Dryp fra bestyrelsen

Digital StillCamera

Dryp fra bestyrelsen

Af/formand Malene Nygaard Kristensen

Ny i bestyrelsen.

I 2017 havde min mand og jeg boet et år i Kølkær. Vi var flyttet dertil fra Århus, da min mand var blevet sognepræst i Kølkær og Herning sogn. Vi var stadig ved at finde vores ben at stå på et nyt sted og i nye omgivelser. Jeg var ikke faldet på plads for alvor endnu – blandt andet fordi jeg i Århus havde været meget engageret kirken, hvor vi kom dengang. Nu var jeg mest bare ”præstekonen” og havde ikke fundet ”mit eget” endnu. Det var klart en af grundene til, at jeg ikke følte mig helt hjemme endnu. Jeg begyndte så at spørge Gud, hvor der var en plads til mig – hvor der var brug for mine evner. Jeg tror, der gik ca. 14 dage fra, at jeg begyndte at bede den bøn, til at min mand blev ringet op af Helene Svendsen, som ville have et nummer til mig. Hun havde mødt en der hed Vivian, som jeg arbejdede sammen med i Århus, og hun havde delt nogle af de udfordringer KRIS stod i dengang. Vivian vidste, at jeg var flyttet til Herning området, så hun foreslog Helene at ringe til mig. Det blev starten for mit engagement i KRIS.

Dengang kendte jeg intet til KRIS, men opkaldet kunne jeg ikke forstå som andet end Guds svar på min bøn. I hvert fald skulle det undersøges. Så jeg mødtes med Helene, og jeg mærkede ærligt talt straks en brand i hjertet for arbejdet, for at give håb om forvandling til mennesker udsat for seksuelle overgreb og for at se mennesker sat fri af Guds kærlighed og nåde. Så jeg trådte ind i bestyrelsen.

Det var og er et helt særligt forum for mig at være en del af bestyrelsen. Tilgangen til arbejdet er ”søg først Guds Rige,” og vi lægger beslutningerne, bekymringerne, udfordringerne og hvert eneste møde frem for Gud, og vi oplever gang på gang, at han svarer. Jeg forstod hurtigt, at min indtræden var et bønnesvar, og jeg kan se, hvordan han igen og igen har svaret på vores bønner. Jeg har adskillige konkrete eksempler, og nogle af dem har jeg også nævnt i tidligere dryp fra bestyrelsen, men det jeg vil nævne her, er at mere personlig karakter.

Jeg blev formand i 2019, selvom jeg i første omgang havde meldt ud, at jeg ikke ønskede at være formand, før vores børn i hvert fald var blevet ble-fri. Der var brug for et formandsskifte, og flere ting gjorde mig til den oplagte kandidat – bortset fra det med små børn. Jeg bad over det – og jeg oplevede, at Gud sagde: ”Jeg vil hjælpe dig.” Jeg bad om, at det måtte blive en meget konkret hjælp, for jeg havde ikke kræfter og energi til at ligge søvnløs om natten over KRIS-opgaver. Den hjælp har jeg fået – og får jeg gang på gang. Ja, opgaverne kan tit være flere, end jeg lige synes er rart, men igen og igen oplever jeg, at når jeg så sætter mig med KRIS-arbejdet, så går det hurtigt, let og temmelig smertefrit. Ordene kommer let, ideerne flyder og overblikket bliver givet ovenfra – et tydeligt bønnesvar for mig! I dag, hvor jeg skriver dette, er ingen undtagelse. Jeg havde præcis en time til forskellige skriverier, og ja, nu er jeg ved de sidste linjer i det sidste skriv, og der er gået ca. 3 kvarter. Det bønnesvar har jeg fået mange gange. Det er velsignet! Og det er velsignet at være så bevidst om at vandre med Gud i en bestyrelse, som jeg oplever at KRIS-bestyrelsen gør.

Måske Gud også vækker noget i dig – en opgave du skal tage på dig i KRIS eller andre steder. Så håber jeg min historie kan få lov at være et vidnesbyrd om at gå trygt, når du går med Gud.

Jeg ønsker dig og dine Guds fred.

Julen har bragt velsignet bud

Julen har bragt velsignet bud!

 Af/ Mogens Svendsen

Men hvor langt har dette Julebud så nået? Det velsignede bud om Guds Søn, der lod sig føde i en stald i Betlehem. Han fik efter englens befaling navnet Yeshua = Jesus = Herren er FRELSE, fordi han skulle frelse os mennesker fra vores synder.

