Året der er gået…

Året der er gået siden sidste årsmøde.

IMG_8660Endnu et år har KRIS virket for at række håb til mennesker. Tak til alle jer, som dagligt har virket trofast i tjenesten. Så rigtig mange kunne få hjælp. Der har som altid før været størst søgning til terapien i efterårs- og vintermånederne.

KRIS har været ude for at for at fortælle om KRIS’ arbejde adskillige steder i kirker og missionshuse. KRIS har arrangeret rosengudstjenester i Herning.

Velkommen og mange tak!

Der har været kæmpet med økonomisk svære kår. For at kunne få økonomien til at nå sammen har KRIS måttet tage afsked sekretær Eva – Tak for din indsats! Det er et stort savn. Med den nye situation er opgaverne blevet uddelegeret til bestyrelsens medlemmer. Og tak for jeres flotte indsats. Med Hugo Martinussens gode indsats har KRIS klaret sig igennem til en holdbar økonomisk situation. Til hjælp for bogføringen har vi engageret Daniel Christensen. Velkommen til.

Varm tak også til Mary, som brænder for det koncept, som er blevet en meget stor succes i KRIS, nemlig ”Helbredelse af sjælen”, som rigtig mange har fået stort udbytte af. Det har bevirket en meget større udbredelse af den åndelige hjælp i KRIS. Noget vi slet ikke havde forestillet os.

Også stor tak til vores gode supervisor i KRIS Christel Bormann, som har været til umådelig stor hjælp for medarbejdere i KRIS og dermed også for KRIS i det hele taget.

Vi siger også et særlig velkommen til Birgit og Greg. I har lovet at stå for koordineringen af arbejdet i repræsentantskabet. Det er vi dybt taknemlige for. Repræsentantskabet er blevet forsøm i mange år, men vi tror, at det skal blive meget bedre med jeres engagement. I har været en meget stor opmuntring for os andre. Særlig, da I tilbød at male KRIS lejlighed i Århus.

Økonomien

KRIS har ikke kun haft ondt i økonomien, men har også måtte kæmpe for at skaffe tilstrækkeligt mange medlemmer. Det ser rimeligt ud i dag. Men der er rigelig plads til flere. Kampen for et større antal gavegivere fortsætter. Lige som sidse år lancerer vi med en let ændring i formuleringen følgende: Gi’r du en femmer om dagen, så kan KRIS fuldføre hjælpesagen! – Det er altså fortsat rigtigt, at gives der en femmer om dagen af 300 gavegivere, så kan økonomien hænge sammen. Eller 150 kr. i måneden om man vil eller 1800 kr. om året.

Bestyrelsen

IMG_8674Vi har set, at bestyrelsen voksede i antal fra kun tre til syv – og Gud ske tak og lov for det. Vi har så godt nok måttet tage afsked med to – Helle og Tina. Stor tak til jer for indsatsen.

Forbedere

Stor tak også til alle forbederne i KRIS. I har gjort en stor indsats for at velsignelsen kunne flyde i arbejdet. Tak til Mona for koordineringen. Der er ingen gerning i Guds rige, der kan fungere uden, der er forbedere, som træder i karakter.

25 års jubilæum

I år har KRIS 25 års jubilæum og det vil blive særligt markeret d. 28. august.  KRIS ser frem til at rigtig mange vil løfte opgaven med at følge efter i det meget værdifulde arbejde, som udøves i KRIS.

Arbejdet med KRIS

I arbejdet med at hjælpe seksuelt misbrugt skal man ikke regne med prestige eller æresbevisning. En del mennesker synes det er fint, at nogen vil gøre indsats for de misbrugte, men man vil helst ikke selv have nogen berøring med arbejdet. At seksuelt misbrug finder sted i det danske samfund er jo både pinligt og skamfuldt. Og det er yderst ubehageligt, at det også finder sted i alle samfundslag. En berøringsangst, der rækker langt ind både i de politiske partier og i de kirkelige kredse.

Hvorfor slider vi i KRIS nu med dette berøringsbelastede arbejde? Vi gør det nok, fordi vi ikke kan lade være. Trods vanskeligheder økonomisk og menneskeligt, kan vi ikke lade være med at række ud til de mennesker, som kommer med deres smertefulde oplevelser, når livet gør virkelig ondt. Man skal jo nok have ild i sjælen for at være med i KRIS. At arbejdet er noget, vi brænder for, er fordi, vi er tændt i brand af Kristus. Tak til alle jer, som er blevet tændt i brand for arbejdet i KRIS. Vi i KRIS glæder os hver gang en ny tager stafetten op og tager del i løbet mod det mål, Gud har sat os. Vi bliver dybt taknemlige til Gud for jer, som Han har udvalgt til at få del i den store glæde og velsignelse det er, at arbejde med i KRIS.

Dagens motto

bønnenRom. 8,1 ”Så er der da ingen fordømmelse for den , som er i Kristus Jesus”. Det er indgangsdøren til alt, hvad Jesus har vundet til os på korset. Og KRIS er sat i verden for at formidle denne frihed i Kristus til så mange som muligt, men især de mange, som er blevet dybt traumatiseret i de tidlige år af deres liv.

– Mogens P.C. Svendsen