Erfaringsbaseret telefonrådgivning

NYT TILBUD I

 CSM SYD

Erfaringsbaseret telefonrådgivning

Åbningstid på telefonen: Mandag i lige uger kl. 18.30 – 20.30. Helligdage undtaget.

Telefon: 72 40 66 43

Er du 18 år eller derover, og har du brug for en samtale med et menneske, der selv har været udsat for seksuelle overgreb, kan du ringe i denne anonyme telefonrådgivning.

Ved telefonen sidder kvinder og mænd, der alle har det til fælles, at de på en eller anden måde har personlig erfaring med incest/seksuelle overgreb. Rådgiverne har fået hjælp til at komme videre og har dermed fået overskud til at være i telefonrådgivningen netop for dig, der ringer ind.

Telefonrådgiveren sidder klar ved telefonen for at være der for dig på følgende måde:

  • At være ”det lyttende øre”, hvor du kan fortælle om dine følelser og tanker
  • At give dig en følelse af ikke at være alene med problemet
  • At møde dig uden fordomme
  • At give en følelse af genkendelighed ved at bidrage med egne erfaringer
  • At give håb for fremtiden

Såfremt du får brug for rådgivning af faglig karakter, vil den erfaringsbaserede telefonrådgiver henvise dig til at kontakte centeret i åbningstiden.

En glædelig nyhed

Det er KRIS en fornøjelse at byde 4 nye bestyrelsesmedlemmer velkommen i KRIS.

Velkommen til:

 

TinaTina Pedersen har gennem en årrække fra midt 90’erne fungeret som medarbejder i KRIS som bisidder og rådgiver-studerende under iSARPAC uddannelsen.

Hun har sidenhen forestået foredrags-og undervisningsopgaver i forskellige sammenhænge og har været medarbejder i kirkelige projekter i Tyskland gennem nogle år.

Nu er hun tilbage som medarbejder i KRIS’ arbejde fordi hun gerne vil medvirke til at styrke KRIS’ arbejde. KRIS er efter hendes mening et meget væsentligt tilbud om behandling på basis af kristne værdier til misbrugte uanset deres baggrund og religiøse orientering. Så derfor har hun sagt ja til opfordringen om at blive en del af KRIS’ bestyrelsesarbejde.

 

SverreSverre Bødtker er nordmand, 45 år, gift med Hanne, og far til fire børn i alderen 18, 17, 15 og 13 år. Han bor i Skærbæk syd for Herning. Til daglig arbejder han i Sportscenter Herning, og han spiller trompet ved festlige lejligheder.

Han har i mange år haft KRIS´ målgruppe
tæt inde på livet, så han ved, hvor store senskader de seksuelt misbrugte ofte må kæmpe med. Men han ved også, hvor meget KRIS´ arbejde nytter. Sverre har set, hvor meget Gud kan hjælpe et menneske med at vokse ved den rette hjælp, terapi og forbøn.

Det er Sverres ønske, at den hjælp kan nå ud til så mange som muligt.

 

Peter ForumPeter Forum er sløjdlærer på Parkskolen i Herning.

Han er medlem af Kristen Demokraternes lokalbestyrelse i Herning.

 

 

 

Karin Jensen bor i Lind. Hun er diakon uddannet og er ansat som souschef Blåkors varmestue i Herning.

Hun ser, at arbejdet i KRIS er vigtigt og at det helst skulle føres videre.

Målet er nået…

Lykkeligvis har KRIS nu 300 medlemmer. Vi siger tak for den store indsats nogle har gjort, for at det kunne lykkes. Men vi skal dog ikke af den grund slække på vores målrettede indsats, som stadig også indbefatter at skaffe flere medlemmer. Jo flere medlemmer desto større bliver muligheden også for at udbrede kendskabet til KRIS’ arbejde i vore omgivelser. KRIS har også brug for den opbakning og støtte, som medlemmerne kan give. Vi må godt satse på at nå de 500 medlemmer i år.

 

Desuden har vi brug for flere gavegivere, som laver aftaler om faste månedlige beløb, så KRIS kan have økonomi til at klare arbejdet også i fremtiden. Forslaget er at give f.eks 5 kr. om dagen. Det er overkommeligt for de fleste. Det er vigtigt at fordele gaveindtægterne over hele året, så vi ikke får lavvande f.eks. midt på året.

