KRIS rydder op i kaos

KRIS RYDDER OP I KAOS.

Manden i KRIS-sofaen er vidende og har sort humor. Martin sidder af og til her for at få førstehjælp til sit liv. For at få ryddet op i sit indre, hvor elementer har truet ham på sjæl og styrke. Ja, på livet, så han nu er i flexjob, selv om han har en teologisk embedseksamen.

30 år efter de seksuelle overgreb kom han i svære problemer. Han læste en artikel om mænd, der havde været udsat for overgreb og de konsekvenser, det havde haft for dem. Han kunne kende sig selv, og i 14 dage genoplevede han traumerne.

»Det var voldsomt. Jeg blev ganske re-traumatiseret, og jeg kunne følelsesmæssigt slet ikke være i min krop. Jeg tog mod til mig og spurgte én, hvad jeg skulle gøre. Han sagde: »Du fejler ingenting, men du er meget ked af det, og det skal du have professionel hjælp til. For overgreb er overgreb.«

Martin kontaktede KRIS.

SMADRET OG SYG.

Uhyrlighederne begyndte for år tilbage. Martin var begyndt på teologistudiet, og fik hurtigt job som korsanger i en folkekirke. En mand, han så op til i kirken, skaffede ham også et arbejde som kirketjenerafløser. Det viste sig, at kirketjeneren var aktiv alkoholiker og ofte havde sygedage. Og Martin skulle dække over ham. Snart begyndte manden overgrebene: »Det var helt åbenlyst, at jeg ikke magtede at sige fra. Jeg oplevede at blive manipuleret til tavshed med trusler om problemer, da han var medlem af en loge. Det blev til et år med ydmygelser.«

Martin fik en alvorlig sindslidelse, og han var indlagt på psykiatrisk hospital i ni måneder. Senere læste han videre, kraftig medicineret. Han brugte også alkohol som selvmedicinering og som en følelsesmæssig støttepædagog. Omsider kom han i behandling og har nu været ædru i 15 år.

LIVSLANG BEVÆGELSE AT KOMME FRI

Hos KRIS følte Martin sig mødt og set:

Jeg har lært at forstå, at overgrebene ikke er min skyld. Jeg skulle ikke skamme mig. Jeg var forbavsende normal! Når man i årevis syntes, man har skullet give sig selv lov til at være til, er det en meget ny tilgang til tilværelsen. Når der bliver sat ord på, bliver der ryddet op, og det forpinte har ikke samme magt.«

Alligevel husker han overgrebene hver dag: »I dag kan jeg dog distancere mig fra det. Jeg føler meget vrede, men jeg kan leve med det. Jeg har svære dage, men mest svære timer nu. Jeg ved, at det er godt at bevæge sig, at gøre noget praktisk, fordi man, når man flytter sig, tænker godt. Det er en livslang bevægelse at komme fri.

Det værste er stadig, når jeg husker benægtelserne, mistroen. At få at vide, at man er en følelsesmæssig løgner og ikke bliver anerkendt. Det er værre end det fysiske,« siger Martin med stor vægt. Berørt af øjeblikkets vigtighed.

KRISTEN UDEN TVANG

»Selvom KRIS er en kristen organisation, giver den lov til at sige totalt fra på det religiøse område. De vil jo ikke lave overgreb på et menneske. Jeg ville dog gerne have forbøn, og det har jeg fået. Jeg oplever, at Gud fjerner smerten i stedet for alkohol eller medicin.«

KRIS-terapien blev en start på forløsning. Et befriet liv, hvor Martin nyder at have sine nærmeste omkring sig, når han da ikke lytter til salmer i nyfortolket form: »Jeg lytter især til ordene. Jeg ved, Gud kæmper for mig – ellers havde jeg ikke overlevet.«

Min sponsor har forandret mit liv!

 

Skrevet af anonym klient (KRIS kender selvfølgelig vedkommendes identitet).

Jeg har været i kontakt med KRIS siden 2017.

På grund af forskellige livssituationer stod jeg pludselig uden økonomi til at kunne betale for terapisamtaler, hvilket i den grad var nødvendigt.

Min terapeut spurgte, om hun måtte søge en sponsor for mig.

