Forår og påske!

Forår og Påske

v/Karin Jensen

Vi er nu nået til marts måned: kalenderens første forårsmåned. Vi er ved at lægge en kold, mørk og våd vinter bag os og små forårsbebudere titter frem i haven. Det er et mirakel hvert eneste forår, at den kolde jord kan give liv til de små løgvækster.

Foråret er, for mig, en kæmpe forkyndelse af påskens budskab. Hvert eneste forår minder Gud os om, at døden ikke har det sidste ord. Det kan måske dog være svært at tro, når vi står ved en åben kiste og må tage afsked med en af vores kære. Det er noget af det Holger Lissner sætter ord på i hans skønne påskesalme ”Det er påske! Alting springer ud”:

vers 3:

Men derude på vor kirkegård

er der stille, selv om liljer trompeterer.

Her er ingen af de døde, der opstår,

her kan alle se, at døden triumferer.

 

Paulus bekræfter også i sit første brev til korinterne (i Det Nye Testamente), at døden er den sidste fjende, som tilintetgøres (kap. 15 vers 26). Men i det samme kapitel argumenterer han også for, at vi kan stole på, at der er en opstandelse fra de døde: ”Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus” (vers 20 – 22).

Lidt tidligere i kapitlet har han også gjort noget ud af at vise, at Jesu opstandelse er troværdig: ”..Kristus døde for vore synder efter skrifterne, … han blev begravet, … han opstod på den tredje dag efter skrifterne, og … han blev set af….” (vers 3 – 5). Dernæst nævner Paulus navngivne vidner og en forsamling på mere end 500 personer, som så Jesus efter hans opstandelse. I citatet understreger Paulus, at Jesu død og opstandelse skete ”efter skrifterne” – dvs. det var alt sammen forud planlagt af Gud og han havde forudsagt det igennem sine profeter mange hundrede år inden.

Derfor må vi også have lov at tro Guds løfter om, at døden ikke er det sidste, men at Jesu opstandelse fra de døde er beviset på, at døden er besejret og at vi i tro må vente en evighed sammen med Gud. Ja, universets herre har sørget for, at også naturen forkynder opstandelsen fra de døde.

Kan vi tro det? Det er aldrig set,

at de døde rejser sig fra deres grave.

Vi har hørt, at det trods alt engang er sket,

at en sten er blevet væltet i en have.

Og når Gud gir liv

og gør det underfuldt at se

blir det påske, og opstandelse

kan ske.

 

Dét er håbet, og det gir os mod,

og det gør, at vi kan leve her med døden.

Det er håbets puls, der banker i vort blod,

når vi synes, vi må segne under nøden.

Og når Gud gir liv

og gør det underfuldt af trods

blir det påske og opstandelse

hos os!

Holger Lissner 1993