Rosengudstjeneste
Søndag den 25. oktober 2015 kl. 19.00
Sct. Johannes kirke i Herning, Fredhøj Allé 2
Ved Rosengudstjenesten ønsker vi at sætte fokus på Guds kærlighed, barmhjertighed og trofasthed overfor de mennesker, for hvem livet er blevet lidelsesfyldt og vanskeligt som følge af de alvorlige seksuelle krænkelser, som de har været udsat for.
Guds omsorg udtrykkes gennem lovsang, tale, nadver, forbøn og gennem kirkens rum og symboler. Vi vil høre hvad Kristus har at sige til ofrene – ham, der bevarede kærligheden midt i smerterne, rosen iblandt torne. Mogens Svendsen fra KRIS taler denne søndag.
Samtidig vil vi påpege kirkens særlige opgave med at vise omsorg for disse mennesker, og formidle håbet om lægedom og lindring – om et dejligt og meningsfyldt liv – smerten til trods.
Gudstjenesten arrangereres af Landsorganisationen KRIS (Kristen terapi og Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte) og Sct. Johannes Kirke. Arrangementet finder sted i Sct. Johannes Kirke.
Gudstjenesten er både for overlevere efter seksuelt misbrug og folk, der ønsker at udtrykke solidaritet ved at være til stede.
Efter gudstjenesten er der kaffe i Sct. Johannes kirke, hvor der er mulighed for at få en snak med medarbejdere fra KRIS og få yderligere information om organisationens arbejde.
Information om gudstjenesten kan fås hos:
Landsorganisationen KRIS, tlf.: 29 70 23 05