Archive for category: Vidnesbyrd

KRIS RYDDER OP I KAOS.

Manden i KRIS-sofaen er vidende og har sort humor. Martin sidder af og til her for at få førstehjælp til sit liv. For at få ryddet op i sit indre, hvor elementer har truet ham på sjæl og styrke. Ja, på livet, så han nu er i flexjob, selv om han har en teologisk embedseksamen.

30 år efter de seksuelle overgreb kom han i svære problemer. Han læste en artikel om mænd, der havde været udsat for overgreb og de konsekvenser, det havde haft for dem. Han kunne kende sig selv, og i 14 dage genoplevede han traumerne.

»Det var voldsomt. Jeg blev ganske re-traumatiseret, og jeg kunne følelsesmæssigt slet ikke være i min krop. Jeg tog mod til mig og spurgte én, hvad jeg skulle gøre. Han sagde: »Du fejler ingenting, men du er meget ked af det, og det skal du have professionel hjælp til. For overgreb er overgreb.«

Martin kontaktede KRIS.

SMADRET OG SYG.

Uhyrlighederne begyndte for år tilbage. Martin var begyndt på teologistudiet, og fik hurtigt job som korsanger i en folkekirke. En mand, han så op til i kirken, skaffede ham også et arbejde som kirketjenerafløser. Det viste sig, at kirketjeneren var aktiv alkoholiker og ofte havde sygedage. Og Martin skulle dække over ham. Snart begyndte manden overgrebene: »Det var helt åbenlyst, at jeg ikke magtede at sige fra. Jeg oplevede at blive manipuleret til tavshed med trusler om problemer, da han var medlem af en loge. Det blev til et år med ydmygelser.«

Martin fik en alvorlig sindslidelse, og han var indlagt på psykiatrisk hospital i ni måneder. Senere læste han videre, kraftig medicineret. Han brugte også alkohol som selvmedicinering og som en følelsesmæssig støttepædagog. Omsider kom han i behandling og har nu været ædru i 15 år.

LIVSLANG BEVÆGELSE AT KOMME FRI

Hos KRIS følte Martin sig mødt og set:

Jeg har lært at forstå, at overgrebene ikke er min skyld. Jeg skulle ikke skamme mig. Jeg var forbavsende normal! Når man i årevis syntes, man har skullet give sig selv lov til at være til, er det en meget ny tilgang til tilværelsen. Når der bliver sat ord på, bliver der ryddet op, og det forpinte har ikke samme magt.«

Alligevel husker han overgrebene hver dag: »I dag kan jeg dog distancere mig fra det. Jeg føler meget vrede, men jeg kan leve med det. Jeg har svære dage, men mest svære timer nu. Jeg ved, at det er godt at bevæge sig, at gøre noget praktisk, fordi man, når man flytter sig, tænker godt. Det er en livslang bevægelse at komme fri.

Det værste er stadig, når jeg husker benægtelserne, mistroen. At få at vide, at man er en følelsesmæssig løgner og ikke bliver anerkendt. Det er værre end det fysiske,« siger Martin med stor vægt. Berørt af øjeblikkets vigtighed.

KRISTEN UDEN TVANG

»Selvom KRIS er en kristen organisation, giver den lov til at sige totalt fra på det religiøse område. De vil jo ikke lave overgreb på et menneske. Jeg ville dog gerne have forbøn, og det har jeg fået. Jeg oplever, at Gud fjerner smerten i stedet for alkohol eller medicin.«

KRIS-terapien blev en start på forløsning. Et befriet liv, hvor Martin nyder at have sine nærmeste omkring sig, når han da ikke lytter til salmer i nyfortolket form: »Jeg lytter især til ordene. Jeg ved, Gud kæmper for mig – ellers havde jeg ikke overlevet.«

Vidnesbyrd fra en klient

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav

Lad mig ikkun stævne imod min grav

Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn

Ud hans hånd mig river af dødens garn.

Af: Martin

Jeg er født ind i en akademikerfamilie med tre søskende. Min far døde af kræft da jeg var syv og min mor var alene med os. Hun gjorde et stort arbejde med at holde sammen på familien og gav alt, hvad hun kunne, men jeg savnede selvfølgelig en faderfigur.

Jeg var lidt forvirret følelsesmæssigt, men fik min studentereksamen og startede på teologi studiet. Jeg fik hurtigt arbejde som korsanger i en kirke og mødte mennesker, der faktisk ville hjælpe og ville mig det godt. Sådan så det ud.

En mand, jeg så op til i kirken, skaffede mig et arbejde som kirketjenerafløser med udsigt til at klare studiet uden studiegæld. Det viste sig, at kirketjeneren var aktiv alkoholiker og ofte havde sygedage. Jeg fik besked på at være med til at dække over ham og var ofte vikar samtidig med, at jeg prøvede at studere stort set på fuld tid.

Jeg fik stress og alvorlige personlige problemer og på det tidspunkt afslørede min hjælper, at han havde skaffet mig arbejdet for at få fat i mig. Her startede overgrebene. Det var helt åbenlyst at jeg var syg og ikke magtede at sige fra. Jeg oplevede at blive truet og manipuleret til tavshed med trusler om problemer, da han var logemedlem. Det blev til et år med ydmygelser.

Så fik jeg en alvorlig sindslidelse, der kulminerede med voldsomme begivenheder, der betød, at jeg var indlagt på psykiatrisk hospital i ni måneder. Efter indlæggelsen studerede jeg videre, kraftig medicineret. Jeg kom absurd nok til at arbejde i kirken igen, denne gang som korsanger, men uden overgreb nu.

På det tidspunkt mødte jeg min nuværende kone og oplevede en stormende forelskelse. Jeg fik kæmpet mig frem til forskelligt arbejde med færre og færre timer. Jeg brugte alkohol som selvmedicinering og følelsesmæssigt støttepædagog. Jeg kom i behandling for alkoholmisbrug og blev en del af Ædru Alkoholikere og mødte for første gang en idé om at bruge den åndelige verden som medicin. 30 år efter overgrebene kom jeg i svære problemer og min verden brød sammen en sommer. Jeg læste en artikel om mænd, der havde været udsat fort overgreb og de konsekvenser, det havde haft for dem. Jeg kunne kende mig selv og det genstartede traumerne. Jeg oplevede 14 dage, hvor jeg genoplevede traumerne og den eneste, jeg kunne være sammen med, var min kone. Jeg opsøgte KRIS, som jeg kendte gennem min kone og erfarede også, at der var lang ventetid i den offentlige behandling. Jeg turde ikke vente.

Jeg blev mødt af kristne terapeuter, men fik understreget, at det religiøse element var frivilligt. At intet ville blive presset ned over mig, da de ikke ville lave nye overgreb. Det religiøse er ikke tvunget i KRIS.

Jeg blev mødt af en sjælden forståelse og jeg mødte begrebet skam,- den påførte skam ved overgrebene. Påført udefra og dens konsekvenser. Det blev en start på forløsning. Kroppen husker og langsomt blev jeg befriet fra skam. Min krop blev befriet og jeg fik det langsomt bedre. Jeg har lært at tænke positivt med kroppen og holde den aktiv, så tankerne og skammen ikke overmaner mig. At bruge det religiøse sprog som forløsende; Bønnen, der giver ord til smerten. Jeg oplevede og oplever langsomt heling og fik fortalt min historie til mine nærmeste. Jeg oplever at Gud fjerner smerten i stedet for alkohol eller medicin. Men jeg tror, at helbredelsen er en livslang proces, en rejse, jeg er startet på. På daglig basis.