Forsoning og tilgivelse

Forsoning og tilgivelse.
Af: Mogens Svendsen
Med Jesu lidelse og død har Gud bragt forsoningens gave til menneskeheden. Allerede i Esajas 53 taler profeten om Herrens lidende tjener, der skal bringe forsoning for folkets synder netop ved sin lidelse og død. Esajas blev kaldet til profet i 740 f.Kr. Jesu stedfortrædende lidelse og død muliggjorde Guds tilgivelse af os, som var døde i vore overtrædelser. Uden blod bliver udgydt ingen tilgivelse Hebr. 9,22. Jesus gik med sit eget (uskyldige)blod en gang for alle ind i det allerhelligste (i Himlen) og vandt en evig forløsning Hebr. 9,12&24.
Ingen af os undgår at blive udsat for den smertefulde oplevelse, at nogen gør os ondt. Andre mennesker vil gennem vort livsforløb udsætte os for onde handlinger og ord. Derved påfører de os smerte på forskellig vis. Smerten kan være større eller mindre. Har vi ønske om at følge Jesus, så er det vigtigt at gøre det, som Han siger. I Lukas 6,27-36 taler Jesus om at elske vore fjender. Han siger: – ”Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend den anden til. – og I bliver den højestes børn, for Han er god mod de utaknemlige og onde.”
Hvorfor nu det? Jo, det er vigtigt at forstå, at det værste for os er ikke andre menneskers ondskab mod os, selvom det kan være meget slemt, men vore egne onde reaktioner på andres ondskab, for derved tilraner vores faldne natur – det gamle menneske – sig magten og samtidig gives djævlen plads i vores liv. Hvis vi gengælder ondt med ondt, så bliver vi nemlig selv fanget af den og det onde. I Ef. 4,26-31 siger apostlen Paulus: ”Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for djævelen. —- al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab, men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.”
Når vi gengælder ondt med ondt, så lader vi ”kødet”, ”den faldne natur”, ”det gamle menneske”, ”egoisten”, selviskheden – råde, og så bliver vi igen syndens trælle og djævelens fanger. At hævne sig på dem, som gjorde dig ondt fører altså til, at du følger djævelen og ikke Jesus. I Rom 12,19-21 står der: Tag ikke retten i egen hånd, min kære, men giv plads for Guds vrede, for som der skrevet – ”Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,” siger Herren. — lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. Vi afvæbner det onde ved at gøre godt som gengæld.
En hovedsag i opgøret med syndens, dødens og satans magt over os, handler om tilgivelse. Ikke blot Guds tilgivelse af os, men af vores tilgivelse af andre. I Matt. 6,14-15 står der: ”For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske FADER også tilgive jer, men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres FADER heller ikke tilgive jer jvf. lignelsen om den gældbundne tjener i Matt. 18,21-35. Din beslutning om at følge Jesus helhjertet er her helt afgørende for at lykkes på tilgivelsens og forsoningens vej.
Bliver vi fyldt med negative følelser over for andre mennesker, fordi de f.eks. har gjort noget ondt eller forkert, så vil disse negative følelser, vrede, skuffelse, bitterhed, had og uforsonlighed, blive ødelæggende for vores liv og helbred. Og det vil give djævelen og hans dæmoner en platform i vores liv.
Tilgivelse er ikke en følelse, men en beslutning. Det handler om, hvad du vil. Tilgivelse handler ikke så meget om at gøre noget godt mod andre, som det handler om, at gøre noget godt mod dig selv. Når du tilgiver, giver du dig selv mulighed for frihed fra syndens og satans magt over dig. Beslutningen er din, men det er altid vigtigt at bede Jesus om at hjælpe dig med at tilgive. Han kan give dig kraft og nåde til at tilgive af hjerte, så du slipper alle anklager mod dem, som gjorde dig fortræd. Når alle anklager er sluppet er du fri.
Jesus kom med en nøglebøn om tilgivelse, da Han på korset bad for sine fjender: Fader tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør. Prøv den, når du mindes om menneskers ondskab mod dig.
Når du beslutter at tilgive, så tager du skridt på din friheds herlige vej. At elske Jesus er at gøre, som Han har sagt Jesus siger i joh. 14,21 & 23 – den, der har mine Bud og holder dem, er den, der elsker mig — den, der elsker mig, vil holde fast ved mit Ord – Dermed tændes et lysende håb, som aldrig slukkes. Det er dobbelt. Det ene er den personlige frelse. At være barn af den himmelske Fader. Det andet er genoprettelsen af riget, hvor retfærdighed bor, som Peter taler om i Apg. 3,21.

