Årsmødets taler 2016 – Karen Margrethe Kirk

20050420-171501-4-1000x666we

 

 

 

 

 

 

Det er en glæde for os at kunne meddele alle Kris´venner, at Karen Margrethe Kirk kommer som taler til vores årsmøde d. 30 april.

Karen Margrethe har sammen med hendes mand  Poul Kirk været med til at starte 3 efterskoler. Mariager efterskole, Frydensberg efterskole og Alterna. Det sidste år i Mariager oplevede Karen Margrethe en tiltagende træthed.

I 2000 flyttede de til Odense, hvor hendes mand blev ansat i pinsekirken. Karen Margrethe, som altid har været meget aktiv på mange fronter, oplevede nu sygdom, som gjorde hende voldsom træt. Det har taget lægerne flere år at finde ud af, hvad årsagen til hendes sygdom var. Hun har måtte sige farvel til en god ven – hendes arbejdsevne, følelsen udtrykker hun med ordet mislykket.

Karen Margrethe kom ind i en svær krise. I den tid fik hun kontakt til Modum Bad i Norge, som er et institut for sjælesorg ,det var et trygt sted. Hun fortæller: “man har brug for et trygt sted, når man rammer bunden”. Det blev en  begyndelse til hendes nye erfaring af ordet nåde.

Desuden viste Gud hende forskellen på skyld og skam, Jesus tog begge dele på sig, da han døde på korset. Skyld handler om noget, som man har gjort. Det er en handling, som man kan bede om tilgivelse for, og så er dén ude af verden. Men skam har at gøre med, hvem man er – en oplevelse af, at der er noget galt med én selv som sådan. Og skamfølelse klistrer!

Det er noget af det, som Karen Margrethe vil dele med os d. 30 april. KOM OG VÆR MED!!!

(skrevet udfra artiklen i domino april 2011 mislykket og midt i Guds vilje)

Karen Margrethe har haft en samtale med Daniel Ørhstrøm, som er blevet til bogen ” Vejen til værdighed”