Rosengudstjeneste

Søndag den 25. oktober 2015 kl. 19.00

Sct. Johannes kirke i Herning, Fredhøj Allé 2

Rosengudstjeneste roseVed Rosengudstjenesten ønsker vi at sætte fokus på Guds kærlighed, barmhjertighed og trofasthed overfor de mennesker, for hvem livet er blevet lidelsesfyldt og vanskeligt som følge af de alvorlige seksuelle krænkelser, som de har været udsat for.

Guds omsorg udtrykkes gennem lovsang, tale, nadver, forbøn og gennem kirkens rum og symboler. Vi vil høre hvad Kristus har at sige til ofrene – ham, der bevarede kærligheden midt i smerterne, rosen iblandt torne. Mogens Svendsen fra KRIS taler denne søndag.

Samtidig vil vi påpege kirkens særlige opgave med at vise omsorg for disse mennesker, og formidle håbet om lægedom og lindring – om et dejligt og meningsfyldt liv – smerten til trods.

Gudstjenesten arrangereres af Landsorganisationen KRIS (Kristen terapi og Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte) og Sct. Johannes Kirke. Arrangementet finder sted i Sct. Johannes Kirke.

Gudstjenesten er både for overlevere efter seksuelt misbrug og folk, der ønsker at udtrykke solidaritet ved at være til stede.

Efter gudstjenesten er der kaffe i Sct. Johannes kirke, hvor der er mulighed for at få en snak med medarbejdere fra KRIS og få yderligere information om organisationens arbejde.

Information om gudstjenesten kan fås hos:

Landsorganisationen KRIS, tlf.: 29 70 23 05

Loppemarked

loppemarkedLOPPEMARKED D. 26. SEPTEMBER KL. 10.

Er du på udkig efter nogle gode loppefund, er dette stedet. Der er mange forskellige ting, så slå et smut forbi på Knivsbækvej 7, Solsøhede, 6920 Videbæk.
Der er mulighed for at bruge Mobilepay.

Har du som medlem mulighed for at give en hånd med, vil vi blive rigtig glad for din hjælp.
Så er du god til at grille pølser, så er det dig, vi står og mangler.

Vi glæder os til at se dig og dem du tager med.