Nyt fra repræsentanskabet, august 2019.
Kære medlemmer.
Ved årsmødet i april 2019 blev der valgt et helt nyt repræsentantskab af medlemmerne i KRIS. Der er nu 11 medlemmer af repræsentantskabet, valgt efter de ændringer i vedtægterne, der blev stemt igennem ved årsmødet.
Repræsentantskabet har været samlet hos Anna-Carla og Gunnar Moesgaard d.12.juni 2019 til opstartsmøde.
Vi havde en dejlig aften, hvor vi lærte hinanden en smule bedre at kende.
Vi talte om visioner for arbejdet, hvor nogle af visionerne er at:
- Bære KRIS i bøn
- Dele KRIS pjecer ud i lokale kirker og sammenhænge, hvor vi færdes
- Dele viden med andre om KRIS, skaffe flere medlemmer
- Dele gode erfaringer med hinanden, om hvordan vi spreder budskabet om at KRIS findes
Praktisk: Evt. sætte annonce/stykke i kirkebladet
- Lægge brochurer/KRIS pjecer i missionshuse og kirker
Sponsorater:
- Skaffe folk, der vil betale for specifikke ting f.eks. kuglepenne og lignende
- Bede om 100 fast gavegivere, der vil give mindst 200 kr. om året til KRIS
- Helene er indimellem ude som taler og har nogle emner hun taler over, f.eks.:
- Dage i mit liv
- Faderbilledet
- Senfølger efter overgreb
- Med flere
Helene vil gerne holde møder ang. KRIS arbejdet
Vi har besluttet at mødes ca. 3 x årligt samt til årsmødet den sidste lørdag i april måned. Repræsentantskabet besluttede ved lodtrækning, hvem der er på valg, hvornår. Man har mulighed for at sidde i repræsentantskabet i en 5 års periode. Der vil være ca. 2 repræsentanter på valg hvert år til årsmødet.
Repræsentantskabet har konstitueret sig med Merete Mogensen som sekretær og Birgit Dashnaw som formand. Der vil være nyvalg i blandt repræsentanterne 1x årligt til disse poster.
Hvis du som medlem har gode ideer eller ønsker at bidrage med evner, ting eller økonomi, vil vi på forhånd sige tusind tak. Kender du fonde, hvor der kan søges midler til arbejdet, hører vi også gerne fra dig. Bestyrelsen mangler en regnskabsfører i øjeblikket, så kender du en, eller er det dig, der vil bruge lidt tid i KRIS, da giv lyd fra dig.
Skriv gerne til kris@kris-dk.dk
Gud velsigne jer.
Mange hilsner
Birgit Dashnaw