Referat af årsmøde 2019.

Lørdag d 27.4.19 afholdt vi KRIS´ årsmøde i Sct. Johanneskirkes lokaler i Herning.

Vi var i alt ml 35 og 40 deltagere henover eftermiddagen. Vi startede med velkomst v Mogens og hørte undervejs et par stærke kristne sange sunget af Hanne Bødtker.

Jette Grooss talte om, hvordan vores eget selvværd kunne være, og hvordan Gud ser på os. Vi skulle tænke over det ved bordene – og snakke sammen om det.

Jette kom også ind på, at når vi giver til andre, er det vigtigt, at vi bevarer noget at give af, ud fra ordene ”Elsk din næste som dig selv”.

Derefter havde vi kaffe med dejligt kagebord, og derunder auktion af effekter. I alt kom der 4.600 kr. ind på auktionen.

Så nåede vi frem til generalforsamlingen med Kaj Moslev som dirigent. Vi hørte om, hvordan året var gået v Mogens, Helene og Anne Katrine.

Regnskabet blev godkendt, og ny revisor, Morten Grarup, blev valgt.

Der blev valgt 11 repræsentantskabsmedlemmer, ifølge en vedtægtsændring, hvor vi nu kun behøver 10 til repræsentantskabet.

Valg til bestyrelsen:

Mogens vil gå af som formand og Malene N Kristensen bliver den nye formand.

Peter Forum er trådt ud af bestyrelsen, og Sverre Bødtker er suppleant fremover. Der var en god stemning på årsmødet, som var mit første – jeg kan kun opfordre til at deltage næste år!

Stor tak til dem der hjalp til før og under årsmødet.

(Mette Baldwin, fra bestyrelsen)

Indkaldelse til Årsmøde 2019

 

Lørdag d. 27. April kl. 13-17 afholder KRIS Generalforsamling og repræsentantskabsmøde.

Mødet finder sted i Sct Johannes kirkes menighedslokaler, Fredhøj Allé 2, 7400 Herning.

Dagsorden for generalforsamling ifølge vedtægter:

  1. Bestyrelsens beretning.
  2. Godkendelse af årsrapporten.
  3. Valg af repræsentantskab.
  4. Valg af revisor.
  5. Eventuelt.

Dagsorden for repræsentantskabsmøde ifølge vedtægter:

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  2. Orientering om emner af interesse for repræsentantskabets kontaktopgave.
  3. Eventuelt.

Har du punkter til dagsordenen til årsmøde eller repræsentantskabsmøde, bedes du sende dem til kris@kris-dk.dk senest d. 29. marts.

Psykolog Jette Grooss taler ved årsmødet.

Alle er velkommen til at medbringe effekter til auktionen, som afholdes under kaffen. Pengene går UBESKÅRET til KRIS`s arbejde.

Indbydelse og dagsorden bliver sendt ud og lagt på hjemmesiden senest 3 uger før mødet.

 

Kasserer:

KRIS søger en kasserer til bestyrelsen. -Er det dig?

I bestyrelsen savner vi en person med et godt regnskabskendskab og økonomisk sans til at give sit besyv med i bestyrelsesarbejdet.
Hvis du har evner indenfor dette, interesse for KRIS-arbejde og mulighed for at deltage i bestyrelsesarbejdet for KRIS (4 faste årlige møde samt årsmøde og sommermøde), må du meget gerne kontakte os på mail: kris@kris-dk.dk el. tlf. 29 70 23 05.

Mvh Bestyrelsen.

Rosengudstjeneste

Den 28 okt. havde vi en dejlig Rosengudstjeneste i Sct. Johannes Kirke i Herning.

Der kom ca. 30, men jeg kunne godt ønske mig at kirken havde været fyldt op.

Der var en lovsang så skøn, at jeg måtte vende mig om for at se om der også var engle, der sang med, for det var virkelig vidunderligt.

Hanne Bødtker og Anna Marie Tjagvad sang og Henrik Tjagvad og Sverre Bødtker spillede, vi vil her benytte anledningen til at takke dem endnu engang for deres villighed til at give endnu aften ind i dette arrangement.

Mogens Svendsen talte om Guds kærlighed, Helene Svendsen havde lidt info om KRIS og så nød vi nadver sammen og senere et veldækket kaffebord. Der skal også lyde en stor tak til både praktisk hjælp og bagning, det var lækkert.

Har du aldrig været til en Rosengudstjeneste, så skulle du prøve det i det nye år. Vel mødt til en vidunderlig aften.

Helene

Nyt forår på vej

Billede1

„Nyt forår – intimiteten spirer på ny efter overgrebets vinter“

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lørdag d. 30. maj inviterer KRIS til kursus med Gunhild Aaen og Mads S. Madsen.

Gunhild Aaen og Mads S. Madsen har været gift i 39 år og har 4 voksne børn.

Mads Sørensen MadsenDe er begge uddannede lærere. De sidste 17 år har de arbejdet sammen om parkurser og i parterapi.

I dag arbejder Mads bl.a. som efterskolelærer og PREP instruktør og Gunhild arbejder som terapeut.

 

Tid: 9.30 – 17.00

Sted: Herning Frikirke, Møllegade 1B, 7400 Herning

Pris: kr. 50,- inkl. forplejning

Tilmelding: Senest 21. maj til KRIS på e-mail: kris@kris-dk.dk eller på telefon.: 29 70 23 05.

Program:

9.30 – 10.00: Dørene åbnes for ankomst, betaling og en kop kaffe/the

10.00 – 12.00: Lektion 1. – Den sårede intimitet

12.00 – 13.00: Frokost – hvor KRIS sørger for sandwich

13.00 – 14.30: Lektion 2. – En spirer bryder jorden

14.30 – 15.15: Kaffepause – inkl. 20 min til walk and talk

15.15 – 17.00: Lektion 3. – Fra sårbar spirende intimitet til en fuldmoden seksualitet

 

Kurset henvender sig til både singler og par.

 

 

Om siden

Layoutet på denne side er baseret på JohnTP’s TripleK2 tema til WordPress.