Referat fra Generalforsamling i KRIS 25.10.2020

Referat fra Generalforsamling i KRIS 25-10-2020

Lækkert kagebord ved repræsentantskabet.

Velkomst v. Malene

Alt er anderledes pga. Corona – men Gud er den samme i går –  i dag –  og til evig tid. KRIS ville ikke være her uden Gud. Lad os takke Ham for det!

Hanne sang: Som en herlig Guddomskilde…. Han har åbnet perleporten.

Valg af ordstyrer: v. Malene

Kaj Moslev blev foreslået og valgt

Kaj takkede for valget.

 

Medlemsmødet:

  1. Årsberetning ved formanden (se bilag).

Helene fortalte om  terapeuternes arbejde. Pga Corona har der være samtaler på Skype. Kontakten er blevet bevaret til klienterne via telefon, skype osv. Årsberetningen blev godkendt

  1. Godkendelse af Årsrapport (regnskab) v. Jette

Årsrapporten (regnskabet) blev godkendt

  1. Valg af revisor v. Mette

Morten Grarup ønsker ikke at revidere regnskabet igen.

Sagro vil gerne stå for revisionen. De er i gang med at oprette et datterselskab, som vil specialisere sig i andre typer virksomheder/foreninger end landbrug, som ellers er deres speciale. Bestyrelsen foreslår derfor det nye selskab ved navn: Revenue ApS.

JL revisiorer registreret Revisionsanpartsselskab med CVR nr. 31332699. Det nye selskab blev valgt.

  1. Fremlæggelse af budget v. Malene.

Vi budgetterer i 2020 med indtægter på 588.000 og udgifter på 625.700, hvilket giver et resultat på -37.700. Dette muliggør, at vi kan få gang i nogle aktiviteter og kan få tilskud fra Kommunerne og Fonde.

  1. Vedtagelse af vedtægtsændringer v. Malene (se bilag)

Forslag:

Vores navn ændres fra:

”Kristen Rådgivning  for Incestofre og Seksuelt misbrugte”

Til

”Kristen Rådgivning for Incestoverlevere og Seksuelt misbrugte”.

Fordi klienterne ikke skal sidde fast i offerrollen og at klienterne skal gå fra at være offer til at være overlever.

Birgit fremlagde en mail fra et medlem. Medlemmet ønskede at bibeholde ”offer” i steder for ”overlever” pga. man stadig er offer og ikke alle er kommet igennem til at være overlever.

Mogens foreslog, at vi får indføjet ”Rådgivning og terapi”.

Helene har været til konference på Trinity, hvor det også var oppe og vende. Hun argumenterede for, at det giver mere håb at være overlever i steder for at være offer.

Lisa argumenterede for at det er vigtigt at være overlever

Anna Carla: Det er vigtigt, at man har overlevet, men man har stadig brug for hjælp

Birgit: Har vi tænkt nok over det – eller er det bedre at vente med at beslutte noget?

Malene: Det koster ikke noget at skifte nu, men det gør det senere, fordi vi er i gang med at få lavet en ny brochure.

Peter Forum foreslog ”incestforløst” fordi vi skal se fremad.

Merete: Rådgivning er et ældre ord end terapi. Det er mere moderne at ændre rådgivning til terapi

Karin: Der er en stigmatisering i incestoffer i stedet for overlever

Birgit: Der skal en god forklaring i det næste nyhedsbrev

Vi stemte om at §1 bliver ændret til ”Kristen terapi og Rådgivning for Incestoverlevere og Seksuelt misbrugte. Forslaget blev vedtaget.

Malene foreslog ændring til §10 (se bilag)

  1. Landsorganisationen KRIS kan opløses, såfremt en indstilling herom vedtages af en enig bestyrelse på 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst 3 ugers mellemrum. Indstillingen skal derefter godkendes på et årsmøde med 2/3 majoritet af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer af Landsorganisationen KRIS.
  2. I tilfælde af foreningens opløsning skal dens formue tilfalde arbejde henhørende under foreningens formålsbestemmelser, jfr. §. 2. Bestyrelsen afgiver indstilling herom, hvorefter medlemsmødet med almindeligt stemmeflertal af de fremmødte træffer afgørelse.

Forslaget blev godkendt.

  1. Valg af repræsentantskabsmedlemmer v. Mette

Birgit takkede repræsentanterne for den gejst og opbakning der er for arbejdet.

Der er 11 medlemmer, som har mødtes 3 gange om året + til årsmødet.

På valg er:

Peter Forum – Ønsker at genopstille. Peter Forum blev valgt.

Mona Jensen – Ønsker ikke at genopstille. Tak for den tid du har været med.

Bestyrelsen foreslår Sverre Bødtker. Sverre har sagt ja til at opstille. Sverre Bødker blev valgt.

Evt. 

Kaj spurgte forsamlingen. Der var ingen punkter under Eventuelt.