En rose fra Jesus.
Julen forbinder de fleste med noget glædeligt, men sådan er det desværre ikke for alle. Vi ved at netop de måneder op til jul og efter jul kan være særlig vanskelige for mange. Det er også kendetegnende, at det er i den periode KRIS har de fleste samtaler. Mange har det ekstra svært. Både med den mørke tid og med Julen. Julen, der dog helst skulle være fyldt med kærlighed, fred og glæde. Men ofte er den det slet ikke. Derfor er det afgørende, at fortælle noget om, hvorfra man skal hente håbet, glæden og freden, når mørket og nedtryktheden vil overvælde en. Og her kommer mit eget vidnesbyrd fra en af de mørkeste stunder.
En morgen netop i den mørke tid vågnede jeg ved, at der var komme en stor portion mavesyre ned i mine lunger. For de, der ved, hvad det vil sige, er man klar over, at da er det næsten som at komme tæt på døden. I en sådan situation, efter at de værste hosteanfald var overstået, søgte jeg efter trøst på internettet. En åndelig sang eller en anden åndelig opmuntring. Jeg hørte der, sangen som trøstede. Det var: “Der hvor roser aldrig dør”. Den sang gav mig en vældig opmuntring. Jeg blev mindet om, at min kære afdøde ventede på mig hjemme hos Jesus. Og en dag skulle vi for altid være sammen hjemme hos Ham. Ja! I glæde og fryd og uden alt det, som nu kan smerte og pine.
Jeg havde søgt på norsk, og der kom jeg frem til et vidnesbyrd, som var stærkt opmuntrende midt i det svære. – Det handlede også om en rose.
Der lå en yngre mand på sygehuset i Trondheim. På kræftafdelingen. Han vågnede ved, at han lå og bad (hvad han ikke plejede). Han bad sådan:
Kære Gud. Hvad er meningen med al denne lidelse. Hvis det er sandt at du har formet alle mine dage før jeg selv så dagens lys, hvorfor befrier du mig da ikke for alle disse pinsler. Men hvis det skulle vise sig, at du har andre planer end dem, jeg selv ser, så giv mig et tegn, så jeg kan vide, at du virkelig findes.
Manden faldt i en mareridt lignende søvn. Han vågnede badet i sved. Sygerummet så ud som om, der var en tæt tåge. Ud af tågehavet kom der en person frem. En nydelig ung pige med langt lyst hår. Hun stod lige ved hans seng. Pigen tog et skridt hen imod ham og sagde: her har du en rose fra Jesus. Han skulle lige til at spørge: er jeg død? Er du en engel? Men før han kom så langt gav pigen selv ham en forklaring:” Vi er et team, som kommer fra ”Ungdom i Opdrag” (på dansk: UMO=Ungdom Med Opgave). I dag blev vi mindet om, at vi skulle hente en buket roser og tage op til kræftafdelingen på sygehuset og der bringe en hilsen fra Jesus. Da jeg kom ind i sygerummet, lagde jeg mærke til at du sov. Derfor tænkte jeg først på at sætte blomsten fra mig der, og så gå videre. Men der var noget, der holdt mig tilbage. Og derfor bestemte jeg mig for at blive der til du vågnede. Så jeg kunne overbringe denne hilsen fra Jesus til dig personligt. Gud velsigne dig”. Hun gav ham et klem, inden hun gik videre med sin buket af roser.
Han beretter videre:” Jeg blev liggende og så på rosen, der stod på natbordet. Det var, som om den farvede rummet i et svagt rødligt skær. Tårerne randt i stride strømme. Ved at lede denne unge pige til mit sygeleje, havde Gud givet mig sit bevis på, at Han havde hørt min bøn. Og det var som om Gud gennem denne oplevelse ville sige til mig: ”Tag min hånd! Jeg vil lede dig gennem de prøvelser, der ligger foran dig. Jeg vil give dig styrke, når du føler det, som om du ikke orker mere selv.”
Den mand, der her fortæller personligt fra sit liv, hedder Jan Pedersen og han bor stadig i Norge. Han har skrevet en bog om sit liv, der simpelthen hedder ”Rosen”.
Også mig gav både sangen og beretningen om rosen forløsende tårer midt i smerten. Al tak og ære til Ham, som når os med sin kærlige trøst, der hvor vi er allerlængst nede i afmagt og smerte.
Med disse linjer vil vi ønsker jer alle en rigtig glædelig og velsignet jul. Tak til jer alle for alt godt, vi har mødt fra jer alle sammen gennem året, der gik. Tak for jeres store kærlighed og overbærenhed. Tak til alle medlemmer. Repræsentantskabsmedlemmer, Gavegivere, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer. Tak til alle jer, der utrætteligt har bedt for at Guds værk i KRIS må lykkes. Tak for al opmuntring og støtte, som I har ydet i det hele taget.
Må Herren velsigne og bevare jer tæt ind til sig.
– En kærlig hilsen fra Helene & Mogens
Lørdag d. 5 november blev kurset krop- kraft og trygge steder afviklet i Frivillig huset i Herning.
