Dryp fra bestyrelsen

Dryp fra bestyrelsen

af Malene Nygaard Kristensen

Dryppet fra bestyrelsen i dette nyhedsbrev skal være fyldt med tak. Tak for et godt årsmøde, en dejlig Rosengudstjeneste og et stort engagement.

Vi havde et rigtig dejligt årsmøde. Der var 33 tilmeldte. Vi sad med god afstand, men med masser af plads til hjertevarme.

Vi i bestyrelsen havde været spændte på, hvordan det ville blive at holde årsmødet uden foredrag og i forbindelse med Rosengudstjenesten – men det var en rigtig god oplevelse.

Tak til alle jer der deltog. Tak for stort engagement og tilstedeværelse – vi havde nogle rigtig gode debatter og samtaler undervejs – både fra de tilstedeværende og også fra en enkelt som havde sendt et input til debatten om vedtægtsændringerne. Derudover oplevede vi også, at der blev gode, dybe og vigtige snakke i pauserne, hvor Gud også brugte muligheden til at give opmuntringer og omsorg fra den ene til den anden.

Vi mærkede både den store interesse i vores sag, og i hvordan vi bedst kan hjælpe, dem der har brug for det, og omsorg for os der deltog og for de klienter, der allerede er i gang med det hårde arbejde. Det betyder virkelig meget at have medlemmer rundt omkring, der bakker op – om det så er med inputs, forbøn, praktisk hjælp eller noget helt fjerde.

Også til Rosengudstjenesten oplevede vi et stort fremmøde. Det var en dejlig gudstjeneste – god musik, en dyb og mærkbar prædiken og bedst af alt: Guds nærvær både i rummet, i sangen og i forbønnen. Det gør noget mærkbart i den åndelige verden, når man holder gudstjeneste med særligt fokus på frihed fra de følger et seksuelt misbrug har påført et menneske – ikke mindst der, hvor dæmonerne har blandet sig. De møder deres overmand i det Guds nærvær, der er.

Nu har jeg været formand i halvandet år – og særligt det sidste halve år har på alle måder været anderledes. Det var derfor heller ikke uden en vis nervøsitet, at jeg skulle aflægge min første formandsberetning. Det blev da heller ikke bedre af, at der om fredagen var endnu et pressemøde, som ville formindske forsamlingsmulighederne. Heldigvis kunne vi få lov at gennemføre arrangementet som planlagt.

Fremmødet og deltagelsen og de vigtige og væsentlige inputs fra medlemmerne, vi fik undervejs, gjorde mig overordentlig glad og nervøsiteten til skamme. Vi er en organisation under genopbygning, og det betyder, at vi i bestyrelsen har mange bolde i luften.

Vi træffer nogle beslutninger, som vi tror kan styrke KRIS på den lange bane, selvom de kan give underskud nu – og der betyder det bare enormt meget, at mærke baglandets støtte og engagement. Vi investerer penge i tiltag, vi tror på, kan skabe den bedste fremgang for KRIS, men det, der er vigtigst både nu og i fremtiden, er at KRIS bliver ved med at stå på det samme fundament – Kristus. Vores rødder skal kun blive dybere plantet i Kristus.

Gud taler om, at frugterne af at høre til hos ham er kærlighed, godhed, mildhed, barmhjertighed osv. Her er KRIS’ inderste kerne eller DNA. Der skal være gudsnærvær, kærlighed, omsorg, forbøn og masser af hjertevarme uanset, hvordan KRIS ser ud om fem år.

Tak til alle jer, der er med til at gøre KRIS til det, det er. Vi har brug for jer – hver og en, og vi har brug for jeres engagement og deltagelse, så KRIS’ rødder kan blive endnu stærkere og klar til vækst.