyttet den, og at den havde revet sig løs, var gledet ud i fjorden, og drevet bort. – Det blev det hele jo ikke bedre af.

Når jeg nu var der alene, – så gav det ikke mening at være i sommerhuset. Jeg var rigtig, rigtig ked af det, så jeg gik ind i huset til sofaen, – bøjede mine knæ der, – grædende og med tårefyldte øjne i min nød, – bad og råbte til Gud: – om hjælp til at få sommerhuset solgt snarest muligt! – For mange sommerhuse i det område, tager det 2 – 3 år at sælge.

!!!!!! Inden 24 timer næste dag tidligt på formiddagen, ringede ejendomsmægleren og sagde at: ”Nu havde han seriøse købere som gav et bud”. – Jeg lagde en pris, som køberne accepterede.

Herefter mødtes jeg med køberne i Struer 3 dage senere, for at underskrive salgskontrakten. Min båd var jo borte, så jeg havde tænkt mig efterfølgende at køre lidt rundt ved Limfjorden om eftermiddagen, for om muligt at finde min båd. – Det min tro rakte til var, at jeg havde taget trailer og reb med, til at trække båden op fra en strand, et eller andet sted hvis jeg fandt den. – Jeg var godt klar over, at der ligger 1000 både rundt ved Limfjorden og den kunne ligeså godt ligge oppe ved Sallingsund eller Mors, eller på fjordens bund, som et andet sted. – Jeg var klar over, at det var som at finde en nål i en høstak.

Men!!!!- Jeg kører over Oddesundbroen til Thyholm og kommer til et skilt, hvor der står HAVNEN!!! Her får jeg en tilskyndelse fra Gud, ”Drej til højre her!”. – Jeg bremser op og kører ned mod havnen, (her har jeg aldrig været, eller tænkt at se efter den). – Jeg ser nogle større både ligge i vandet ved havnen og parkerer her, hvorefter jeg oplever Gud sige: –”Gå længere ned ad vejen her!” – Hvilket jeg så gør. – Den første båd jeg ser her ligner en 12 fods Limbo, nøjagtig som min. -Jeg går hen til den og ser, at det er min – med nummeret 17. Fantastisk! – den allerførste båd jeg af Gud bliver ledt til, – ca. 8 km sydvest for det sted, hvor den er drevet fra. Og nogle flinke mennesker har båret den op på land, og årerne og ankeret var stadigt i den.

Min Himmelske far vidste jo, at den lå der! Jeg blev simpelthen så glad. -Ikke mindst for Guds fantastiske tilskyndelse og ledelse hertil. Hvis ikke jeg havde bedt og lyttet til Gud, så kunne jeg have løbet rundt deroppe endnu, og måske ikke fundet den! – Og spildt så meget tid af mit kostbare liv. Jeg takkede Gud og råbte HALELUJA!!!!!! -Og så talte Gud så stærk til mig, at ”han vil lede mig, også nogle gange så konkret, – i livet fremover i alle ting, – også det som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan se nogen vej i, har han en vej -når jeg lever i hans nærvær, beder og lytter til ham og hans signaler!

Livet med Gud er et udfordrende og spændende liv, —især når man er helt tæt inde i hans nærvær, og oplever og mærker hjerteslagene fra hans kærlige og omsorgsfulde faderhjerte! —— Det er helt vildt fantastisk!!!!!!!!

Det som jeg oplever i denne tid er at: – Jeg må aktivere min tro! – Kan man det? – Ja! Hvordan? At jeg søger dybere ind i Guds nærvær, – give det næring ved Guds ord, – og lytter til ham. Når man er i det dybeste mørke og fortvivlelse, har man endnu mere brug for Guds lys over situationerne. Gud ved det! – Gud ved, hvad jeg har brug for: – At kaste mine bekymringer på Ham, – mere at tro på, – og stole på Gud i alle ting, – leve i hans nærvær i alle situationer, – nu og fremover, – altid. Lev i nutiden / forvent i fremtiden! – Vær i Jesu navn løst fra dårlige oplevelser i fortiden!

Gud velsigne Jer! Gud er en god og kærlig far!!! Salm. 23 v. 1-3

Med kærlig hilsen Peter Forum Bestyrelsesmedlem i KRIS.

En efterårs/vinter hilsen

Vejret er lidt vådt for tiden, lige i første øjekast gråt og trist – men ikke ret længe.

Når jeg går min daglige tur med hunden får jeg hele tiden øje på nye ting. En dag er der lidt mange dåser i vejkanten, en anden dag falder mit blik på en gren – der er hverken bark eller blade, bare tør og næsten hvid. Den fanger mit øje, den er næsten som en vredet klud i strukturen nok 8-10 cm i diameter. Jeg betragter den lidt og ser det smukke i den, og der er endda flere i nærheden, tænker for mig selv: ”måske ingen standsede op og så dem, da de var i live”. Jeg overvejer at spørge landmanden, om jeg må tage et par stykker med hjem.

Barken skjulte måske dette – ligesom jeg nogengange ser vore klienter – ingen kan se på deres ydre, at der er et forvredet smertefuldt liv inden under huden. Måske sidder smerten endda i huden.

Men i dem alle er der noget smukt (perler) som ikke så mange ser, fordi der ikke er tid til at stoppe op og bare betragte.