På et kors gav Han sit uskyldige liv for os. Så vi kunne få evigt liv ved troen på Ham. Budskabet er nået langt ud i vores del af verden, men der er stadig milliarder, der aldrig har hørt dette glædesbud. Aldrig har hørt, at Guds egen Søn døde for dem. For at fri dem ud af syndens, dødens & djævelens magt.

Jesus siger selv udtrykkeligt, at Han er kommet for at sætte fanger i frihed se Luk 4,18. I Matt 24,14 siger Han, at evangeliet om Gudsriget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme. Men der er altså lang vej endnu.

Det er dit og mit ansvar at nå andre til frelse, for Jesus kaldte os til at gå med glædesbud for ham til alle dem, som ikke kender Ham – Matt 28,18-19. Og husk så, at Jesus har al magten og Han går med hele vejen.

 Leanna Cinquanta var som 15-årig mester indenfor ridesport. Hun havde tænkt, at her skulle hendes livs vision virkeliggøres. Hun var erklæret ateist, men EN kom i vejen for hendes planer. Hun mødte Jesus rent bogstaveligt og meget personligt. Han blev hendes ”Beloved,” = Elskede, omtalt sådan i hendes bog: ”Tresures in Dark Places.”

Jesus kaldte hende til at gå bud for Ham til de mange, som ikke kender Ham. Hun blev missionær i et af de områder af verden, som er vanskeligst at nå med evangeliet – Nordindien. Her lever de fleste i dyb fattigdom og åndeligt mørke, Hun skulle række ud til de lokale kristne og hjælpe dem med at evangelisere deres egne. Hun måtte give afkald på vestlig livsstil og leve som de fattige lever, hvor rent vand er en ukendt luksus og maden er ensformig og meget sparsom. Hun stod op bogstavelig talt og proklamerede sejr over de onde åndsmagter i området, bl.a. i et hindutempel. De onde magter slog tilbage, men hun vandt sejr over dem i Jesu navn.

På de 20 år Leanna har virket i Nordindien er antallet af kristne gået tydeligt frem. Men der er lang vej endnu. Leanna kæmper for de svageste. Især børnene. I det område er der 35 millioner forældreløse børn og nødlidende. Årligt bliver 25.000 børn bortført som sexslaver.

Men der er også en anden mulighed. Og den er lige så grusom. For i Indien tror mange, at deres guder vil blive positivt stemt ved, at der ofres små børn f.eks. ved opførelsen af en ny bygning eller en bro. Barnet vil så blive kastet levende ned i den beton, der hældes ud ved byggeriet. Det bliver således levende begravet i betonfundamentet. På den måde bliver mange børn myrdet i Indien hvert år.

På Leannas blog kan du læse om en mor, som er utrøstelig, fordi hendes fireårige datter er blevet kidnappet ved en bryllupsfest. Hele beretningen, som er skrevet af Leannas ven Jace, kan du læse på: blog Leanna Cinquanta. Stykket hedder ”Heal our land” med underafsnittet ”Kidnapped.” Dateret 23 september 2020.

Danmark ofres små børn også, men det er mere sofistikeret og før de bliver født. De ofres til den afgud, der hedder bekvemmelig selvtilfredsstillelse.

Midt i dette åndelige mørke har Leanna vist, at Jesus er stærkere end alle de sataniske kræfter, som virker igennem enhver form for afgudsdyrkelse. Men med Jesus som Herre i vores liv kan vi også gøre en stor forskel lige her, hvor vi lever og virker. Jeg ved det, fordi jeg selv har erfaret det.

En dag i september kom en yngre kvinde rimelig desperat, fordi hun var plaget af de onde ånder. Det viste sig, at hun havde leget en leg, som hedder ”ånden i glasset”. Og den leg havde bevirket, at hun blev invaderet af de onde ånder. Helene og jeg bad for hende og hun blev sat fri i Jesu navn. Halleluja! Herren vores Gud være lovet og priset! Hun har selv offentliggjort sit vidnesbyrd på Facebook. Du kan læse hendes vidnesbyrd på solsoehedeposten.dk.

Jesus elsker dig mere end du kan fatte. Han vil frelse hver den, som tror på Ham. Derfor siger jeg med profetens ord; Sig til de ængstede hjerter: ”Vær stærke, vær uden frygt! Se jeres Gud! Han kommer med hævn, gengæld kommer fra Gud. Han kommer og frelser jer.” Es 35,4. Og fredens Gud skal snart lægge satan knust under jeres fødder Rom 16,20. Og Gud selv vil tørre hver tåre af dine øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere Åb 21,4.

Glædelig Jul & velsignet Nytår i Jesu navn!