Jeg glemmer aldrig følelsen af den overvældende glæde da hun ret hurtigt meldte tilbage, at hun havde fundet en sponsor til mig.

Jeg kan med hånden på hjertet sige, at min sponsor har forandret mit liv. Jeg begynder nu at kunne se håb for fremtiden, – et håb jeg troede, jeg aldrig igen skulle opleve.

Takket være min sponsor og min terapeut.

Hilsen fra en taknemmelig Klient

Vidnesbyrd fra en klient

Vidnesbyrd fra en klient

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav

Lad mig ikkun stævne imod min grav

Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn

Ud hans hånd mig river af dødens garn.

Af: Martin

Jeg er født ind i en akademikerfamilie med tre søskende. Min far døde af kræft da jeg var syv og min mor var alene med os. Hun gjorde et stort arbejde med at holde sammen på familien og gav alt, hvad hun kunne, men jeg savnede selvfølgelig en faderfigur.

Jeg var lidt forvirret følelsesmæssigt, men fik min studentereksamen og startede på teologi studiet. Jeg fik hurtigt arbejde som korsanger i en kirke og mødte mennesker, der faktisk ville hjælpe og ville mig det godt. Sådan så det ud.

En mand, jeg så op til i kirken, skaffede mig et arbejde som kirketjenerafløser med udsigt til at klare studiet uden studiegæld. Det viste sig, at kirketjeneren var aktiv alkoholiker og ofte havde sygedage. Jeg fik besked på at være med til at dække over ham og var ofte vikar samtidig med, at jeg prøvede at studere stort set på fuld tid.

Jeg fik stress og alvorlige personlige problemer og på det tidspunkt afslørede min hjælper, at han havde skaffet mig arbejdet for at få fat i mig. Her startede overgrebene. Det var helt åbenlyst at jeg var syg og ikke magtede at sige fra. Jeg oplevede at blive truet og manipuleret til tavshed med trusler om problemer, da han var logemedlem. Det blev til et år med ydmygelser.

Så fik jeg en alvorlig sindslidelse, der kulminerede med voldsomme begivenheder, der betød, at jeg var indlagt på psykiatrisk hospital i ni måneder. Efter indlæggelsen studerede jeg videre, kraftig medicineret. Jeg kom absurd nok til at arbejde i kirken igen, denne gang som korsanger, men uden overgreb nu.

På det tidspunkt mødte jeg min nuværende kone og oplevede en stormende forelskelse. Jeg fik kæmpet mig frem til forskelligt arbejde med færre og færre timer. Jeg brugte alkohol som selvmedicinering og følelsesmæssigt støttepædagog. Jeg kom i behandling for alkoholmisbrug og blev en del af Ædru Alkoholikere og mødte for første gang en idé om at bruge den åndelige verden som medicin. 30 år efter overgrebene kom jeg i svære problemer og min verden brød sammen en sommer. Jeg læste en artikel om mænd, der havde været udsat fort overgreb og de konsekvenser, det havde haft for dem. Jeg kunne kende mig selv og det genstartede traumerne. Jeg oplevede 14 dage, hvor jeg genoplevede traumerne og den eneste, jeg kunne være sammen med, var min kone. Jeg opsøgte KRIS, som jeg kendte gennem min kone og erfarede også, at der var lang ventetid i den offentlige behandling. Jeg turde ikke vente.

Jeg blev mødt af kristne terapeuter, men fik understreget, at det religiøse element var frivilligt. At intet ville blive presset ned over mig, da de ikke ville lave nye overgreb. Det religiøse er ikke tvunget i KRIS.

Jeg blev mødt af en sjælden forståelse og jeg mødte begrebet skam,- den påførte skam ved overgrebene. Påført udefra og dens konsekvenser. Det blev en start på forløsning. Kroppen husker og langsomt blev jeg befriet fra skam. Min krop blev befriet og jeg fik det langsomt bedre. Jeg har lært at tænke positivt med kroppen og holde den aktiv, så tankerne og skammen ikke overmaner mig. At bruge det religiøse sprog som forløsende; Bønnen, der giver ord til smerten. Jeg oplevede og oplever langsomt heling og fik fortalt min historie til mine nærmeste. Jeg oplever at Gud fjerner smerten i stedet for alkohol eller medicin. Men jeg tror, at helbredelsen er en livslang proces, en rejse, jeg er startet på. På daglig basis.

