1. maj – ny ændring i medlemskab

Kopi af kris_kors_lilleKære alle medlemmer og gavegivere – faste som løse!

Der er hele tiden nye udviklinger af programmer, systemer, ideer osv. for at gøre arbejdet i KRIS lettere.
I den forbindelse er der blevet lavet noget nyt i KRIS, som gør det nemmere for jer alle.

Hvert år vil der pr. 1. maj blive lavet en opkrævning af medlemskab og der vil ikke længere komme en faktura ud, som førhen.

Som fastgavegivere er der blevet lavet en lille ændring også. Her vil der også komme en opkrævning via Web PBS. Du skal blot have givet os din tilladelse, så skal du ikke tænke på at overfører hver mdr. manuelt.

VilDuVareMed564x190jpgLæser du dette og tænker, at du ikke er medlem eller fastgavegivere, så kan du blive medlem og fastegavegivere her

Den gode historie

Blev manden i huset – og nu i sit eget liv.

Det startede med, at Frank blev kørt ned på motorcykel i 2006, og en god ven ville bede en bøn for ham. Så huskede han pludselig det hele. Især barndommen, misbruget, de forliste ægteskaber og Guds store mirakel med ham, da han hen over en nat blev sat i fri for lidelser og alkoholisme.

»Min mor syntes, jeg skulle være mand i huset som 10-årig, og min far rejste en del, så jeg fik plads i sengen også. Jeg kommer fra et meget voldeligt hjem, og min mor misbrugte mig, til jeg var 13-14 år. Som 10-årig begyndte jeg at drikke for at komme væk fra alt, og jeg har aldrig turdet være for tæt på et menneske«, fortæller Frank. I dag er begge hans forældre døde, og der gik 40 år fra misbruget startede, og til han fortalte nogen om det.
Først for ca. re år siden fortalte han sin kone om barndommens overgreb.

Mirakler

"hver gang jeg har været hos KRIS, ryger en byrde af mine skuldre" siger Frank

“Hver gang jeg har været hos KRIS, ryger en ny byrde af mine skuldre” siger Frank

Frank fik en personlig tro på Gud for 22 år siden, nogenlunde samtidig med at han dybt alkoholiseret, på 35 piller dagligt og psykisk syg kom på et behandlingshjem for misbrugere. Her mødte han diakonen Bente, som inviterede ham med i kirke. Miraklernes tid er bestemt ikke forbi, og det er Frank et levende bevis på. Hen over en nat blev han sat fri for psykiske lidelser samt mange piller, og han har i den for- bindelse ikke haft abstinenser af nogen art. Han mener, at Gud gjorde store ting i hans liv. Bente var heller ikke i tvivl om, at Gud fortalte hende, at hun skulle ægte Frank præcis 66 dage efter, og den dag holdt de bryllup. Siden har de fået to sønner.

»Bente, drengene og Jesus er skyld i, at jeg er her endnu«, kommer det ærligt fra Frank.

Terapi hos KRIS letter

For mange år siden begyndte han i terapi hos KRIS:
»Hver gang jeg har været der, ryger der en ny byrde af mine skuldre. Jeg har prøvet andre terapeuter, og de rodede bare rundt i mit sind, så jeg blev absolut mere forvir- ret end forvandlet. Terapeauten gør det anderledes. Der er en ro til at tage fat i de enkelte ting og så pakke dem ned igen. At hun er kristen betyder meget. Hun har den åndelige dimension med, og gjorde brug af bønnen, fordi jeg gerne ville det. De blødende sjælesår, jeg rendte rundt med i årevis, smerter ikke mere, men arret er der stadigvæk som et minde om det, jeg har været igennem. Terapien hos KRIS virker. Endda så langt, at jeg har tilgivet mine forældre«.

Frank er i dag førtidspensionist og ansat i et skånejob.

Skrevet i 2011 af Hanne Baltzer

 

KRIS netop nu!

