Kaldet du fik

Det har været småt med varmen denne sommer, men den kommer nok igen. Det har været den stille tid på året i KRIS. De fleste samtaler og aktiviteter kommer mest i den tid på året, hvor lyset er mindre. Vi siger tak til Gud, for at KRIS er stadig er her. Vi tror, at Gud vil noget godt med det arbejde. Tak også for den opbakning vi har oplevet omkring reaktionen på vort nødbrev. Vi skal stadig arbejde for at skaffe flere medlemmer og gavegivere, for at få økonomien til at løbe rundt hele året. Det er stort at vi i år kan regne med en fuldtallig bestyrelse. En stor opmuntring for os alle i KRIS. Vi glæder os til at opleve en styrkelse af arbejdet.

Vi har et stort behov for forbøn. Enhver, der ønsker at være forbedere i KRIS kan blot give os besked. Vi regner med at der snarest bliver offentliggjort en bønnekoordinator, så der kan bliver lidt mere struktur på forbønnen. Tak til alle jer, som på en eller anden måde yder en indsats til gavn for KRIS. Vi er alle kaldet af Gud. Tilbyd også du at være med i indsatsen på den måde, som du har mulighed for.

Vi kan roligt sige: Kaldet, du fik er stort – helt uden sidestykke! Grib det, for det er forfærdelig smerteligt at gå glip af det.

 

Når vi taler om kaldet i kristen forstand, så tænker mange på at tjene Jesus Kristus. Og vel er vi kaldet til tjeneste, men først og fremmest er vi kaldet til FRELSE. Frelse i Kristus. Det er Guds vilje, at du bliver frelst 1.Tim.2,4.. Derfor har Han kaldet dig.

Jeg synes det er vidunderligt at vide, at Jesus kalder på en synder som mig. Mens jeg forberedte mig kom det enkle og glædelige budskab i sangen: ”Stille og inderlig Jesus dig kalder, kalder på dig og på mig. Se foran porten han våger og venter, venter på dig og på mig. Kor: Kom hjem, kom hjem, du som er træt, åh kom hjem. Ømt og alvorligt nu Jesus dig kalder, kalder o synder kom hjem.” Hvilken dyrebar Fred, Han giver.

Da ser jeg for mig billedet af den fortabte søn – træt, udsultet, laset og pjaltet – på vejen hjem til den ventende Far, mens sønnen forbereder ordene, som han vil bruge ved det møde, – hvordan vil jeg blive mødt af FAR, når jeg tænker på mit forspildte liv?

Hjemme står Faderen og spejder uden for porten og venter – længes og venter med kærlighed i hjertet – kommer du ikke snart, min dreng. Sådan er Gud, ja, sådan er vor Far i Himmelen, siger Jesus. Tænk, hvor stort! Du har en Far i Himmelen, som venter – venter med kærlighed på dig. Uvirkeligt. Ved du, at alt for mange kender så alt for lidt til deres Far i Himmelen, de ved ikke rigtig om Han virkelig elsker dem. Bed Jesus om, at Han ved sin Helligånd vil lære dig af hjertet at kende din himmelske Far.

Men også Jesus venter på dig. Og en dag vil Han stå der og tage mod dig foran den åbne Perleport, byder dig ind til herligheden derhjemme. Velkommen hjem.

 

Det kald, du fik, er fra evighed af, siger apostlen Rom. 8,28-30 og Ef 1,4-8. Ikke bare er du kaldet, men udvalgt i Kristus før verdens grundlæggelse. Og ikke bare er du kaldet og udvalgt i Kristus, men du er også forudbestemt i Kristus til at være Hans barn. Kun de som frelses er forudbestemt til frelse. Ingen er forudbestemt til fortabelse. Sørgeligt men sandt at ikke alle tager mod kaldet. Det er det dybt smertelige, som Jesus nævner i Matt. 22,14. Mange er kaldet, men få er udvalgt. Man kan altså lade kaldet ligge ubenyttet. Måske lade det umærkeligt glide sig af hænde. Måske langsom glide væk fra følgeskabet med Jesus. Sådan som Paulus skiver om Demas – Han forlod mig af kærlighed til den nærværende verden. Hvordan kan vi være sikre på at nå hele vejen hjem? Jo, som apostlen Peter siger det i 2.Peter 1,10 Derfor brødre skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og jeres udvælgelse. Kaldet og udvælgelsen må vi altså til stadighed gøre fast dvs. stadig bekræfte kaldet og udvælgelsen så længe vi er her i denne verden. Hver dag. At følge Jesus og nå målet er altid en aktiv handlen. Passivitet fører aldrig til målet. Som Paulus siger det i Filip 4,12-15 – jeg jager mod målet efter sejrsprisen, som Gud fra Himlen har kaldet os til. Og mod slutningen af sin livsrejse kan Paulus med frimodighed sige i 2. Tim. 4,7ff Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. – Det kan kun den sige, som er lige ved målstregen for sin rejse her i tiden. Og så er det hele endda af bare nåde helt og aldeles ufortjent Ef. 2,8ff.

Husk at dit liv er ingen tilfældighed. Det er, som apostlen siger, alt sammen forud lagt til rette. Du skal ikke selv finde på, hvad du skal udrette her i livet. Nej! Følger du Jesus, så er planen lagt fra evighed af. Det er Guds del af af dit liv med Jesus, din del er så at bekræfte kaldet og sige Ja til Jesus, hver dag. Elske, lyde og tjene Ham. Følge i Lammets spor. Det har sin pris. Vi kan som Paulus angiver komme ud for svære og vanskelige hændelser Apg. 14,22 – gennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds Rige. Men stol trygt på at; HAN er det hele værd. Jesus, som kaldte og udvalgte os til herligheden i Ham.

 

Skrevet af Mogens Svendsen