Min sponsor har forandret mit liv!

 

Skrevet af anonym klient (KRIS kender selvfølgelig vedkommendes identitet).

Jeg har været i kontakt med KRIS siden 2017.

På grund af forskellige livssituationer stod jeg pludselig uden økonomi til at kunne betale for terapisamtaler, hvilket i den grad var nødvendigt.

Min terapeut spurgte, om hun måtte søge en sponsor for mig.

Jeg glemmer aldrig følelsen af den overvældende glæde da hun ret hurtigt meldte tilbage, at hun havde fundet en sponsor til mig.

Jeg kan med hånden på hjertet sige, at min sponsor har forandret mit liv. Jeg begynder nu at kunne se håb for fremtiden, – et håb jeg troede, jeg aldrig igen skulle opleve.

Takket være min sponsor og min terapeut.

Hilsen fra en taknemmelig Klient

Sponsor for en klient v/Merete Mogensen

Som – glad – giver til KRIS’s arbejde, har jeg nu gennem nogle år støttet arbejdet både økonomisk og gennem forbøn.

For et par år siden fik jeg den ide, at det måske var bedre – og mere forpligtende – at støtte en enkel person, der havde brug for samtaler med en af KRIS’s terapeuter. Dette skulle selvfølgelig være anonymt, og det skulle være op til terapeuten at vurdere, om klienten skulle vide, at der var en person (sponsor), der betalte for pågældende. Dette for ikke at give klienten skyldfølelse.

Udover at betale for de timer, som klienten havde behov for, havde jeg nu en konkret person (fornavn) at bede for.

Jeg forelagde Helene Svendsen ideen. Hun syntes, at det var en god ide.

Jeg får 1 – 2 regninger i kvartalet fra kontoret – på normale vilkår -, som jeg betaler.

På normale vilkår, hvilket betyder, at det ikke er en gave med fradragsret.

Jeg kan varmt anbefale denne løsning, idet du både yder en konkret støtte til en person, som ikke ellers ville kunne modtage den terapeutiske hjælp, pågældende har så hårdt brug for, – og du har en konkret person at bede for.”

Dryp fra bestyrelsen – Søg først Guds rige v/Malene Nygaard Kristensen, formand for KRIS

”Søg først Guds Rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” (Matt, kap. 6, v. 33)

Jeg har gennem de sidste 3-4 nyhedsbreve forsøgt at give jer et lidt større indblik i bestyrelsens arbejde og lidt indsigt i de opgaver og øvrige ting, der fylder til vores møder.

Denne gang vil jeg gerne bruge muligheden for at dele det vigtigste fundament i KRIS og i bestyrelsesarbejdet – nemlig at lægge alt arbejdet over til Gud og invitere ham ind i det.

Til hvert eneste bestyrelsesmøde og til hver samling vi har, starter vi med at dele et lille ord og søge Gud i bøn. Vi bruger tid på at lytte til Gud, bede om hans nærvær til mødet og hans inspiration og visdom i debatter og beslutninger.

Gud inviterer altid os mennesker tættere på ham. Han ønsker, at vi vil dele vores liv med ham i stort og småt og give ham plads til at virke – han opfordrer os til at søge ham først – og der er ikke beskrevet noget, der er hverken for stort eller for småt, til at hans opfordring gælder. Dette ord har vi gang på gang sat vores lid til, og gang på gang oplevet, at Gud har grebet ind og vist os vej i de udfordringer og opgaver, vi har stået med.

Jeg må indrømme, at det tit kræver mere tålmodighed, end jeg foretrækker, og det er en stadig øvelse, at overgive både bekymringer og vores egne gode ideer til ham og vente på, at han åbner døre og viser den gode vej. Vi har brugt tid på at bede for de næste skridt, for at de rigtige personer må dukke op både til bestyrelsen og til sekretærstillingen. Vi har bedt for økonomien, for årsmøder og rosengudstjenester og ikke mindst for alle de klienter, som dagligt kæmper en kamp for at få fred og glæde – på trods af de traumer, de bærer med sig. Vi beder for terapeuterne, for beslutningerne, for møder og foredrag. Og vi siger Gud tak, for alle de gaver, han giver os, for de penge der kommer ind, for de mennesker, der kommer som svar på vores bønner.

Denne overgivelse til Gud, som jeg oplever i KRIS, har jeg oplevet som en stor velsignelse også i mit eget liv. Jeg er blevet mere bevidst om at lægge hverdagen over til Gud, og jeg er blevet mere bevidst om, at hans måde at svare på, kan se helt anderledes ud, end jeg forestiller mig. Jeg har igen og igen brug for at lægge mine egne ideer, ønsker, håb og forestillinger ned for Gud, så det er hans vej, jeg går i min hverdag – for den bringer liv. Når det lykkes for mig – og det gør det langt fra altid, desværre – oplever jeg mere liv, glæde og begejstring end hvis jeg kører derudaf efter mit eget hoved. Guds veje er ofte mere finurlige og fyldt med fantastiske ”gudfældigheder,” som giver mit liv et langt mere spændende perspektiv. Hans vej er god. I Esajas 55, vers 8 og 9 er det beskrevet sådan: ”For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.”

Med et ønske om, at dette må kunne være en opmuntring og inspiration i dit liv, vil jeg ønske dig Gud velsignelse.

Vidnesbyrd fra en klient

Vidnesbyrd fra en klient

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav

Lad mig ikkun stævne imod min grav

Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn

Ud hans hånd mig river af dødens garn.

Af: Martin

Jeg er født ind i en akademikerfamilie med tre søskende. Min far døde af kræft da jeg var syv og min mor var alene med os. Hun gjorde et stort arbejde med at holde sammen på familien og gav alt, hvad hun kunne, men jeg savnede selvfølgelig en faderfigur.

