Gud, lad os finde håb hos dig
når frygt og mørke spreder sig.
Så lad os mærke du er til
hjælp os når ingen andre vil.
Du, Jesus vis at du har magt
lad alting ske som du har sagt.
Omfavn os med din kærlighed
når vi blir’ væk i ensomhed.
Disse linjer fra en gendigtning af Lutherts kampsalme ”behold os Herre ved dit ord” skal være rammen om et par ord om KRIS kurset lørdag den 5. oktober, der havde overskriften: ”En ny ramme til følelserne”. Jeg har selv, da jeg blev misbrugt, oplevet, hvordan jeg koblede følelserne fra. Det var ren overlevelse, og den adfærd kan desværre fylde for meget i et ellers sundt parforhold.
Jeg skal prøve at give at par glimt af Gunhilds foredrag:
Livet skal leves, det skal ikke overleves. Familien trives ikke i kamp eller flugt, så livet skal tages tilbage i familien med livsmod og heling i en udviklings proces, hvor skyld og skam trænges væk.
Livet kan føles forbandet og gudsforladt i processen, men Guds velsignelse trænger igennem og leder os ad nye veje. Livsmod på Guds Ord, hvis vi giver plads. At være noget andet end offer.
Oplevelserne sidder ikke i bevidstheden, men i nervesystemet. Kroppen husker traumerne, så eksempelvis berøring kan blive problematisk og kroppen kan være i beredskab frem for ro. Det handler ikke om skyld, men om skam, der her er en fremmed følelse, der er tillært via overgrebet og krænkeren. En følelse af ikke at slå til og ikke at kunne gøre tingene godt nok.
At lære, det ikke er vores skyld, at vores grænser er blevet overskredet, og at grænser let overskrides igen. At lære, at overgrebet skal italesættes i trygt selskab, så man igen kan lære at stole på sig selv.
En særlig udfordring for mig var ellers et tomt lærred, som jeg skulle fylde ud. Jeg stoler bestemt ikke på mine kunstneriske evner, men jeg kom i gang, og der kom et resultat frem af sig selv, der faktisk gav mening, og som min bevidsthed nok ikke havde kunnet fremdrage.
Tak for en meningsfyldt lørdag med en i øvrigt god forplejning, der må have slugt mere end deltagergebyret.
Martin
