4 kurser med Gunhild Aaen Madsen

4 kurser med Gunhild Aaen Madsen

Af: Helene C. C. Svendsen

Nu har vi gennemgået 4 kurser med Gunhild Aaen Madsen, i alt 16 personer.

  1. del: Sund familie med traumer i bagagen.
  2. del: At tage livet tilbage.
  3. del: Det gode liv og vejen dertil.
  4. del: At sætte nye mål.

Vi havde en fantastisk afslutning, hvor hver deltager stod frem med et maleri de havde lavet i processen. De fortalte alle om den udvikling, de havde gennemgået.

Lidt kommentarer fra deltagerne, som jeg har plukket ud af deres fortællinger om de billeder, som de malede på 2 gange på hvert kursus:

  1. ”Jeg har fået redskaber til en sund familie efter skilsmisse. Mine børn skal ikke have samme opvækst som mig. Gav det over til Gud, det var mørkt og træls men håb, Gud var med i det. Jeg mistede ikke mig selv denne gang.”
  2. ”I starten havde jeg lærreds-skræk. Men genvandt kontrollen – brugte symboler – fodtrin- stjerner -musik -kors. Skræmmende til at starte med, men i dag har det glædet mig”
  3. ” Jeg havde egentlig sluppet det kreative barn indeni, det er kommet lidt tilbage her. Startede systematisk – nu vil jeg ikke have mønstre og forventninger – det låser mig – når det bliver for meget. (Ned over siden står der NÅDE). Nådebegrebet, vigtigt at jeg ikke glemmer det. Jeg sætter håndaftryk, der viser at jeg passer på mit indre barn.”

4.” Starter med sort baggrund, det svære, dog med en sol på. Hvide prikker, nåden der regner ned. Gult rundt ved kanten – vi får en ny ramme – og så en lysning malet til sidst, den betyder håb!”

5.” De første gange malede jeg billedet mørkt med en sol på – meget vrede og sorg. Efterfølgende kom der et hjerte på, jeg er en af de kvinder, der elsker for meget. Senere flyttede hjertet i bunden af billedet og sidste gang begyndte det hele at komme på plads og jeg malede et nyt billede ovenpå det første. Jeg har noget med mig men ikke kun dårligt. Bunden blev blå og der kom lidt rødt til, kan mærke jeg har mere ro på. Der kommer personer på – liv på jorden- der kommer kors på, flere kors – tilgivelse, solen – evigheden. Har brug for forskellige følelser.

Alle deltagere ville gerne have flere kurser og havde fået meget med hjem syntes de, så kan vi kun være tilfredse. STOR TAK til Gunhild.