Jeg Er den Jeg Er, svarer Han.
Af/ Malene Nygaard Kristensen
I disse dage fylder krigen i Ukraine mange hoveder og hjerter, og med god grund.
Mange af os havde ikke forestillet os, at der på denne måde skulle være krig i Europa igen, og alle havde nok uanset håbet på det modsatte.
Men nogle gange går verden ikke, som vi forestiller os eller håber på – hverken på den store udebane eller på hjemmebanen.
Der er mange ting i livet, der kan få verden til at ramle. En krig er et element i det store perspektiv, men mange andre elementer i hverdagen, kan også få verden til at vælte. Sygdom, job- eller boligændringer, overgreb, dødsfald, nyt medlem i familien, og mange, mange andre ting kan spille ind, når vi hver især må opgive vores forestillinger og forhåbninger – og hverdagen vælter.
Når det sker, så kan hjernen knokle med at finde en mening eller en forklaring, og hjertet kan råbe ”hvorfor?” Det er sådan vi er skabt – og det er helt naturligt at stille alle de spørgsmål – men hvad gør vi så derfra? Hvor søger vi svar? Hvor vender vi os hen?
Vi har alle sammen hver vores mekanismer – vores tillærte måder at ”gøre noget” ved det der er svært – nogle af os flygter eller gemmer sig, andre vil arbejde det væk eller sørge for at følge reglerne – hvad end regler det så er.
Jeg tror også, at vi alle har oplevet, at denne mekanisme kommer til kort. Det, der er svært, bliver ved med at være svært og vores indsats batter i sidste ende ikke rigtig noget.
Jeg har i al fald oplevet gang på gang, at når jeg ”gør noget,” når jeg forsøger at tage styringen i det, så kan det gå for en tid, men før eller siden bliver jeg indhentet af den verden, der ramlede for mig.
Midt i det hele – både før jeg ”gør noget” og efter at det ikke har virket, så kalder Jesus ”Kom til mig”. Nogle gange kan jeg tydeligt mærke det, andre gange synes jeg slet ikke, jeg kan hverken høre kaldet eller se Ham, men kan kun læse mig til, at Gud siger, at han siger det.
Igen og igen har jeg oplevet, at når jeg følger og holder fast i det ”Kom til mig”, så er Gud der – og han svarer mig. Jeg skal indrømme, at det tit ikke er et svar på mit hvorfor, der kommer – det tror jeg faktisk aldrig, jeg har oplevet – i hvert fald først langt, langt senere.
Men Gud svarer: ”Jeg er den Jeg Er. Jeg er Trofasthed, Jeg er Kærlighed, Jeg er Godhed, Jeg er med dig, Jeg er Størst, Jeg er Livet, Jeg er Lyset.” Han fortæller mig hvilken støtte og hvilket fundament Han er for mig. Derudaf giver Han mig, det jeg har brug for minut for minut, time for time og dag for dag.
Nogle gange opleves det kun lige, som nok kraft til at overleve, men skridt for skridt giver Han styrke, og når jeg så en dag, kigger tilbage, opdager jeg store velsignelser midt i mørket, som jeg slet ikke havde øje for.
For Gud er, den Han siger, Han er. Gud holder sine løfter og Han lover os liv i overflod og styrke til hver dag – minut for minut, time for time, dag for dag.
