Er du rede?

Er du rede?

 v/Mogens Svendsen

Rede til hvad? Somme tider kommer noget bag på os. Noget vi ikke nåede. Noget vi kom for sent til. Noget vi ikke var forberedt på.

 En sommeraften var jeg samlet med andre unge mennesker fra ungdomsforeningen. Det var Sankt Hans. Ved bålet delte jeg en oplevelse med de andre. En skolekammerat var lige druknet bare 17 år. Han var en rar fyr altid glad og munter. Gik ud af skolen efter II. Mellem. Han ville ud og tjene penge som fisker.

 Men brat kom afslutningen på hans korte livsvej. Og spørgsmålet kom til mig: er jeg rede til at gå ind i evigheden? Har jeg taget mod Jesus som min frelser? er Han det vigtigste for mig? Og hvad med de mange, som jeg er omgivet af? Så vær da også I rede, thi Menneskesønnen kommer i den time I ikke venter Matt 24,44.

 I Matt 9,36-38 står der, at Jesus ynkedes inderligt over folkeskarerne, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Han sagde til disciplene:” Høsten er stor, men arbejderne er få, bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.”

Tror du på Jesus, så gælder kaldet også dig. Skal Jesus kunne nå andre mennesker til frelse gennem dit liv?

 Apostlen Peter har i den forbindelse et bemærkelsesværdigt ord til os i 1. Peter 3,15-16. ” I skal Hellige Herren Kristus i jeres hjerter og altid være rede til forsvar overfor enhver, som kræver jer til regnskab for det håb I har, men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt og med en god samvittighed, for at de, der håner jeres gode livsførelse i Kristus, må gøres til skamme, når de bagtaler jer.”

 Modgang og forfølgelser er den kristnes normale livsvilkår, som Jesus har forberedt os på. Matt 5,11-12: ”Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer (Det græske ord agaliasthe betyder faktisk spring højt af glæde), for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.”

 At hellige Kristus i vores hjerter er hovedordet i Peters opfordring. Som mennesker er vi designet til tilbedelse. Det, som du værdsætter højest i dit liv, er det, du tilbeder. Peter siger altså, at du som tror, skal sætte Jesus på tronen i dit hjerte. Vise Ham ære, respekt og ærbødighed.

 At Jesus bliver det vigtigste for dig i alle livets situationer. Og at du helhjertet overgiver dig til Ham. Kun intimt samarbejde med Helligånden kan udvirke dette. Deraf vil så følge, at du får den samme nød på dit hjerter som Jesus havde for mennesker. At nå dem til frelse og evigt liv. Bringe lindring for lidelse og nød.

 Og din måde at leve med Jesus på vil være af væsentlig betydning for, om andre bliver berørt af Guds Ånd gennem dig. Det er derfor helt afgørende, at du hver dag er rede til at blive brugt af din Frelser til at nå selv de mest hårdnakkede fornægtere og modstandere. De vil altid lægge mærke til din måde at møde dem på.

 Derfor nævner Peter, at forsvaret for det kristne håb, som du har, skal udføres med sagtmodighed, gudsfrygt og med god samvittighed. For det kristne håb er ikke blot ønsketænkning.

 Det ord der bruges i grundteksten, er et flertalsord. Det indebærer at det er et håb, som er fælles for alle, der tror på Jesus. Det er forankret i Jesu eget fuldbragte lidelse og død. Og ikke afhængig af skiftende omstændigheder og følelser i dit liv.

 Men hvorfor skal du og jeg begrunde og forsvare det kristne håb? Forsvare, at vi tror på Jesus, som den eneste vej til frelse for hver den, som tror. Svaret er meget enkelt. Fordi det er sandheden.

Måske har du og jeg nogle personlige erfaringer med Jesus, men det afgørende er Guds eget Ord: Bibelen, som er helt unik mht. at vise os en tro, der adskiller os fra al anden tro. Bibelen viser os både den indre og den ydre virkelighed med en uforlignelig nøjagtighed og sammenhæng, som du ikke finder andet steds.