Fra kurset: helbredelse af sjælen.

Vi – Mary og Sonja har lige afsluttet et kursusforløb “helbredelse af sjælen” med nogle modne kvinder. Her er nogle vidnesbyrd om, hvad de bl.a. har fået ud af det.

En fortæller: På spørgsmålet om at have haft et møde med Jesus.  Ja det var ved et af de første møder, hvor vi skulle tænke på en oplevelse fra barndommen. Jeg vidste, nærmest på forhånd, hvilke oplevelser der ville poppe op, nemlig det, der har givet mig dødsangst siden barndommen. Men så prøvede jeg at få Jesus med ind i oplevelse af hospitals traumet, hvor jeg altid har følt at mine forældre svigtede og lod mig være der alene i lidelserne. Da så jeg for mit indre, hvordan de kom efter mig og var så glade. De havde lidt så meget, fordi de IKKE måtte besøge mig på hospitalet. Jesus var der. Jeg så mine forældre stå for enden af en hospitalsgang med hinanden i hænderne og blev så glad, og jeg hørte Jesus sige “Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig, og dine forældre forlod dig heller aldrig”.

Efterfølgende har jeg fået mere frihed samt fred og meget mindre angst.

Der var også en anden oplevelse, hvor jeg var ved at – eller troede jeg var ved at  drukne. Den oplevelse fik jeg også et andet syn på. Og Jesus sagde: “Mit barn, du druknede jo ikke, så hvorfor have denne frygt hele livet. Den oplevelse satte mig også i frihed. ”

På spørgsmålet om: Hvordan mærker du virkningen af mødet med Jesus? Jeg mærker mere indre ro, og er ikke så bange for, at der skal ske noget med mig, min familie eller venner. Jeg har fået mere tillid til Gud.

Den proces af helbredelse af sjælen, som er startet, vil jeg arbejde videre med.

Materialet og bogen: Helbredelse af sjælen er så godt, fyldt med livgivende undervisning og skriftsteder, der taler lige ind i situationen.  Det har også været givende at følge  de andres proces, samt dele liv med hinanden i fortrolighed.

jeg vil ønske, at rigtig mange får mulighed for at følge et forløb af “helbredelse af sjælen”

__________________________________________________________________

En anden fortæller:

Jeg har oplevet, at Jesus talte til mig om, at jeg var elsket af min mor(5 årig )

At jeg som “et lille barn” ville kravle op på min himmelske fars skød, men at han skubbede mig ned for at jeg skulle stå selv, og så ville han være ved min side.

At Jesus viste mig en anden side af mine minder om mine forældre end det, jeg huskede. Det betyder, at jeg nu bedre forstår, hvad der ligger bag mit behov for at tage ansvar og have kontrol over nutid og fremtid. Jeg har været troende siden jeg var 15 år, men er ikke vokset op med Jesus i familien.  At gå ind i disse minder og erkende, at jeg troede, at Gud elsker mig, og gav Jesus som sonoffer  for mine synder, og samtidig har levet som om, Jesus IKKE kunne give mig den sikkerhed økonomisk, helbredsmæssigt, som jeg havde behov for, i den sidste ende, har været en øjenåbner for mig.  Jeg elsker min far, fordi han var rar og god ved os, men han havde en side i sig, som jeg ikke vidste om som barn. Først som 13- 14 årig mistede jeg tilliden til ham og besluttede, at jeg måtte holde øje med ham og beskytte ham. (ubevidst – men det er noget, jeg er blevet klar over har været min mission, samtidig med at jeg havde et dybt ønske om at, han ville overgive sig til Jesus, så han kunne blive frelst fra sin synd og skyld).

Denne erkendelse af hvad der er mit, og hvad der er Guds ansvar, og mine forældres ansvar, har givet mig en større forståelse og en fred i min hverdag og i mit forhold til Gud og mennesker omkring mig. Jeg skal ikke frygte eller kontrollere fremtiden for hverken mand – børn – familie eller omgangskreds, men må være og leve i nuet.

Jeg vil arbejde videre med Guds helbredelse af min sjæl, så jeg må blive sat virkelig fri.