Kærlig hilsen Mogens

Rosengudstjeneste

Rosengudstjeneste

Af/ Sonja Jensen

Den 2. oktober var vi ca. 30 personer samlet til Rosengudstjeneste i Sct. Johannes kirke i Herning. Det var en dejlig aften, hvor Hanne Bødtker velsignede os med sang, for og med os, akkompagneret af Henrik Tjagvad og Sverre Bødtker, som spillede så smukt på sin trompet.

Mogens Svendsen talte om Guds kærlighed til os, der blev synliggjort i Jesus og alt det, som han har gjort for os, og at Gud elsker os ALLE ligegyldig hvad, vi har gjort eller ikke gjort.

Formanden for KRIS, Malene Kristensen informerede om arbejdet i KRIS

Bagefter havde vi fællesskab i tilstødende lokaler med kaffe og kage.  Tak til enhver, som deltog og gav deres bidrag til at det var en god aften.

Du er unik

Du er unik!

af/Helene Svendsen

Der var engang en mand, som havde to vandkrukker.

Han bandt dem på en stang, som han lagde over skuldrene, hver morgen når han gik ned til fjorden for at hente vand.

Den ene krukke var hel og fin, mens den anden havde revner, så den kun var halvfuld når manden nåede frem til huset.

En dag da manden var ved at fylde krukkerne ved fjorden, kunne den revnede vandkrukke ikke holde sig længere, den græd og sagde:

“Jeg skammer mig så forfærdelig. Jeg laver et dårligt arbejde, for jeg er revnet. Du får kun halvdelen af det vand du burde. Jeg føler mig mislykket”

“Jeg vidste ikke, at du følte sådan” svarede manden. “Men du er vigtig for mig og tjener mig på en god måde. Se godt efter på vejen tilbage til huset”

Da de kom tilbage til huset, spurgte manden krukken:

“Lagde du mærke til alle de smukke blomster langs vejkanten?”

“Ja”, snøftede krukken.

“Lagde du mærke til, at de kun voksede på den ene side af vejen? Du må forstå, at jeg altid har vidst, at du havde revner. Derfor har jeg plantet blomster i vejkanten, som du har vandet hver eneste dag. Hvis ikke du havde været som du er, kunne jeg ikke plukke blomster hver eneste dag og sætte dem på bordet. Fordi du er, som du er, har både vejkanten og huset kunnet glæde sig over denne blomsterpragt…”

Jeg tror det er sådan det er. Hver enkelt af os er unik og Gud kan og vil bruge os, uanset om vi har fejl og mangler……

Skrevet af Bjørn Arne Rosland

Trosskridt i bestyrelsesarbejdet

 

Trosskridt i bestyrelsesarbejde

Af/Malene Nygaard Kristensen

Jeg ved ikke, om I har bemærket det, men KRIS er faktisk et rigtig spændende sted. De sidste år, er KRIS vokset mærkbart. Der er større søgning af klienter, der er et voksende medlemsantal og gavegivere, der ruller flere penge gennem organisationen, og vi har ansat en sekretær, som løbende er steget i timeantal.

I bestyrelsen kan det mærkes ved en længere dagsorden, mere arbejde i løbet af året, en fornyet gejst over organisationen og flere beslutninger. Vi ønsker at se KRIS vokse endnu mere, og det betyder, at vi løbende overvejer, hvor det er bedst at lægge pengene, hvor langt kræfterne rækker, og hvordan vi får flere ressourcer indenbords.

I det arbejde er det helt afgørende for KRIS at søge Guds vejledning. KRIS er nået hertil ved Guds nåde, rådgivning og forsyn – KRIS havde ganske enkelt ikke eksisteret mere, om ikke Gud havde villet det og været med – og vi skal ikke forlade os på os selv nu.

Vi snakker om trosskridt, om at træde ud i tro på, at Gud vil have, at KRIS vokser endnu mere, og vi bruger vores sunde fornuft og taler om de udfordringer og opgaver der ligger foran.

Vores årlige sommermøde i august/september er der, hvor vi dykker dybere ned i, hvor vi tror og håber KRIS er på vej hen. Vi evaluerer på status i forhold til tidligere visioner, og vi identificerer udfordringer, milepæle og ændrede retninger.

I året der følger, bruger vi så kræfterne på at komme så langt videre, som det er muligt, men hele tiden er det Guds tempo, vi ønsker at følge. Vi går i tro, i forhold til menneskelige ressourcer, økonomi og fremgang i Danmarks kendskab til KRIS.

Vi deler sejrene og de gode historier, som er med til at løfte troen på arbejdet, takker Gud og kigger frem mod næste skridt.

Det er et virkelig spændende arbejde.

De bedste hilsner fra Malene, formand.

PS: Skriv endelig til malene.nygaard@kris-dk.dk, hvis du også vil være med.