Stor tak til alle for bidrag til KRIS, både økonomisk og praktisk. Tak også for forbønnen, som vi ved er den vigtigste støtte nogen kan give.

 

Med kærlig hilsen

Mogens

 

“Helbredelse af sjælen”

helbredelse af sjælenI februar startede der noget nyt i Herning afdelingen. Vi gik i gang med et kursusforløb, der hedder Helbredelse af Sjælen. Dette kursus er udarbejdet af Paula Shields, som også har skrevet en lille bog med samme titel. Kurset er på 9 gange a` 2 timer hver 14. dag og koster 300,00 kr.

Vi har 2 grupper på 5-7 personer i gang på nuværende tidspunkt.

 

Hvad indeholder så et sådant kursusforløb?

Det drejer sig ikke terapi eller psykoanalyse, men levet liv sammen med Jesus. Vi, der underviser i Helbredelse af Sjælen, kender Jesus som vores store Sjælelæge og nyder godt af den forandring, Han har virket i vort indre. Derfor er det naturligt for os, at andre også kommer til at opleve dette, som Paulus skriver det i følgende vers:

”Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han er en barmhjertig Gud, der opmuntrer os på alle måder. Han trøster og styrker os i alle vores trængsler, så vi kan videregive hans trøst og styrke til andre, der har det svært.” 2. Kor. 1:3-4

bønnenI kursusforløbet lytter vi en del sammen i bøn og stilhed, for at finde frem til vore indre smerter. Det er rødderne til disse smerter, Gud gerne vil helbrede. Vi oplever Guds nærvær i vore grupper, og det i sig selv kan medføre en forløsende helbredelse dybt ind i sjælen.

Nogle af de ting vi sammen ser på er følgende:

Hvem vi er i Kristus. Hvor meget vores Himmelske Far værdsætter os, når vi tror på Hans enbårne søn. Vi kommer ind på at styrke vor vilje, at se på vore overreaktioner, at få vore følelser helbredt, at se tilgivelsens muligheder og fordele, at få et bedre selvbillede, at afsløre løgne fra fortiden, at blive trøstet af Helligånden, at få fornyet vort sind samt at få bedt ind over tingene.

I KRIS regi drejer det sig om at kunne være til stede i en venlig og tillidsvækkende atmosfære med hinanden. Og vi vil gerne fastholde, at det, der bliver delt i Helbredelse af Sjælen grupperne, er noget, der bliver inden for KRIS lokalets 4 vægge! Alle gruppemedlemmer opfordres til at have tavshedspligt. Men det er selvfølgelig helt frivilligt, hvor meget man vil åbne sig overfor hinanden i en gruppe.

Tre kvinder i de nuværende grupper har sagt følgende:

”Det stærkeste er stille tiden, hvor Gud gang på gang møder os alle! Jeg har måttet give slip på svære ting. Det viste sig at være en stor lettelse, og en af gangene gav Gud mig en ny værdighed, der har ændret min hverdag og måden, jeg forholder mig til andre mennesker.”

 

”Helbredelse af Sjælen er et kursus, hvor der er plads til alle slags mennesker. For mig har det været meget berigende for mit kristenliv. Jeg har ligesom fået lov til at være omsluttet af Guds nærvær og er blevet ledt hen til Ham af andre kristne, som selv har fået heling af sjælen eller er i gang med deres helings processer. Jeg glæder mig altid til at skulle af sted og bliver beriget af Guds omsorg for mig.”

 

hjerte i hånd“Helbredelse af Sjælen er et virkelig godt koncept. Det er en enkel, klar og dog dybtgående undervisning, der gennem vigtige temaer muliggør Guds helbredende nærvær gennem bønnen i gruppen. Jeg har oplevet dybe helbredende berøringer af Helligånden. Og også mellem møderne i gruppen har Guds Ånd virket videre i de dybere lag af sjælens sårede følelser så megen fortrængt vrede, sorg og fortvivlelse er kommet op til overfladen. Jeg har oplevet, at Helligåndens virkninger er mangfoldige. Konkret kan jeg fortælle, at jeg gennem lange tider havde oplevet et massivt pres på mit hjerte. Dette pres forsvandt fuldstændig efter, at der var blevet bedt over følgende rodproblem, som Gud gennem bøn åbenbarede for mig: Jeg havde oplevet mig domineret af de stærke viljer i min familie.