Naturen har meget at byde på også i denne lidt mørke tid – en solstråle på en overskyet dag, lige ned mellem træerne eller husene kan da gøre en glad. Hvis man ellers lige stopper op. Træk vejret dybt og se dig omkring, lad skaberværket komme til dig, nyd det.

 – Helene Svendsen

”At være UNIK – ØNSKET OG ELSKET”

Dine tanker omsættes til doodling på sten. Det var overskriften for formiddagen d. 11 nov . i Frivilligcenteret i Herning. Kursusdag med Irma Brondbjerg fra Billedværkstedet i Herning.

Mange smukke sten blev malet – se vores facebook side: Landsorganisationen KRIS, eller vores hjemmeside :www.kris-dk.dk der er en del billeder af de smukke sten og huse.

Byg dit livshus var emnet for eftermiddagen. Vi skulle reflektere over hvor vi var i vores livshus lige nu, hvordan vi ønskede vores livshus skulle være eller er? Hvad kendetegner dit livshus? Er der et sted til mine skatte? Har jeg brug for at rydde op sætte noget til storskrald? Er der et uopdaget rum? Hvilket fundament er huset bygget på?

 

Et par klienter udtaler:

  1. Irma er så inspirerende- med til at give livsglæde.

Jeg var så opmuntret af det kursus.

Hun ved lige, hvad den enkelte har brug for.

Hun var også varsom og ville ikke træde over nogens grænser.

Hun ved, hvor hun selv står og det gør mig tryg.

 

  1. Kreativ dag hos KRIS I Herning

    Vi var 11 kvinder, hvor flere af os kom langvejs fra, eksempelvis Mors, Djursland, Randers, Aarhus, Kolding. Vi deltog i en Kreativ Dag, som blev ledt af Irma Brobjerg. Hun guidede os igennem dagen skridt for skridt.

    Om formiddagen tegnede vi på sten. Selv os som almindeligvis ikke tegner – kunne lave fine udsmykninger på sten den dag. Jeg gik hjem med to sten som nu ligger på mit skrivebord med ord/udsmykning som får mig til at smile, når jeg kigger på dem.

    Om eftermiddagen lavede vi vores eget hus ved hjælp af træklodser. Et billede på hvordan vores liv ser ud lige her og nu og eventuelt vore fremtidige drømme. Vi fik igen en meget konkret, skridt for skridt vejledning. Træklodser blev valgt, malet og måske pyntet med diverse ting.

    Jeg har nu mit hus stående i min vindueskarm. For andre at se: -en fin samling af klodser som er udsmykket og ligner et hus, og for mig: -et symbolsk billede på mit liv lige nu med drømme ogskatter.
    Jeg fik et anderledes perspektiv på mit liv lige her og nu, og nye positive refleksioner blev sat i gang den eftermiddag.

    Alt i alt, en dejlig dag. Rart med en dag sat af til, at bruge mine kreative sider. En dag med fordybelse og hygge og stor imødekommenhed. Og super lækker kage! Vi mødtes som fremmede og jeg gik derfra med følelse af fællesskab og samhørighed. Glæder mig til næste år!!!

    C: Susanne fortæller..

    Tak for en rigtig dejlig og kreativ dag i Herning lørdag d. 11 november -17. Det var en skøn dag hvor tiden bare fløj afsted. Jeg havde glædet mig til dagen, hvor vi skulle prøve stendoodling … Jeg går næsten daglig ture ved mine lokale strand omkring Mols og Helgenæs hvor jeg samler mange sjove sten, så måske kunne jeg få noget inspiration til at tegne på stenene .. Det blev til en spændende dag med Irma Brondbjerg som kursusleder .. Irma havde så mange ting med som vi bare kunne benytte os af og efter et lille oplæg kunne vi bare boltre os .. skønt.. Om eftermiddagen arbejdede vi med vores eget livshus. Vi byggede hver især vores eget hus ud af alle de materialer vi havde rådighed og sluttede af med kort at fortælle hinanden lidt om hvilke tanker og drømme processen havde sat igang.. processen utroligt hvad deltagerne hver især havde nået frem til .. Tak til Helene og KRIS for et dejligt kursus.

Vil du være med?

Helbredelse af sjælen – kvindegruppe.

Velkommen til at deltage i et forløb med 9 lektioner i Helbredelse af sjælen. Det drejer sig ikke om terapi eller psykoanalyse, så det er for ALLE, men vi der underviser, kender Jesus som vores store Sjælelæge og nyder godt af den forandring, han har virket i vort indre. Derfor vil vi gerne opmuntre andre kvinder til at komme til at opleve dette.

Vel mødt på Bredgade 55 i Herning! Vi glæder os til at være sammen med dig.
Kontakt Sonja Jensen for tilmelding på
mobil: 50 51 88 18 eller mail sonja.jensen@kris-dk.dk

Med venlig hilsen Sonja Jensen og Mary Martinussen.

________________________________________________________

Det bedste du kan give dine omgivelser er en sund dig.

 

Kreativt kursus med Irma Brondbjerg

Kom og vær med!
Kom med til et kreativt  kursus med Irma Brondbjerg d. 11-11 2017
fra kl. 10-16.
AT VÆRE UNIK – ØNSKET – ELSKET
Dine tanker omsættes til doodling på sten og livsdrømme og de små skridt omsat i et lille træhus.