162.408,60 kr. til KRIS

162.408,60 kr. til KRIS
Af: Malene Nygaard Kristensen

Denne nyhed er fantastisk at dele med jer medlemmer.
I juli – midt i sommervarmen – fik I en hilsen fra mig på jeres mail, med en bøn om at hjælpe os med at få flere medlemmer. Det var der nogle af jer, der tog til jer, og sendte mailen videre til folk I kendte. Det skal I have en kæmpe tak for. Vi fik 28 medlemmer i løbet af juli måned. Det var dejligt at mærke, at I er med os i arbejdet.
Som jeg skrev i hilsenen, skulle vi i KRIS dokumentere, at vi var landsdækkende, både gennem medlemmernes fordeling over hele landet, men også gennem aktiviteter og gennem en redegørelse for, hvem vi er, og hvad vi vil. Det gav forskelligt arbejde både til sekretæren og til bestyrelsen, og det hele sendte vi så ind til Socialstyrelsen i slutningen af juli måned. D. 24. aug. fik vi svar. Socialstyrelsens ULFRI-pulje (ansøgningspulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer) bevilligede KRIS 162.408,60 kr. til vores arbejde. Det er bare helt fantastisk!
Så tak til jer medlemmer, tak til Jette, vores sekretær, til terapeuterne, til repræsentantskabet og til bestyrelsen for at bruge tid og kræfter midt i sommeren på at gøre det nødvendige arbejde. Men mere end nogen andre så takker vi Gud for hans indgriben, og fordi han er med os og baner vejen for os -også i forhold til økonomien.

Når kirken svigter

Konference: Når kirken svigter

KRIS er medindbydere til denne konference:

Gennem tiden er der mennesker, som har brændt sig på kristne fællesskaber, selvom de burde være et trygt og sikkert sted for alle. ”Når kirken svigter” er en konference om at opdage og imødegå usunde tendenser eller krænkende adfærd. Bag konferencen står en bred gruppe fra både folkekirken og frikirker.

Hvordan spotter man en psykopat?
Hvad gør man for at undgå seksuelle krænkelser?
Og hvem sikrer, at al påvirkning sker med respekt, så ingen grænser bliver overtrådt?

Enhver leder i et kristent fællesskab er nødt til at stille sig selv ovenstående spørgsmål, hvis man vil sikre, at kristne fællesskaber er et trygt sted at være, hvor både børn, unge og voksne trives.

For selv om troen og det kristne fællesskab er en værdsat gave for mange mennesker, findes der desværre også dem, for hvem tilknytningen til sådan et fællesskab har fået en særdeles bitter eftersmag. Mennesker er gennem tiden blevet skuffet, udbrændt, ikke rummet eller har ligefrem været udsat for overgreb eller magtmisbrug fra usunde ledere.

Årsagerne, smerten og niveauet kan variere, men er under alle omstændigheder en vigtig påmindelse om, at vi skal tale åbent om, hvordan vi kan forebygge usunde tendenser og udviklinger i det kirkelige miljø, så det er et trygt sted at være.

Ny mulighed for at støtte KRIS

Ny mulighed for at støtte KRIS.
Af: Sonja Jensen
Nu er der opstået en ny mulighed for at støtte KRIS.
KRIS har indgået en aftale med Dokument 24 hvor man kan oprette et testamente GRATIS når du betænker KRIS med et beløb i testamentet. Den gratis oprettelse er en donation fra Dokument 24.
Klik videre på linket og se en lille tegnefilm om hvordan du gør.

