”Søg først Guds Rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” (Matt, kap. 6, v. 33)
Jeg har gennem de sidste 3-4 nyhedsbreve forsøgt at give jer et lidt større indblik i bestyrelsens arbejde og lidt indsigt i de opgaver og øvrige ting, der fylder til vores møder.
Denne gang vil jeg gerne bruge muligheden for at dele det vigtigste fundament i KRIS og i bestyrelsesarbejdet – nemlig at lægge alt arbejdet over til Gud og invitere ham ind i det.
Til hvert eneste bestyrelsesmøde og til hver samling vi har, starter vi med at dele et lille ord og søge Gud i bøn. Vi bruger tid på at lytte til Gud, bede om hans nærvær til mødet og hans inspiration og visdom i debatter og beslutninger.
Gud inviterer altid os mennesker tættere på ham. Han ønsker, at vi vil dele vores liv med ham i stort og småt og give ham plads til at virke – han opfordrer os til at søge ham først – og der er ikke beskrevet noget, der er hverken for stort eller for småt, til at hans opfordring gælder. Dette ord har vi gang på gang sat vores lid til, og gang på gang oplevet, at Gud har grebet ind og vist os vej i de udfordringer og opgaver, vi har stået med.
Jeg må indrømme, at det tit kræver mere tålmodighed, end jeg foretrækker, og det er en stadig øvelse, at overgive både bekymringer og vores egne gode ideer til ham og vente på, at han åbner døre og viser den gode vej. Vi har brugt tid på at bede for de næste skridt, for at de rigtige personer må dukke op både til bestyrelsen og til sekretærstillingen. Vi har bedt for økonomien, for årsmøder og rosengudstjenester og ikke mindst for alle de klienter, som dagligt kæmper en kamp for at få fred og glæde – på trods af de traumer, de bærer med sig. Vi beder for terapeuterne, for beslutningerne, for møder og foredrag. Og vi siger Gud tak, for alle de gaver, han giver os, for de penge der kommer ind, for de mennesker, der kommer som svar på vores bønner.
Denne overgivelse til Gud, som jeg oplever i KRIS, har jeg oplevet som en stor velsignelse også i mit eget liv. Jeg er blevet mere bevidst om at lægge hverdagen over til Gud, og jeg er blevet mere bevidst om, at hans måde at svare på, kan se helt anderledes ud, end jeg forestiller mig. Jeg har igen og igen brug for at lægge mine egne ideer, ønsker, håb og forestillinger ned for Gud, så det er hans vej, jeg går i min hverdag – for den bringer liv. Når det lykkes for mig – og det gør det langt fra altid, desværre – oplever jeg mere liv, glæde og begejstring end hvis jeg kører derudaf efter mit eget hoved. Guds veje er ofte mere finurlige og fyldt med fantastiske ”gudfældigheder,” som giver mit liv et langt mere spændende perspektiv. Hans vej er god. I Esajas 55, vers 8 og 9 er det beskrevet sådan: ”For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.”
Med et ønske om, at dette må kunne være en opmuntring og inspiration i dit liv, vil jeg ønske dig Gud velsignelse.
