Styr du min vandring!
Styr du min vandring!
1. Styr du min vandring, frelser så kær, så at den leder hen, hvor du er.
Og lad mit øje skue din høje herlighed der.
2. Sorgerne tynger angsten er nær. Herre du ved, jeg har dig så kær.
Trykket af trængsel, grebet af længsel græder jeg her.
3. Andre går bort, men du hos mig står. Trøst i min sorg hos kun dig jeg får.
Såret som smerter, nedbrudte hjerter, blot du forstår.
4. Hjælp mig o Gud, mit håb står til dig. Nu når hvert lys er slukt på min vej.
Ro jeg ej gir dig før end du frier mig. Signe du mig.
5. Herre, din nådes kraft lad mig få. Så jeg med mod kan videre gå.
Styrk mig og bær mig, led mig og lær mig Himlen at nå.
6. Snart skal jeg møde frigjort og glad. Venner og kære frelst i Guds stad.
Sorgen vi glemmer, glade istemmer Frelserens kvad.
-o-
Det er en sang, som har gjort et dybt indtryk på mig. Jeg kender selv til at miste den elskede. Jeg ved, at det kan være uendelig svært at skulle vandre videre, når sorgen har gæstet en. Da er det kun hos Gud min sjæl finder hvile. For mange bliver det til fortvivlede råb om hjælp i nøden. For digteren her blev det til personlig bøn til Herren Jesus om Hans ledelse i en meget svær tid.
Sangen er skrevet af den finske præst Vilhelmi Malmivaara. I 1900 fik han præsteembede i Lappo og flyttede ind i præstegården sammen med sin kone Karin og to små piger Saima og Aili. Men allerede i 1901 gæstede sorgen den ellers så lykkelige familie. Først døde Aili efter et længere sygeleje. En tyfus epidemi var i udbrud i det område. Også hans unge kone blev smittet og døde. Til sidst døde også det ældste barn Saima og Vilhelmi stod tilbage med den dybe sorg og følte sig dybt fortvivlet og forkastet af Gud. På blot tre måneder var han ladt helt alene og fuld af smerte i præstegården.
En dag mens han sad hensunken ved bordet i præstegården i fortvivlelse over det, som var hændt. I den situation kom den gamle kirketjener ind uden at banke på. Stille gik han hen og lagde hånden på præstens skulder og sagde blot denne ene sætning:” Simon, søn af Johannes, har du mig kær?” Hvorefter han ganske stille gik ud igen.
Vi husker måske, hvordan Jesus i Joh. 21. spørger Simon Peter for tredje gang; – Simon, søn af Johannes, har du mig kær?”. Da vågnede Vilhelmi, fortælles det. Han så pludselig Herrens hånd i alt. Det er dette, som danner baggrund for, at han to år senere satte sig ned og skrev sangen: Styr du min vandring. Skrevet ud af smerten som man kan fornemme især i vers 3. – andre går bort, men du hos mig står –
Oversat fra norsk ved Mogens Svendsen
Melodien kan findes på norsk YouTube under titlen – styr du min vandring frelser så kær.
