/i , , , , /af

Du som bryder lænker

v/Dorthe Sandvad

Som 18-årig havde jeg et møde, der har været definerende for min vej. Jeg mødte en ung kvinde, som blev et vidnesbyrd ift. at give Guds, hvad Hans er og ikke kæmpe i egen kraft. Jeg boede hos hende i nogle dage.

En af de sidste dage viste hun os en tatovering, hun havde fået rundt om håndleddet. Tatoveringen forestillede en brudt lænke. Hun fortalte, at en del af hendes troskamp havde været at give slip på vreden ift. den uret, der havde overgået hende. Hun var palæstinensisk kristen og havde mødt Gud nogle år forinden.

En del af hendes familie var blevet dræbt i urolighederne i Israel og hun havde kæmpet i, at Gud også elskede de, der havde gjort dem ondt.

På et tidspunkt havde hun fået et billede – et billede af at alt den vrede og bitterhed hun bar, var allerede blevet båret. Den lænke hun bar, var brudt. Derfor havde hun fået tatoveret en brudt lænke om sin hånd, så hun igen og igen kunne minde sig selv om, ikke at gå vredens vej. Minde sig selv om at hendes smerte var båret

Jeg har brug for den samme påmindelse. Som mange andre bærer jeg også tunge byrder, smerter, uret og krænkelser. Jeg ved, jeg ikke selv kan bære det. Indimellem overvælder den alligevel. Jeg kommer til at sidde fast i gamle mønstre, gammel smerte bliver aktiveret. Der har jeg brug for at blive mindet om, at lænken er brudt.

Som der står i en af mine yndlingssange: ” .. sæt dig som et sejl på mit hjerte, som et sejl om min arm, for kun din kærlighedsflod kan bryde vredens og forbitrelsens lænke”.

Kun Gud kan bryde vores vrede og rethaveriskhed ned, kun Han kan gøre nyt og skabe nyt. I os selv formår vi ikke, i os selv vinder vores ego oftest. Så lad os vende os til Ham, der kan bryde vores lænker, uanset hvilken smerte vi bærer på.

Jesu kærlighed til fortabte

/i , , , /af

Jesu kærlighed til fortabte!

v/Mogens Svendsen

Jesus kom til verden for at opsøge og frelse det fortabte Luk 19,10; 5,32: 1. Tim 1,15. Du er en af dem. Vil du se Hans kærlighed til dig, så læs om Jesu møde med kvinden fra Sykar Joh 4,1-42. En ualmindelig smuk beretning om Jesu kærlighed til fortabte.

Kvinden er kommet for at hente vand på et ukurant tidspunkt. Ingen andre kvinder kommer på denne tid af dagen. Åbenbart undgår hun andre. Formentlig er det skam, hun kæmper med. Jesus formår at vende hendes tanker væk fra vandet i brønden til noget, som er langt mere betydningsfuldt.

Forsigtigt leder Han hendes opmærksomhed hen mod den kilde, som giver evigt liv – nemlig Jesus selv. Han beder hende om at turde udlevere sig selv, for at kunne modtage Hans grænseløse kærlighed. Hver del af forvandlingen er en invitation til at modtage endnu mere. Det er der underet vil ske.

I forbløffelse over totaliteten i Hans uendelige kærlighed, leder Han hende til at opgive alle sine forsvarsværker, som hun ellers har opbygget gennem mange års smertelige erfaring af svigt, tab og nederlag. Forgæves har hun søgt efter kærlighed alle de mange forkerte steder. Hendes sårede sjæl var aldrig i stand til at modtage det, som hun af en dyb indre tvang omsonst havde ledt efter. Han kalder hende ud af skammens fængsel ved at afdække skammens skjulesteder i hendes liv.

Jesus ved godt, at hun ingen mand har. Og ved at sige: ”Gå og kald på din mand,” giver Han hende mulighed for at sige sandheden. Jesus siger til hende, at Han godt ved, at hun har haft fem mænd og at ham, som hun nu lever sammen med, ikke er hendes mand. Så er alle masker faldet. Hun er afsløret, men ikke fordømt. Hun indser, at her er vejen banet for de allerstørste spørgsmål i livet. Hvilket sted er det bedst at tilbede?

