Forsoning og tilgivelse

Forsoning og tilgivelse.
Af: Mogens Svendsen
Med Jesu lidelse og død har Gud bragt forsoningens gave til menneskeheden. Allerede i Esajas 53 taler profeten om Herrens lidende tjener, der skal bringe forsoning for folkets synder netop ved sin lidelse og død. Esajas blev kaldet til profet i 740 f.Kr. Jesu stedfortrædende lidelse og død muliggjorde Guds tilgivelse af os, som var døde i vore overtrædelser. Uden blod bliver udgydt ingen tilgivelse Hebr. 9,22. Jesus gik med sit eget (uskyldige)blod en gang for alle ind i det allerhelligste (i Himlen) og vandt en evig forløsning Hebr. 9,12&24.
Ingen af os undgår at blive udsat for den smertefulde oplevelse, at nogen gør os ondt. Andre mennesker vil gennem vort livsforløb udsætte os for onde handlinger og ord. Derved påfører de os smerte på forskellig vis. Smerten kan være større eller mindre. Har vi ønske om at følge Jesus, så er det vigtigt at gøre det, som Han siger. I Lukas 6,27-36 taler Jesus om at elske vore fjender. Han siger: – ”Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend den anden til. – og I bliver den højestes børn, for Han er god mod de utaknemlige og onde.”
Hvorfor nu det? Jo, det er vigtigt at forstå, at det værste for os er ikke andre menneskers ondskab mod os, selvom det kan være meget slemt, men vore egne onde reaktioner på andres ondskab, for derved tilraner vores faldne natur – det gamle menneske – sig magten og samtidig gives djævlen plads i vores liv. Hvis vi gengælder ondt med ondt, så bliver vi nemlig selv fanget af den og det onde. I Ef. 4,26-31 siger apostlen Paulus: ”Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for djævelen. —- al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab, men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.”
Når vi gengælder ondt med ondt, så lader vi ”kødet”, ”den faldne natur”, ”det gamle menneske”, ”egoisten”, selviskheden – råde, og så bliver vi igen syndens trælle og djævelens fanger. At hævne sig på dem, som gjorde dig ondt fører altså til, at du følger djævelen og ikke Jesus. I Rom 12,19-21 står der: Tag ikke retten i egen hånd, min kære, men giv plads for Guds vrede, for som der skrevet – ”Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,” siger Herren. — lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. Vi afvæbner det onde ved at gøre godt som gengæld.
En hovedsag i opgøret med syndens, dødens og satans magt over os, handler om tilgivelse. Ikke blot Guds tilgivelse af os, men af vores tilgivelse af andre. I Matt. 6,14-15 står der: ”For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske FADER også tilgive jer, men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres FADER heller ikke tilgive jer jvf. lignelsen om den gældbundne tjener i Matt. 18,21-35. Din beslutning om at følge Jesus helhjertet er her helt afgørende for at lykkes på tilgivelsens og forsoningens vej.
Bliver vi fyldt med negative følelser over for andre mennesker, fordi de f.eks. har gjort noget ondt eller forkert, så vil disse negative følelser, vrede, skuffelse, bitterhed, had og uforsonlighed, blive ødelæggende for vores liv og helbred. Og det vil give djævelen og hans dæmoner en platform i vores liv.
Tilgivelse er ikke en følelse, men en beslutning. Det handler om, hvad du vil. Tilgivelse handler ikke så meget om at gøre noget godt mod andre, som det handler om, at gøre noget godt mod dig selv. Når du tilgiver, giver du dig selv mulighed for frihed fra syndens og satans magt over dig. Beslutningen er din, men det er altid vigtigt at bede Jesus om at hjælpe dig med at tilgive. Han kan give dig kraft og nåde til at tilgive af hjerte, så du slipper alle anklager mod dem, som gjorde dig fortræd. Når alle anklager er sluppet er du fri.
Jesus kom med en nøglebøn om tilgivelse, da Han på korset bad for sine fjender: Fader tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør. Prøv den, når du mindes om menneskers ondskab mod dig.
Når du beslutter at tilgive, så tager du skridt på din friheds herlige vej. At elske Jesus er at gøre, som Han har sagt Jesus siger i joh. 14,21 & 23 – den, der har mine Bud og holder dem, er den, der elsker mig — den, der elsker mig, vil holde fast ved mit Ord – Dermed tændes et lysende håb, som aldrig slukkes. Det er dobbelt. Det ene er den personlige frelse. At være barn af den himmelske Fader. Det andet er genoprettelsen af riget, hvor retfærdighed bor, som Peter taler om i Apg. 3,21.