 Dertil har vi en Frelser, som suverænt udtrykker Guds centrale virkelighed med Jesu ord: ”Jeg er Vejen, og Sandheden og Livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Vær derfor også du rede. For der findes ingen selvfølgeligheder i Gudsriget.

 Gud giver frihed til at vælge Ham fra. Men Han gør sit yderste for at nå den enkelte også gennem dit liv. Derfor kan dit vidnesbyrd gøre en afgørende forskel Åb 12,11.

 Bøn: Himmelske Fader! Vi kommer til dig i Jesu navn. Tak for Hans dyrebare blod på korset. Tak fordi du elsker hvert eneste lille menneske med en evig kærlighed. Herre Jesus du ser os som vi virkelig er. Du kender alle vores glæder og sorger. Du ser alle vores lidelser. Du ser også om vi er i en tilstand af tro eller vantro. Væk os op til en sand og levnede tro. Kom Helligånd og rør ved os, så al vores selviskhed afsløres og ved din kraft dødes og totalt mister sin magt over os.

 Herre, giv os mod og kraft til at vidne om dig overalt, hvor du sender os. Giv os den fornødne kærlighed og visdom i mødet med andre mennesker. Fyld os med din nåde og fred. I Jesu navn Amen.

Kommende arrangementer

kris korn

Kommende arrangementer:

Af/ Jette Kruse

KRIS er en organisation i bevægelse. Det mærkes tydeligt med de mange tiltag.

  • oktober 2024 Rosengudstjeneste
  • oktober 2024 Økonomimøde
  • oktober 2024 Medarbejderdag
  • november 2024 Bestyrelsesmøde

Der vil i 2024 også være Kursusdage, Netværksgrupper, Selvhjælpsgrupper, Maleterapi, Medarbejdermøder, Supervision, Udvalgsmøder, Foredrag og meget mere

Vi har derudover et kursushold med titlen ”helbredelse af sjælen”.

Du er altid velkommen til at kontakte os på kris@kris-dk.dk hvis du har spørgsmål.

I ønskes alle et dejligt efterår!

Dryp fra bestyrelsen – hvordan ser vores hus ud?

Dryp fra bestyrelsen – hvordan ser vores hus ud?

Af/ formand Malene Nygaard Kristensen.

Der er gode nyheder, der er områder der vokser – der er andre steder, hvor KRIS er gået lidt i stå og der er er opgaver, der udfordrer. Det er noget af det, vi i bestyrelsen har konstateret i vores årlige sommermøde.

Bestyrelsen m.fl. bruger et døgn sammen, hvert år, til at grave lidt dybere i KRIS. Vi bruger tid i bøn sammen – bøn for KRIS, bøn for ansatte og frivillige og bøn for de mange, der har brug for den hjælp KRIS tilbyder.

I år kiggede vi på KRIS, som et hus – et hus med forskellige rum, der hver repræsenterede forskellige områder i KRIS. Terapien, økonomien, administration osv. Derved kan vi se, hvilke områder, hvor der er noget at fejre, som f.eks. økonomien, som var presset ved sidste sommermøde, men hvor KRIS har oplevet stor velsignelse. Vi kan se, hvor vi vokser, som blandt andet er i forhold til terapien, hvor der er kommet flere terapeuter og flere terapeutstuderende til og hvor vi er udfordret, f.eks. i forhold til at nå længere ud med, hvem KRIS er, og hvad vi kan. Billedet er med til at skabe overblik og til at komme rundt om alle elementer i KRIS.

Sommermødet er også en mulighed for at arbejde mere koncentreret sammen som bestyrelse. Det giver en bedre fornemmelse af hvordan det går i KRIS og en tydelig fornemmelse af at være sammen om visionen -at mennesker må blive sat fri til at være dem Gud har skabt dem til at være. En af de helt konkrete outputs fra denne weekend har været, at vi vil opstarte et månedligt stabsmøde, hvor både de ansatte, der har muligheden samt nogle frivillige og nogle fra bestyrelsen vil deltage. Derved kan vi lettere få arbejdet med de opgaver, der bliver besluttet på f.eks. bestyrelsesmøderne, og bestyrelsen kommer tættere på den hverdag, der er på kontoret. Vi glæder os til at komme i gang med det, og til at se hvilken betydning, det kommer til at få for både trivsel, samarbejde og ikke mindst visionen i KRIS.

