En glædelig nyhed
Det er KRIS en fornøjelse at byde 4 nye bestyrelsesmedlemmer velkommen i KRIS.
Velkommen til:
Tina Pedersen har gennem en årrække fra midt 90’erne fungeret som medarbejder i KRIS som bisidder og rådgiver-studerende under iSARPAC uddannelsen.
Hun har sidenhen forestået foredrags-og undervisningsopgaver i forskellige sammenhænge og har været medarbejder i kirkelige projekter i Tyskland gennem nogle år.
Nu er hun tilbage som medarbejder i KRIS’ arbejde fordi hun gerne vil medvirke til at styrke KRIS’ arbejde. KRIS er efter hendes mening et meget væsentligt tilbud om behandling på basis af kristne værdier til misbrugte uanset deres baggrund og religiøse orientering. Så derfor har hun sagt ja til opfordringen om at blive en del af KRIS’ bestyrelsesarbejde.
Sverre Bødtker er nordmand, 45 år, gift med Hanne, og far til fire børn i alderen 18, 17, 15 og 13 år. Han bor i Skærbæk syd for Herning. Til daglig arbejder han i Sportscenter Herning, og han spiller trompet ved festlige lejligheder.
Han har i mange år haft KRIS´ målgruppe
tæt inde på livet, så han ved, hvor store senskader de seksuelt misbrugte ofte må kæmpe med. Men han ved også, hvor meget KRIS´ arbejde nytter. Sverre har set, hvor meget Gud kan hjælpe et menneske med at vokse ved den rette hjælp, terapi og forbøn.
Det er Sverres ønske, at den hjælp kan nå ud til så mange som muligt.
Peter Forum er sløjdlærer på Parkskolen i Herning.
Han er medlem af Kristen Demokraternes lokalbestyrelse i Herning.
Karin Jensen bor i Lind. Hun er diakon uddannet og er ansat som souschef Blåkors varmestue i Herning.
Hun ser, at arbejdet i KRIS er vigtigt og at det helst skulle føres videre.