Lige så stille leder Jesus hende frem til målet. Det afgørende er ikke stedet, for det kan mistes. Men det er måden der tilbedes på. ”I ånd og sandhed,” siger Jesus. Hvad betyder det? ”I ånd” vil sige: kun gennem, menneskets ånd kan acceptabel tilbedelse ske. Det forudsætter genfødelse af ånden. Ved syndefaldet døde menneskets ånd. Mistede livsforbindelsen med Gud. Ånden må genfødes af vand og Ånd Joh 3,5. Det er Helligåndens gerning. Modtagelse sker ved tro Joh 3,16.

”I sandhed,” betyder i total oprigtighed. Der anføres i Åb 21,8, 8 grupper, som må stå udenfor tilbedelsen af Gud i al evighed. De havner alle i ildsøen. Den sidste gruppe, der nævnes, er løgnerne.

Og dermed har Jesus ledt kvinden frem til det afgørende spørgsmål. Nemlig ”Messias” = Kristus = den salvede. Hun ved, at Han skal komme og forkynde det endegyldige budskab. Men hvem er Han? Og nu kommer så afsløringen. Det er netop Ham, som hun nu taler med. Det er virkelig forbløffende, at Jesus åbenbarer sig for en samaritansk kvinde med et blakket rygte. Men der er faktisk en del andre tilfælde, hvor Jesus viser en særlig omsorg for kvinder, som har en plettet fortid. Mennesker, som andre har kasseret og dømt ude, får Jesus samlet op. Og Han får vist dem sin grænseløse kærlighed.

For os bliver dette en vejviser til ordene i Joh 14,12 sandelig, sandelig siger jeg jer, den som tror på mig, han skal også gøre de samme gerninger, som jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger, for jeg går til Faderen, og hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved Sønnen.

Kvinden bliver desuden et stærkt vidne for de andre i landsbyen. ”Kom og se en mand, som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort, mon Han ikke skulle være Kristus?” Jo, det er sandt og vist. Får Jesus lov at være Guds kærlighedsgave til dig, så er din lykke virkelig gjort for både tid og evighed.

Kirkerne står sammen mod overgreb

/i , , , /af

Kirkerne står sammen mod overgreb.

Af/ Malene Nygaard Kristensen, formand for Landsorganisationen KRIS.

”Som kristne kirker og fællesskaber ønsker vi, at åbenhed, frihed og tryghed skal kendetegne alt, hvad vi er og gør. Derfor ønsker vi at forebygge enhver oplevelse af overgreb både menneskeligt og åndeligt og på alle niveauer.”

Sådan starter ”Etos for god adfærd i kirker og kristne hjem.”

Det er det sæt af fundamentale moralske værdier, som adskillige kirker og kirkelige organisationer har tiltrådt efter konferencen ”Når kirken svigter,” som blev afholdt 30. september 2021.

Konferencen italesatte, hvor kirken svigter, men også hvad kirken og den kristne familie ønsker at være, og dette er nu samlet i dette Etos, som kan findes i sin fulde længde på https://www.naarkirkensvigter.dk/.

Et andet output af konferencen er www.uvildiginstans.dk, hvor der er mulighed for at få kontakt til en uvildig rådgiver i forhold til oplevelser eller bekymring for overgreb i kirkeligt regi. Her finder man også en handlingsplan og kan samtidig få sparring på sine bekymringer.

Det er betydningsfuldt, når kirker og organisationer på tværs af det kirkelige Danmark, træder sammen om værdier og forebyggelse. Selvom der er flere skridt fra en tilkendegivelse til handling og konkret forebyggelse, er det en vigtig brik i det samlede arbejde, som også KRIS arbejder for.

Det kalder på hver af os til at tage ansvar, til at lytte med respekt for vores medmennesker og række en hjælpende hånd, hvor det er muligt. Så er vi også med til at forebygge krænkelser. Lad os ikke forholde os passive, men se den enkelte og se bekymringen og handle hvor der er brug for det.