Jeg var lidt forvirret følelsesmæssigt, men fik min studentereksamen og startede på teologi studiet. Jeg fik hurtigt arbejde som korsanger i en kirke og mødte mennesker, der faktisk ville hjælpe og ville mig det godt. Sådan så det ud.

En mand, jeg så op til i kirken, skaffede mig et arbejde som kirketjenerafløser med udsigt til at klare studiet uden studiegæld. Det viste sig, at kirketjeneren var aktiv alkoholiker og ofte havde sygedage. Jeg fik besked på at være med til at dække over ham og var ofte vikar samtidig med, at jeg prøvede at studere stort set på fuld tid.

Jeg fik stress og alvorlige personlige problemer og på det tidspunkt afslørede min hjælper, at han havde skaffet mig arbejdet for at få fat i mig. Her startede overgrebene. Det var helt åbenlyst at jeg var syg og ikke magtede at sige fra. Jeg oplevede at blive truet og manipuleret til tavshed med trusler om problemer, da han var logemedlem. Det blev til et år med ydmygelser.

Så fik jeg en alvorlig sindslidelse, der kulminerede med voldsomme begivenheder, der betød, at jeg var indlagt på psykiatrisk hospital i ni måneder. Efter indlæggelsen studerede jeg videre, kraftig medicineret. Jeg kom absurd nok til at arbejde i kirken igen, denne gang som korsanger, men uden overgreb nu.

På det tidspunkt mødte jeg min nuværende kone og oplevede en stormende forelskelse. Jeg fik kæmpet mig frem til forskelligt arbejde med færre og færre timer. Jeg brugte alkohol som selvmedicinering og følelsesmæssigt støttepædagog. Jeg kom i behandling for alkoholmisbrug og blev en del af Ædru Alkoholikere og mødte for første gang en idé om at bruge den åndelige verden som medicin. 30 år efter overgrebene kom jeg i svære problemer og min verden brød sammen en sommer. Jeg læste en artikel om mænd, der havde været udsat fort overgreb og de konsekvenser, det havde haft for dem. Jeg kunne kende mig selv og det genstartede traumerne. Jeg oplevede 14 dage, hvor jeg genoplevede traumerne og den eneste, jeg kunne være sammen med, var min kone. Jeg opsøgte KRIS, som jeg kendte gennem min kone og erfarede også, at der var lang ventetid i den offentlige behandling. Jeg turde ikke vente.

Jeg blev mødt af kristne terapeuter, men fik understreget, at det religiøse element var frivilligt. At intet ville blive presset ned over mig, da de ikke ville lave nye overgreb. Det religiøse er ikke tvunget i KRIS.

Jeg blev mødt af en sjælden forståelse og jeg mødte begrebet skam,- den påførte skam ved overgrebene. Påført udefra og dens konsekvenser. Det blev en start på forløsning. Kroppen husker og langsomt blev jeg befriet fra skam. Min krop blev befriet og jeg fik det langsomt bedre. Jeg har lært at tænke positivt med kroppen og holde den aktiv, så tankerne og skammen ikke overmaner mig. At bruge det religiøse sprog som forløsende; Bønnen, der giver ord til smerten. Jeg oplevede og oplever langsomt heling og fik fortalt min historie til mine nærmeste. Jeg oplever at Gud fjerner smerten i stedet for alkohol eller medicin. Men jeg tror, at helbredelsen er en livslang proces, en rejse, jeg er startet på. På daglig basis.

Præsentation af vores nye kasserer i KRIS v. Svend Aage Østergaard

Mit navn er Svend Aage Østergaard.

Jeg er født i 1948 og opvokset på landet i nærheden af Hobro i en familie, hvor vi var 4 børn. Vi tilhørte Indre Mission.

I 1971 blev jeg gift med Karen fra Brønderslev. Vi bosatte os i Vodskov. Vi har 2 børn, Kristian født i 1974 og Maria født i 1978. Med tiden er der kommet 5 børnebørn til. Maria bor i Løgumkloster. Kristian bor på Færøerne.

I 2010 flyttede vi til Løgumkloster for at hjælpe vores datter og svigersøn med deres 2 børn. Det lykkedes dog ikke at redde ægteskabet. De blev skilt i 2013.

Karen uddannede sig til omsorgsassistent på forsorgscentret Hammer Bakker og arbejdede der en del år samt på epileptikerhjem og plejehjem.

Efter studentereksamen fra Hobro Gymnasium i 1968 aftjente jeg min værnepligt i Nr. Uttrup. Derefter startede jeg som programmørelev hos Regnecentralen i Århus i 1969. De næste 46 år varetog jeg mange forskellige funktioner indenfor IT-området som programmør, konsulent, projektleder, sektionsleder og afdelingschef i mange forskellige virksomheder. Jeg var senest hos IBM i Århus, hvor jeg sluttede i 2015 og blev pensionist.

For at supplere min autodidakte uddannelse indenfor IT-området tog jeg HD i Regnskabsvæsen i 1978 og HD i Afsætningsøkonomi i 1983 sideløbende med mit fuldtidsarbejde. I fritiden har jeg været medlem af skolenævn, kasserer for KLF, formand for IM i Vodskov, medlem af repræsentantskabet for Dronninglund Efterskole, medlem af Dansk Oases landsledelse, med til at starte OASE Nordjylland og kasserer i Vodskov menighedsråd i godt 14 år. Min kone var med til at arrangere Nordjylland for Kristus i nogle år og med i en pigekreds samt OASE Nordjylland.

KRIS yder en meget vigtig indsats for at hjælpe seksuelt misbrugte mennesker. Derfor vil jeg gerne stille mig til rådighed for dette arbejde i bestyrelsen.