Afsked med en god medarbejder

Eva

Eva Jensen

Det går ikke altid, som vi kunne ønske os, men nutiden bliver fortid og fremtid bliver nutid. Vi har i KRIS oplevet meget godt, men også nogle svære ting. Som sagerne står til i øjeblikket, så har vi været nødt til at tage afsked med vores trofaste sekretær gennem halvandet år – Eva. ”Stor tak til dig Eva for den store omsorg og omhu, du har vist i arbejdet. Det vil kunne mærkes, at vi ikke har den hjælp og støtte i hverdagen, som vi har være vant til. Vi ønsker dig Guds velsignelse og alt muligt godt i tiden fremover”.

Nye ansigter på de, der fremover skal løse sekretæropgaver!

10428479_10205814445910147_1821309167074136451_n

Daniel Christensen

De fleste af sekretæropgaverne er nu blevet udliciteret til bestyrelsens medlemmer. Desuden har Hugo Martinussen været os til umådelig stor hjælp omkring budget og regnskab og hele den økonomiske side af arbejdet i KRIS og stor tak for det. Den eneste aflønning fremover bliver Daniel Christensen indsats med bogføringen. Velkommen siger vi til Daniel. Eva har været god til at dele opgaverne og beskrive deres indhold. Det er jo ikke det samme som, at nu går det bare nemt. Vi bliver sat på prøve, om vi virkelig kan bestride opgaverne på forsvarlig vis. Eva har lovet fortsat at stå for hjemmesiden, så den kan fungere og desuden også Nyhedsbrevet, så det kan blive sendt ud til alle medlemmerne.

Vejen frem

Vi tror stadig på, at Gud har en fremtid for KRIS. Der gøres et meget værdifuldt arbejde til bedste for de mennesker, som bærer på smertefulde minder fra de tidlige år i deres liv.

En af de afgørende skader, vi mennesker kan opleve, er forkastelse. Så mange drejer det sig om, at ca. hver femte menneske lider under følelser af forkastelse. Det i sin tur fører til en lang række andre negative følelser, angst, frygt, had, bitterhed, værdiløshed, selvmedlidenhed, depression, osv. Det, som mange ikke er klar over, er, at der til hver negativ følelse fin
des en tilsvarende ånd, som forstærker den negative følelse. Det medfører, at små årsager får en uforholdsmæssig voldsom reaktion. Og desuden fastholder og forstærker det negative mønster.

12733977_960533560700110_5060218682235543030_nFor at løse problemerne i vores liv, må vi gå til roden af dem. Hvis ikke vi går til roden af problemerne, vil elendigheden fortsætte. Og roden ligger i vort selv, at alt i mit liv kun drejer sig om mig selv. Jeg vil, jeg kan, jeg skal osv. Vi må afvæbne det fordærvede selv. Her viser Bibelen os en klar løsning på problemerne fra forkastelse til accept. Løsningen for alle vore problemer har deres udspring i det fuldbragte værk på Jesu Kors. Mange tror at de ved alt om, hvad der er fuldbragt på Kristi Kors, men om du så brugte et langt liv på at udforske det, så vil der altid være meget mere. På korset ramtes Jesus af Guds retfærdige straf over ethvert menneskes fordærvede selv. Der er kun en løsning for vort fordærvede selv og det er henrettelse. Din henrettelse skete på Jesu kors. Dit gamle selv er korsfæstet med Kristus. Synden blev sonet. Til gengæld får enhver, som tror på Jesus og overgiver sit liv til Ham, tilgivelse og retfærdighed, lægedom evigt liv og salighed. Det er jo et fantastisk godt bytte. Du får det for intet, derfor kan du også give det videre for intet. I Ef. 1,6 står der i King James oversættelsen – Han har gjort os accepterede i sin elskede Søn. Og det er en langt bedre oversættelse end den danske. At Gud har accepteret os i Kristus betyder, at vi i Kristus kan få alt det, som Jesus har vundet til os på Korset. Tilegnelse sker ofte gradvist, for at vi kan nå at følge med i det, som Gud gør i vore liv. Vi får det i det omfang vi selv er klar til.