Kommende arrangementer

Kommende arrangementer:

Af/ Jette Kruse

KRIS er en organisation i bevægelse. Det mærkes tydeligt med de mange tiltag.

 

  • og 7. september 2024 Sommermøde
  • september 2024 Repræsentantskabsmøde
  • oktober 2024 Rosengudstjeneste
  • oktober 2024 Økonomimøde
  • oktober 2024 Medarbejderdag
  • november 2024 Bestyrelsesmøde

Der vil i 2024 også være Kursusdage, Netværksgrupper, Selvhjælpsgrupper, Maleterapi, Medarbejdermøder, Supervision, Udvalgsmøder, Foredrag og meget mere

Vi har derudover et kursushold med titlen ”helbredelse af sjælen”.

Du er altid velkommen til at kontakte os på kris@kris-dk.dk hvis du har spørgsmål.

I ønskes alle en dejlig sommer!

Dryp fra bestyrelsen

Wooden ladder leading up to the light from inside of a puzzle shaped hole in a dark dungeon.

Dryp fra bestyrelsen

 Af/ Malene Nygaard Kristensen

Et nyt årshjul er gået i gang for bestyrelsen. Bestyrelsen består fortsat af Karin Jensen, som er næstformand, Svend Aage Østergaard som er kasserer, Sonja Jensen, som er medarbejderrepræsentant, Mogens Svendsen og mig selv, Malene Nygaard Kristensen på formandsposten. Vi tilrettelægger efter bedste evne budgettet for 2025, som mange fonde efterspørger allerede nu, og vi forsøger at tilpasse vores indsats for resten af året efter de indkomne og de formodede indtægter, som dette år giver. Vi arbejder i tro på at Gud vil sørge for økonomien, men dog også med fokus på at stabilisere KRIS’ økonomi og finde langtidsholdbare løsninger, for at KRIS må få lov at vokse endnu mere. Jeg indrømmer, at det er en svær balancekunst med det faktisk indkomne på den ene side og sammen med dem, de formodninger eller forhåbninger vi har til resten af året, og på den anden side de kendte udgifter, men for en organisation som KRIS, så er det et af vilkårene. Mange af vores gavegivere har givet penge gennem mange år – og deraf har vi også noget at bygge vores formodninger på, men samtidig er intet lovet.

Når nu økonomi fylder meget – så skal vi som bestyrelse sørge for at styrke fokus på hvorfor vi gør, det vi gør, og hvorfor vi er en del af KRIS. Vi skal holde visionen højt – at sætte mennesker, som har været udsat for overgreb på en eller anden måde, i stand til at leve et liv med håb om en bedre fremtid; og at give mennesker mulighed for terapi ved at holde prisen for vores arbejde kunstigt lav, så selv dem, der intet har, kan få den hjælp de har brug for. Vi skal lytte til menneskers historier om, hvordan deres liv bliver forvandlet gennem terapien og KRIS’ arbejde, og vi skal lytte til de pårørende, når de ser deres kære træde ind i en ny fase med større glæde og livsmod. Vi har brug for disse opmuntrende og livgivende historier til at bringe glæde og gejst ind i arbejdet på ny, så tak til alle jer, som deler jeres historier og oplevelser med KRIS – de giver kraft på ny.

Årshjulet byder nu snart på sommer – og dermed også lejre og lignende, hvor der bliver mulighed for at fortælle om KRIS, og efter sommeren får vi mulighed for at samles til bestyrelsens sommermøde, hvor der udover KRIS arbejde, bliver god tid til at dele med hinanden, hvad Gud gør i hvert af vores liv, og tid til at bede sammen for arbejdet og for hinanden.

God sommer til jer alle – og del endelig budskabet om KRIS, hvor I kommer hen. Må Gud velsigne jer alle.