Det er med tak til Gud, at vi fik lov at fejre 25 års jubilæum i KRIS. Og vi fik virkelig lov at opleve en rigtig dejlig jubilæumsfest med historisk vingesus.

Det var vidunderligt at få lov til være sammen med stifterne og høre dem tale om det, som skete dengang, da KRIS var helt ny.

Karlo Brondbjerg talte ud fra sin position som byrådspolitiker, hvor han senest fik et godt valg for Kristen Demokraterne, og nu er fuldtids lokalpolitiker. Og det er jo ikke helt ufarligt at give en politiker ordet.

Han talte om KRIS, som en forening, der har stået i et forhold til det offentlige og til befolkningen gennem de seneste 25 år, næsten som en form for ægteskab mellem KRIS og samfundet. Og husholdningspengene har varieret en del. Både op og ned gennem de år, der er gået. Men KRIS har altid dog bevaret sin klare profil.

 Karlo slog fast, at KRIS er smuk, som aldrig før. At KRIS har holdt fast ved sin identitet. Det man tror for og brænder for. Og den, der har et hjerte, som er tro overfor sine rødder er altid smuk. Han nævnte at KRIS er unik, fordi vi har det kristne livs og menneskesyn, men det er alligevel svært at få dette menneskesyn bredt ud i det danske samfund. KRIS har en identitet, som der er brug for i det danske samfund. Vi skal have rødderne i orden, de rødder , der rækker ud i en evighed.

Vibeke Møller fortæller, hvordan det gik til, at KRIS blev til virkelighed.
Det hele startede i 1988 i Kolding, hvor Vibeke som leder af Kristent Hospitalsfællesskab holdt møde. Her var også Theo van der Weele til stede. Han spurgte frimodigt om, at han måtte få lov at undervise om seksuelle overgreb. Det var ellers ikke noget, man talte om dengang i kristne kredse. Men han fik lov. Vibeke kaldte ham en mærkelig nørd, fordi hans fremtoning var noget speciel den gang. Undervisningen var på samme tid meget interessant, men også meget rædselsfuld. Især det at tallene for overgreb var så høje, både i og udenfor kirken.

Under et møde i 1990 fik Vibeke forbøn af Theo. Noget hun aldrig glemmer. Det stillede hende i et afgørende valg. Enten at fortsætte som leder af Kristent Hospitalsfællesskab eller tage mod det kald, som lå til hende om at arbejde med mennesker, der var seksuelt misbrugte. De, der mødtes om sagen, blev enige om at kalde foreningen: KRIS, for det var et godt navn. De første par år var Theo en slags supervisor. Der blev lavet et logo, som, vi kender det i dag. Det blev lavet i fællesskab af Knud Aage Møller og Anna Katrine Vig.

Vibeke startede rådgivning i sit eget hjem, hvor der kom mennesker fra store dele af Jylland. Senere fik KRIS lov at låne lokale i apostolsk kirke i Århus. Det varede i nogle år, men flyttede videre og mere ud i landet.

Støtte fra det offentlige startede med økonomisk støtte fra Århus kommune. Der kom også lidt midler via puf (pulje til frivilligt socialt arbejde). Senere efter 2000 fik KRIS en million kr. til arbejdet. Senere op til 1½ mill. Kr for at lave alt KRIS arbejdet. Senere blev arbejdet udvidet med centre i Herning,Næstved og Ålborg. Der var på et tidspunkt altså seks steder, hvor KRIS hjalp mennesker, der havde været udsat for seksuelle overgreb. Allerede i januar 1992, da man havde det første kursus i egen udvikling for sjælesørgere, blev der fremsagt en profeti af Eva Christoffersen fra København:

”I er som en stor sten, der nu ligger og vipper på en bjergtop. Snart vil den rulle ned ad bjergsiden med større og større fart. Jeg er i den sten siger Herren, så lad den rulle, hvor det er passende, og hvor det er upassende. Forsøg ikke at kontrollere den, men lad jer lede af min Ånd – meter for meter. Jo længere væk den kommer fra bjergtoppen, jo hurtigere løber den. Mennesker vil forsøge at stoppe den, men uden held. Stenen vil ende i en sø med levende vand, og det vand vil sprøjte op på de mennesker, der står ved bredden. Disse vil få genoprettelse og lægedom. Stol på mig.”

Arbejdet i KRIS spredte sig mere og mere, men kirkerne var godt nok ikke interesseret i det arbejde. Enkelte kirker støttede op om arbejdet, men de fleste ønskede det ikke. For den gang for 25 år siden beskyttede man krænkerne og anklagede ofrene. Det var KRIS, der fik ændret synet på både dem, der havde været udsat for overgreb og synet på krænkerne. Selvom klimaet, når man taler om seksuelle overgreb, har ændret sig i kirkerne, er det stadig svært at få den fornødne opbakning.

Penge til arbejdet i KRIS har altid været en vanskelig sag. Vibekes motto er: ”Giv aldrig op.” Hun bruger billedet af storken og frøen. Storken vil æde frøen, men frøen kvæler storken, så det ikke lykkes, at stoppe dens virke. Et afgørende ord er Filip. 3,13 ”Jeg glemmer, hvad der ligger bagude og strækker mig mod det, der ligger forude. Jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kaldte os til i Kristus Jesus.” At hjælpe mennesker må være vor lidenskab. Det må være det, der driver os.

Mange bragte en hilsen, hvor der blev gjort opmærksom på den dokumentation, der findes i dag om seksuelle overgreb. En personlig hilsen om, hvor afgørende KRIS har været for lægedom og genoprettelse i en kvindes liv. Fra den unge generation fortalte en ung mand, hvor afgørende KRIS har været for hans familie og dermed også for ham selv og den fremtid, som ville være helt anderledes uden KRIS. Hugo Martinussen havde også en hilsen. Hugo har været afgørende for, at KRIS har kunne handle økonomisk ansvarligt.

Mødet blev rundet af med ordene fra: Ef. 1,5-6 Han (Gud vor Far) forudbestemte os til at blive adopterede som Hans sønner/døtre i Jesus Kristus i overensstemmelse med Hans gode viljes beslutning. Til pris og ære for Hans nåde, hvorved Han har gjort os accepterede i den elskede (Jesus).

– Forkortet af redaktionen