En fantastisk lørdag
Lørdag d. 5 november blev kurset krop- kraft og trygge steder afviklet i Frivillig huset i Herning.
Trods det store forarbejde var der ikke det store fremmøde – 18 personer, men os, der var der, havde en fantastisk dag. Vi blev budt velkommen med en dejlig bærsmoothie, som Hanne Heinrich havde lavet, ligeledes stod hun også for alt det andet, som vi fortærede den dag.
Helene startede med et oplæg om trygge steder. Hvad det gør ved os, når vore trygge steder i opvæksten er berøvet. – Hvordan vi kan opbygge trygge steder i vort liv. – At Gud kan være vores trygge sted.
Efter en kort pause fortalte Hanne Heinrich, om det som vi indtager som føde, at der ikke er noget der er lige meget. ALT hvad vi indtager, påvirker vores krop, men også hvad vores krop har brug for, for at kunne fungere. Idet hun gik ud fra det, som vi skulle spise den dag, gav hun en god information om fødevarernes indhold. Det var meget tankevækkende, og noget af det kalder på mig til handling i min hverdag.
Efter frokosten kom Ludwiga på, hun er fysioterapeut, så hun kom ind på bevægelse af vores krop, det at kunne mærke sin krop – kunne mærke hvor er din fysiske grænse – læg mærke til, hvad sker der, når du trækker vejret – m.m. desuden havde hun fået sponsoreret nogle elastikker, som vi fik, og som vi fik vist nogle øvelser med.
Til sidst sluttede Helene dagen af med et oplæg om, hvad gør du, når du skal gøre noget godt for dig selv – hvad nyder du at gøre selv eller sammen med andre?
Slut på en dejlig inspirerende dag og dejlig fællesskab med hinanden.
TAK til enhver som kom.
– Sonja Jensen