—————————————————————————————————————

Har Du lyst at være med i et kursusforløb “helbredelse af sjælen” så kontakt Sonja (sonja.jensen@kris-dk.dk) eller Mary (marymartinussen@gmail.com), Vi starter et nyt hold, når der er deltagere nok. (4- 6 kvinder) Hvis du er mand så kontakt også Mary. Hendes mand Hugo har mande kurser.

Kris bygger mennesker op.

Den 38 årige mand, jeg taler med, har gået til samtaler i KRIS de seneste tre år. Han vil være anonym og kaldes derfor her “Peter”. Peter er gift og har en lille søn. Også hans hustru har mærket, at der er sket meget med ham på det sidste. Han er på vej til at tage ansvar for eget liv og finde værdi som et helt menneske. Som Peter.

Dag for dag har Peter fået det bedre og har efterhånden forstået, at han er unik, enestående og elsket af Gud. Fra han var 8 til han var 10 år, blev han seksuelt misbrugt, og han følte sig beskidt, syndig og uden værdi; han fortalte sine forældre om det seksuelle misbrug, men de reagerede IKKE.  Med en meget dominerende far var han vant til at føje sig, og selv kalder han sig “ikke stærk psykisk” og siger: “Jeg har altid gjort, hvad andre ville have og måske mere til”. Sådan er det ikke i samme grad længere.

Færre anfald

Da han opsøgte KRIS, havde han gået hos flere psykologer, uden at det gav ham den store ændring af sjæl og sind, og han følte, han sad uhjælpelig fast. Dengang fik han ofte flashbacks, som en film der kørte i hovedet på ham, hvor han blev misbrugt. Hele hans fysik reagerede, kroppen rystede og var i panik. I dag ved han, hvordan han kan takle det, for hos KRIS har han fået forskellige værktøjer, Et af de stærkeste værktøjer er, ifølge Peter, bøn. Som kristen kendte han da nok sit fadervor, men først de seneste år har han forstået, hvor meget kraft der i bønnen. Når et flashback er på vej, beder han. Det hjælper, og han får prompte bønnesvar, kroppen falder til ro, “filmen” stopper og “anfaldene”  er da heller ikke så hyppige længere.

Tidligere kunne han heller ikke gå i butikker, fordi billeder ad pornoblade i øjenhøjde sendte ham tilbage til barndommens misbrug. I dag køber han ind igen, og det er bestemt en hjælp for hans hustru.

Ekspertise og nænsomhed.

“KRIS har en ekspertise i at vide meget om seksuelt misbrugte – og hvilke ting der skal til for at hjælpe os. Terapeuten vidste præcis, hvad der skulle spørges ind til uden at presse mig for meget. Og de sværeste ting tog det år at få mod til at sige” siger han.

I dag er han færdig med faste samtaler, men han er ikke i tvivl om, at de ar, han har på sjælen efter de seksuelle overgreb, kræver livslang bearbejdning. Nogle ting tager bare år at tale om, og endnu længere tid at ændre.

Kan nu sige fra

Tidligere sagde han “ja og amen”, når folk ville have ham til noget, Han havde ingen personlig mening hverken overfor fx sin far eller arbejdsgiver. Da han for nylig sagde sin arbejdsgiver imod, blev denne noget overrasket. “Men han blev også stolt og imponeret over, og havde respekt for, at jeg kunne sige fra”, siger Peter.

Forholdet til hans far er også blevet anderledes. I dag har Peter i større og større grad modet til at sige fra. Det har overrasket faderen, der har det svært med at miste sin magt over sønnen, men Peter har mere styrke nu end tidligere. Bekendte har også lagt mærke til, at Peter er langt mere selvstændig, end han nogensinde har været. “Når de siger det, render det mig koldt ned ad ryggen, og jeg er lige ved at sige undskyld” men så bliver jeg også glad og stolt et eller andet sted og føler en helt ny selvtillid. Jeg ved godt, at jeg nok skal slås med barndommens seksuelle overgreb år endnu, men jeg er på vej”. Livet er meget andet end træls.

Peter er efter terapien hos KRIS blevet langt mere selvstændig og glad for livet. Han elsker at lade op ved havet til en ny dag med nye muligheder

Sonja Jensen