Dokument 24

KRIS rydder op i kaos

KRIS RYDDER OP I KAOS.

Manden i KRIS-sofaen er vidende og har sort humor. Martin sidder af og til her for at få førstehjælp til sit liv. For at få ryddet op i sit indre, hvor elementer har truet ham på sjæl og styrke. Ja, på livet, så han nu er i flexjob, selv om han har en teologisk embedseksamen.

30 år efter de seksuelle overgreb kom han i svære problemer. Han læste en artikel om mænd, der havde været udsat for overgreb og de konsekvenser, det havde haft for dem. Han kunne kende sig selv, og i 14 dage genoplevede han traumerne.

»Det var voldsomt. Jeg blev ganske re-traumatiseret, og jeg kunne følelsesmæssigt slet ikke være i min krop. Jeg tog mod til mig og spurgte én, hvad jeg skulle gøre. Han sagde: »Du fejler ingenting, men du er meget ked af det, og det skal du have professionel hjælp til. For overgreb er overgreb.«

Martin kontaktede KRIS.

SMADRET OG SYG.

Uhyrlighederne begyndte for år tilbage. Martin var begyndt på teologistudiet, og fik hurtigt job som korsanger i en folkekirke. En mand, han så op til i kirken, skaffede ham også et arbejde som kirketjenerafløser. Det viste sig, at kirketjeneren var aktiv alkoholiker og ofte havde sygedage. Og Martin skulle dække over ham. Snart begyndte manden overgrebene: »Det var helt åbenlyst, at jeg ikke magtede at sige fra. Jeg oplevede at blive manipuleret til tavshed med trusler om problemer, da han var medlem af en loge. Det blev til et år med ydmygelser.«

Martin fik en alvorlig sindslidelse, og han var indlagt på psykiatrisk hospital i ni måneder. Senere læste han videre, kraftig medicineret. Han brugte også alkohol som selvmedicinering og som en følelsesmæssig støttepædagog. Omsider kom han i behandling og har nu været ædru i 15 år.

LIVSLANG BEVÆGELSE AT KOMME FRI

Hos KRIS følte Martin sig mødt og set:

Jeg har lært at forstå, at overgrebene ikke er min skyld. Jeg skulle ikke skamme mig. Jeg var forbavsende normal! Når man i årevis syntes, man har skullet give sig selv lov til at være til, er det en meget ny tilgang til tilværelsen. Når der bliver sat ord på, bliver der ryddet op, og det forpinte har ikke samme magt.«

Alligevel husker han overgrebene hver dag: »I dag kan jeg dog distancere mig fra det. Jeg føler meget vrede, men jeg kan leve med det. Jeg har svære dage, men mest svære timer nu. Jeg ved, at det er godt at bevæge sig, at gøre noget praktisk, fordi man, når man flytter sig, tænker godt. Det er en livslang bevægelse at komme fri.

Det værste er stadig, når jeg husker benægtelserne, mistroen. At få at vide, at man er en følelsesmæssig løgner og ikke bliver anerkendt. Det er værre end det fysiske,« siger Martin med stor vægt. Berørt af øjeblikkets vigtighed.

KRISTEN UDEN TVANG

»Selvom KRIS er en kristen organisation, giver den lov til at sige totalt fra på det religiøse område. De vil jo ikke lave overgreb på et menneske. Jeg ville dog gerne have forbøn, og det har jeg fået. Jeg oplever, at Gud fjerner smerten i stedet for alkohol eller medicin.«

KRIS-terapien blev en start på forløsning. Et befriet liv, hvor Martin nyder at have sine nærmeste omkring sig, når han da ikke lytter til salmer i nyfortolket form: »Jeg lytter især til ordene. Jeg ved, Gud kæmper for mig – ellers havde jeg ikke overlevet.«