KRIS rydder op i kaos

KRIS RYDDER OP I KAOS.

Manden i KRIS-sofaen er vidende og har sort humor. Martin sidder af og til her for at få førstehjælp til sit liv. For at få ryddet op i sit indre, hvor elementer har truet ham på sjæl og styrke. Ja, på livet, så han nu er i flexjob, selv om han har en teologisk embedseksamen.

30 år efter de seksuelle overgreb kom han i svære problemer. Han læste en artikel om mænd, der havde været udsat for overgreb og de konsekvenser, det havde haft for dem. Han kunne kende sig selv, og i 14 dage genoplevede han traumerne.

»Det var voldsomt. Jeg blev ganske re-traumatiseret, og jeg kunne følelsesmæssigt slet ikke være i min krop. Jeg tog mod til mig og spurgte én, hvad jeg skulle gøre. Han sagde: »Du fejler ingenting, men du er meget ked af det, og det skal du have professionel hjælp til. For overgreb er overgreb.«

Martin kontaktede KRIS.

SMADRET OG SYG.

Uhyrlighederne begyndte for år tilbage. Martin var begyndt på teologistudiet, og fik hurtigt job som korsanger i en folkekirke. En mand, han så op til i kirken, skaffede ham også et arbejde som kirketjenerafløser. Det viste sig, at kirketjeneren var aktiv alkoholiker og ofte havde sygedage. Og Martin skulle dække over ham. Snart begyndte manden overgrebene: »Det var helt åbenlyst, at jeg ikke magtede at sige fra. Jeg oplevede at blive manipuleret til tavshed med trusler om problemer, da han var medlem af en loge. Det blev til et år med ydmygelser.«

Martin fik en alvorlig sindslidelse, og han var indlagt på psykiatrisk hospital i ni måneder. Senere læste han videre, kraftig medicineret. Han brugte også alkohol som selvmedicinering og som en følelsesmæssig støttepædagog. Omsider kom han i behandling og har nu været ædru i 15 år.

LIVSLANG BEVÆGELSE AT KOMME FRI

Hos KRIS følte Martin sig mødt og set:

Jeg har lært at forstå, at overgrebene ikke er min skyld. Jeg skulle ikke skamme mig. Jeg var forbavsende normal! Når man i årevis syntes, man har skullet give sig selv lov til at være til, er det en meget ny tilgang til tilværelsen. Når der bliver sat ord på, bliver der ryddet op, og det forpinte har ikke samme magt.«

Alligevel husker han overgrebene hver dag: »I dag kan jeg dog distancere mig fra det. Jeg føler meget vrede, men jeg kan leve med det. Jeg har svære dage, men mest svære timer nu. Jeg ved, at det er godt at bevæge sig, at gøre noget praktisk, fordi man, når man flytter sig, tænker godt. Det er en livslang bevægelse at komme fri.

Det værste er stadig, når jeg husker benægtelserne, mistroen. At få at vide, at man er en følelsesmæssig løgner og ikke bliver anerkendt. Det er værre end det fysiske,« siger Martin med stor vægt. Berørt af øjeblikkets vigtighed.

KRISTEN UDEN TVANG

»Selvom KRIS er en kristen organisation, giver den lov til at sige totalt fra på det religiøse område. De vil jo ikke lave overgreb på et menneske. Jeg ville dog gerne have forbøn, og det har jeg fået. Jeg oplever, at Gud fjerner smerten i stedet for alkohol eller medicin.«

KRIS-terapien blev en start på forløsning. Et befriet liv, hvor Martin nyder at have sine nærmeste omkring sig, når han da ikke lytter til salmer i nyfortolket form: »Jeg lytter især til ordene. Jeg ved, Gud kæmper for mig – ellers havde jeg ikke overlevet.«