Hvorfor deltage i “helbredelse af sjælen”?
Tidligere kursist på “HELBREDELSE AF SJÆLEN” – mandegruppe.
Hvad jeg fik ud af det? – Om jeg kan anbefale det?
Da jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at deltage i kurset helbredelse af sjælen, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det ville jeg meget gerne. Tænk at Mary- og Hugo Martinussen ville sætte tid af for at delagtiggøre mig i et sådant kursusforløb. Det takker jeg Gud for, og beder ham velsigne underviserne for det.
HELBREDELSE AF SJÆLEN er et fantastisk koncept og kører over et forløb, som er til at overskue for enhver, som ønsker at sætte noget ind på ens livskonto, som giver større frihed og forløsning.
Vi kan alle gå og bære på noget, som vi er bevidst eller ubevidst om, og som frarøver os livsglæde og forløsning.
Under kurset bedes Helligånden om at kaste lys over, måske bevidste eller ubevidste hændelser, som man selvforskyldt eller uskyldigt kan have været involveret i. Når dette sker bedes der til frigørelse og forløsning.
Hvor befriende – at få nåde og hjælp til at tømme rygsækken ved korsets fod hos Jesus Kristus, for dårlige hændelser og oplevelser op igennem livet. – Til frihed har Kristus frigjort os!!!!!
Hvis du tilbydes deltagelse i kurset HELBREDELSE AF SJÆLEN, så gå ikke glip af denne mulighed! – Spild ikke mere tid på selv at kæmpe! Men tag imod dette fantastiske tilbud om, at andre vil følges med dig og hjælpe dig til frihed i Kristus.
Du har kun dette ene liv på jorden! – Kom ind i den frihed som Jesus Kristus har frikøbt dig til!
Selv har jeg oplevet frigørelse og forløsning under kursusforløbet, og har stadigt bevidste og ubevidste ting, som jeg har observeret, at jeg ikke er fuldt forløst i, og som jeg er bevidst om at lægge ned for Kristus og det gør jeg. – Det som hindrer os er ikke værd at holde på, uanset om det hedder stolthed, eller hvad som helst. Jeg har gennem forløbet fået nogle redskaber til frigørelse, og sætter bevidst ind på at opleve større frihed.
Helt ærlig kunne jeg godt tænke mig at gennemgå kursusforløbet igen, men vil ikke optage pladsen for dig.
Tilmelding til “helbredelse af sjælen” af mandegruppe skal ske til: Hugo og Mary Martinussen på mail: Kris@kris-dk.dk
– Peter Forum