På grundlag af Jesu værk på Korset er vi kaldet til at sætte os selv fri ved at: Tilgive andre – Aflægge vrede, bitterhed, had og oprør – godtage at du er accepteret i Kristus – og glem ikke at acceptere dig selv – i Kristus.

V/ Mogens P.C. Svendsen

Indkaldelse til årsmøde & generalforsamling

Årsmøde 2016

 

 

 

 

Kære Alle

Det er os en fornøjelse at byde dig velkommen til dette møde, som har en masse skønt på programmet.

D. 30. april åbnes dørene til årsmødet & generalforsamlingen i Skt. Johannes Kirken i Herning kl. 13-17.

 

Program:

Velkomst

Solosang ved Hanne Bødtker.

Tale ved Karen Margrethe Kirk, Odense. 
(læs artiklen om hende her)

Emne: Skyld og Skam.

Anledning til spørgsmål.

Kaffe.

Generalforsamling

Følgende punkter er på generalforsamlingens dagsorden:

Medlemsmødet

1. Årsberetning ved formanden.

2. Godkendelse af årsrapporten (regnskab)

4. Valg af revisor.

5. Valg af repræsentantskabsmedlemmer.

6. Eventuelt.

Repræsentantskabsmødet

1. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer.

2. Valg af nye bestyrelsesmedlemmer.

3. Emner vedrørende repræsentantskabsmedlemmer

4. Eventuelt.

 

Tilmelding til årsmødet vil kunne ske pr. mail: kris@kris-dk.dk eller telefon 29 70 23 05

Tilmeldingsfristen er Onsdag d. 20. april.

Vi glæder os til at se dig.

Årsmødets taler 2016 – Karen Margrethe Kirk

20050420-171501-4-1000x666we

 

 

 

 

 

 

Det er en glæde for os at kunne meddele alle Kris´venner, at Karen Margrethe Kirk kommer som taler til vores årsmøde d. 30 april.

Karen Margrethe har sammen med hendes mand  Poul Kirk været med til at starte 3 efterskoler. Mariager efterskole, Frydensberg efterskole og Alterna. Det sidste år i Mariager oplevede Karen Margrethe en tiltagende træthed.

I 2000 flyttede de til Odense, hvor hendes mand blev ansat i pinsekirken. Karen Margrethe, som altid har været meget aktiv på mange fronter, oplevede nu sygdom, som gjorde hende voldsom træt. Det har taget lægerne flere år at finde ud af, hvad årsagen til hendes sygdom var. Hun har måtte sige farvel til en god ven – hendes arbejdsevne, følelsen udtrykker hun med ordet mislykket.

Karen Margrethe kom ind i en svær krise. I den tid fik hun kontakt til Modum Bad i Norge, som er et institut for sjælesorg ,det var et trygt sted. Hun fortæller: “man har brug for et trygt sted, når man rammer bunden”. Det blev en  begyndelse til hendes nye erfaring af ordet nåde.

Desuden viste Gud hende forskellen på skyld og skam, Jesus tog begge dele på sig, da han døde på korset. Skyld handler om noget, som man har gjort. Det er en handling, som man kan bede om tilgivelse for, og så er dén ude af verden. Men skam har at gøre med, hvem man er – en oplevelse af, at der er noget galt med én selv som sådan. Og skamfølelse klistrer!

Det er noget af det, som Karen Margrethe vil dele med os d. 30 april. KOM OG VÆR MED!!!

(skrevet udfra artiklen i domino april 2011 mislykket og midt i Guds vilje)

Karen Margrethe har haft en samtale med Daniel Ørhstrøm, som er blevet til bogen ” Vejen til værdighed”