Nyt fra sekretæren

Nyt fra sekretæren – hvad foregår der egentlig på kontoret?

 

af/ Jette Aarestrup Kruse

I oktober 2019 havde jeg den store ære at blive ansat på kontoret hos KRIS, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Jeg nyder arbejdet rigtig meget og glæder mig hver dag til at komme på arbejde.

Det er fantastisk at kunne varetage de kontormæssige opgaver – og dermed gøre hverdagen lettere for terapeuterne – så de kan bruge deres tid på det, de er allerbedst til – nemlig at give terapi og stå for netværksgrupper.

Før Susanne og jeg blev ansat på kontoret, havde KRIS jo i en årrække ikke en sekretær.

Dette betød et stort extra-arbejde for terapeuterne og mange andre frivillige med at holde styr på medlemskartoteket, passe telefonen, svare på mails, betale regninger, stå for bogsalg, gøre KRIS kendt på de sociale medier osv.

Alle disse opgaver er jeg rigtig glad for nu at kunne klare.

Ud over de traditionelle kontoropgaver har jeg den sidste tid brugt rigtig meget tid på fundraising. KRIS har brug for penge for at kunne række ud og hjælpe alle, som har været udsat for overgreb.

Vi har i KRIS rigtig mange fantastisk gavmilde gavegivere. Uden jeres bidrag kunne KRIS ikke hænge sammen! Men som et supplement til det, ville det også være godt, hvis vi kunne få ekstra penge fra fonde og kommuner – så vi kan nå ud til endnu flere.

Fundraising er et stort og komplekst område – men jeg er meget optimistisk.

Jeg har de sidste måneder deltaget i kurser, webinarer og har haft kontakt med mange puljeansvarlige for at kunne udarbejde nogle rigtig gode ansøgninger.

Fondene modtager typisk over 100 ansøgninger til en enkelt pulje – og det er kun ca. 15 organisationer, som bliver godkendt til at modtage penge fra puljen – og dermed 85, som får afslag…

Det er derfor meget vigtigt hvordan ansøgningen formuleres. En ansøgning fylder typisk 12 – sider, så der skal argumenteres rigtigt.

Jeg har allerede fået et positivt svar fra nogle af de små fonde, – og ser med stor forventning frem til også at høre fra de store fonde i løbet af sommeren.

Jeg nyder rigtig meget at være ansat hos KRIS og glæder mig over alle de dejlige mennesker, jeg har lært at kende gennem KRIS.

Hvis I har spørgsmål er I selvfølgelig altid velkommen til at kigge op på kontoret eller kontakte mig på mail kris@kris-dk.dk eller telefon 2970 2305.

I ønskes alle en rigtig dejlig sommer fra JERES sekretær i KRIS