“Helbredelse af sjælen”

helbredelse af sjælenI februar startede der noget nyt i Herning afdelingen. Vi gik i gang med et kursusforløb, der hedder Helbredelse af Sjælen. Dette kursus er udarbejdet af Paula Shields, som også har skrevet en lille bog med samme titel. Kurset er på 9 gange a` 2 timer hver 14. dag og koster 300,00 kr.

Vi har 2 grupper på 5-7 personer i gang på nuværende tidspunkt.

 

Hvad indeholder så et sådant kursusforløb?

Det drejer sig ikke terapi eller psykoanalyse, men levet liv sammen med Jesus. Vi, der underviser i Helbredelse af Sjælen, kender Jesus som vores store Sjælelæge og nyder godt af den forandring, Han har virket i vort indre. Derfor er det naturligt for os, at andre også kommer til at opleve dette, som Paulus skriver det i følgende vers:

”Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han er en barmhjertig Gud, der opmuntrer os på alle måder. Han trøster og styrker os i alle vores trængsler, så vi kan videregive hans trøst og styrke til andre, der har det svært.” 2. Kor. 1:3-4

bønnenI kursusforløbet lytter vi en del sammen i bøn og stilhed, for at finde frem til vore indre smerter. Det er rødderne til disse smerter, Gud gerne vil helbrede. Vi oplever Guds nærvær i vore grupper, og det i sig selv kan medføre en forløsende helbredelse dybt ind i sjælen.

Nogle af de ting vi sammen ser på er følgende:

Hvem vi er i Kristus. Hvor meget vores Himmelske Far værdsætter os, når vi tror på Hans enbårne søn. Vi kommer ind på at styrke vor vilje, at se på vore overreaktioner, at få vore følelser helbredt, at se tilgivelsens muligheder og fordele, at få et bedre selvbillede, at afsløre løgne fra fortiden, at blive trøstet af Helligånden, at få fornyet vort sind samt at få bedt ind over tingene.

I KRIS regi drejer det sig om at kunne være til stede i en venlig og tillidsvækkende atmosfære med hinanden. Og vi vil gerne fastholde, at det, der bliver delt i Helbredelse af Sjælen grupperne, er noget, der bliver inden for KRIS lokalets 4 vægge! Alle gruppemedlemmer opfordres til at have tavshedspligt. Men det er selvfølgelig helt frivilligt, hvor meget man vil åbne sig overfor hinanden i en gruppe.

Tre kvinder i de nuværende grupper har sagt følgende:

”Det stærkeste er stille tiden, hvor Gud gang på gang møder os alle! Jeg har måttet give slip på svære ting. Det viste sig at være en stor lettelse, og en af gangene gav Gud mig en ny værdighed, der har ændret min hverdag og måden, jeg forholder mig til andre mennesker.”

 

”Helbredelse af Sjælen er et kursus, hvor der er plads til alle slags mennesker. For mig har det været meget berigende for mit kristenliv. Jeg har ligesom fået lov til at være omsluttet af Guds nærvær og er blevet ledt hen til Ham af andre kristne, som selv har fået heling af sjælen eller er i gang med deres helings processer. Jeg glæder mig altid til at skulle af sted og bliver beriget af Guds omsorg for mig.”

 

hjerte i hånd“Helbredelse af Sjælen er et virkelig godt koncept. Det er en enkel, klar og dog dybtgående undervisning, der gennem vigtige temaer muliggør Guds helbredende nærvær gennem bønnen i gruppen. Jeg har oplevet dybe helbredende berøringer af Helligånden. Og også mellem møderne i gruppen har Guds Ånd virket videre i de dybere lag af sjælens sårede følelser så megen fortrængt vrede, sorg og fortvivlelse er kommet op til overfladen. Jeg har oplevet, at Helligåndens virkninger er mangfoldige. Konkret kan jeg fortælle, at jeg gennem lange tider havde oplevet et massivt pres på mit hjerte. Dette pres forsvandt fuldstændig efter, at der var blevet bedt over følgende rodproblem, som Gud gennem bøn åbenbarede for mig: Jeg havde oplevet mig domineret af de stærke viljer i min familie.

En anden stor frisættelse var for mig at tilgive mig selv for ikke at have passet ordentlig på mit helbred. Frihed fra denne onde cirkel af selvfordømmelse har nu ført til nyt håb og handlekraft i forhold til kærligheden og omsorgen for mig selv, som tit har lidt under min forvrængede indstilling: mig selv til sidst. Jeg tror så meget på det helbredende fællesskab som livsstil, og der har dette koncept så meget godt at byde på, at jeg gerne vil fortsætte med at arbejde med det”

 

velkommen

Efter jeg selv var blevet undervist i dette kursusforløb, fik jeg lyst til at gå i gang som underviser, dette opfordrer Paula Shields også enhver til.

Gennem de sidste 13 år har jeg i Aglow regi set mange blive berørt af Guds forløsende omsorg. Han har øje og hjerte for den enkelte selv i en gruppe.

Så VELKOMMEN til at være med til Helbredelse af Sjælen i KRIS.

– Mary Martinussen