Rosengudstjeneste

Den 28 okt. havde vi en dejlig Rosengudstjeneste i Sct. Johannes Kirke i Herning.

Der kom ca. 30, men jeg kunne godt ønske mig at kirken havde været fyldt op.

Der var en lovsang så skøn, at jeg måtte vende mig om for at se om der også var engle, der sang med, for det var virkelig vidunderligt.

Hanne Bødtker og Anna Marie Tjagvad sang og Henrik Tjagvad og Sverre Bødtker spillede, vi vil her benytte anledningen til at takke dem endnu engang for deres villighed til at give endnu aften ind i dette arrangement.

Mogens Svendsen talte om Guds kærlighed, Helene Svendsen havde lidt info om KRIS og så nød vi nadver sammen og senere et veldækket kaffebord. Der skal også lyde en stor tak til både praktisk hjælp og bagning, det var lækkert.

Har du aldrig været til en Rosengudstjeneste, så skulle du prøve det i det nye år. Vel mødt til en vidunderlig aften.

Helene