En anden stor frisættelse var for mig at tilgive mig selv for ikke at have passet ordentlig på mit helbred. Frihed fra denne onde cirkel af selvfordømmelse har nu ført til nyt håb og handlekraft i forhold til kærligheden og omsorgen for mig selv, som tit har lidt under min forvrængede indstilling: mig selv til sidst. Jeg tror så meget på det helbredende fællesskab som livsstil, og der har dette koncept så meget godt at byde på, at jeg gerne vil fortsætte med at arbejde med det”

 

velkommen

Efter jeg selv var blevet undervist i dette kursusforløb, fik jeg lyst til at gå i gang som underviser, dette opfordrer Paula Shields også enhver til.

Gennem de sidste 13 år har jeg i Aglow regi set mange blive berørt af Guds forløsende omsorg. Han har øje og hjerte for den enkelte selv i en gruppe.

Så VELKOMMEN til at være med til Helbredelse af Sjælen i KRIS.

– Mary Martinussen

Tanker fra “min” frokoststue i Århus

picnicFra min lille frokost stue (6 m2) sidder jeg og har udsigt til en skøn kagedåse med motiver fra ” Vinden i piletræerne”, frokost i det grønne. Lige om kort tid er det sådan, vi sidder og hygger udenfor med madkurven og vennerne. Men der findes også nogen, der ikke har så mange venner, der vil invitere dem ud på tur. Der findes også dem, der slet ikke tør at tage med på tur – har du tænkt på det? Se dig omkring måske er der nogen, der venter på din invitation – har du tålmodighed til at invitere igen, hvis de nu ikke tør sige ja, første gang? Måske det nærmeste de har været på en tur i det grønne, er længslen.

 

STOR GLÆDE I HVERDAGEN

Tænk at nogen meldte sig til at lave praktisk hjælp i KRIS, det er stort.

En grandvoksen mand og hans voksne søn lagde gulv i vores lille gang, det blev så pænt. Der blev også sat tætningslister i de utætte vinduer m.m., hold da op hvor det hjalp – tusind tak til jer!

maleVæggene så lidt ramponerede ud, der har hængt hylder, før vi kom til, vi trængte til at nogen malede.  Mogens og jeg var på lejr, vi fortalte lidt om arbejdet i KRIS og nævnte, at vi godt kunne bruge nogen frivillige. Efterfølgende blev vi kontaktet af en dejlig familie, som nu i skrivende stund er ved at male i lejligheden i Århus. Vi lejer den ene halvdel ud, for at skære ned på udgiften og tænkte, så må vi hellere male lidt.

Den dejlige familie stillede sig til rådighed og mere end det, de skaffede og betalte det, vi ikke selv havde til at udføre arbejdet – de er dygtige og det ser såååååå flot ud nu. Der blev sat lister op, hvor der manglede, lofter og vægge bliver malet. Stor tak til disse skønne mennesker der kom og sagde, vi kan ikke det I gør, men vi kan noget praktisk. Juhuuu… nogen så det, og gjorde alvor af det. Tusind tak til jer!

Vi vil igen i år lave loppemarked til fordel for KRIS’ arbejde.

Det bliver i Solsøhede i Videbæk, der er også brug for lidt praktisk hjælp, hvis nogen har lyst? Vi er startet på at indsamle effekter, så har du noget stående du alligevel ikke bruger mere, kan det afleveres Knivsbækvej 7, 6920 Videbæk.

Loppemarked 1Vi kunne bruge en som har lyst til at sælge noget på nettet til fordel for KRIS, så sidder der en med tid og lyst til frivilligt at bruge tid på dette, er du velkommen til at kontakte os på 21950209.

Vi har erfaret gennem mange års arbejde, at ”Kærligheden vokser, når du deler den ud, jo mer’ du får fra Gud!”

– Forårshilsen fra Helene