Dryp fra bestyrelsen

Digital StillCamera

Dryp fra bestyrelsen

Af/formand Malene Nygaard Kristensen

Ny i bestyrelsen.

I 2017 havde min mand og jeg boet et år i Kølkær. Vi var flyttet dertil fra Århus, da min mand var blevet sognepræst i Kølkær og Herning sogn. Vi var stadig ved at finde vores ben at stå på et nyt sted og i nye omgivelser. Jeg var ikke faldet på plads for alvor endnu – blandt andet fordi jeg i Århus havde været meget engageret kirken, hvor vi kom dengang. Nu var jeg mest bare ”præstekonen” og havde ikke fundet ”mit eget” endnu. Det var klart en af grundene til, at jeg ikke følte mig helt hjemme endnu. Jeg begyndte så at spørge Gud, hvor der var en plads til mig – hvor der var brug for mine evner. Jeg tror, der gik ca. 14 dage fra, at jeg begyndte at bede den bøn, til at min mand blev ringet op af Helene Svendsen, som ville have et nummer til mig. Hun havde mødt en der hed Vivian, som jeg arbejdede sammen med i Århus, og hun havde delt nogle af de udfordringer KRIS stod i dengang. Vivian vidste, at jeg var flyttet til Herning området, så hun foreslog Helene at ringe til mig. Det blev starten for mit engagement i KRIS.

Dengang kendte jeg intet til KRIS, men opkaldet kunne jeg ikke forstå som andet end Guds svar på min bøn. I hvert fald skulle det undersøges. Så jeg mødtes med Helene, og jeg mærkede ærligt talt straks en brand i hjertet for arbejdet, for at give håb om forvandling til mennesker udsat for seksuelle overgreb og for at se mennesker sat fri af Guds kærlighed og nåde. Så jeg trådte ind i bestyrelsen.

Det var og er et helt særligt forum for mig at være en del af bestyrelsen. Tilgangen til arbejdet er ”søg først Guds Rige,” og vi lægger beslutningerne, bekymringerne, udfordringerne og hvert eneste møde frem for Gud, og vi oplever gang på gang, at han svarer. Jeg forstod hurtigt, at min indtræden var et bønnesvar, og jeg kan se, hvordan han igen og igen har svaret på vores bønner. Jeg har adskillige konkrete eksempler, og nogle af dem har jeg også nævnt i tidligere dryp fra bestyrelsen, men det jeg vil nævne her, er at mere personlig karakter.

Jeg blev formand i 2019, selvom jeg i første omgang havde meldt ud, at jeg ikke ønskede at være formand, før vores børn i hvert fald var blevet ble-fri. Der var brug for et formandsskifte, og flere ting gjorde mig til den oplagte kandidat – bortset fra det med små børn. Jeg bad over det – og jeg oplevede, at Gud sagde: ”Jeg vil hjælpe dig.” Jeg bad om, at det måtte blive en meget konkret hjælp, for jeg havde ikke kræfter og energi til at ligge søvnløs om natten over KRIS-opgaver. Den hjælp har jeg fået – og får jeg gang på gang. Ja, opgaverne kan tit være flere, end jeg lige synes er rart, men igen og igen oplever jeg, at når jeg så sætter mig med KRIS-arbejdet, så går det hurtigt, let og temmelig smertefrit. Ordene kommer let, ideerne flyder og overblikket bliver givet ovenfra – et tydeligt bønnesvar for mig! I dag, hvor jeg skriver dette, er ingen undtagelse. Jeg havde præcis en time til forskellige skriverier, og ja, nu er jeg ved de sidste linjer i det sidste skriv, og der er gået ca. 3 kvarter. Det bønnesvar har jeg fået mange gange. Det er velsignet! Og det er velsignet at være så bevidst om at vandre med Gud i en bestyrelse, som jeg oplever at KRIS-bestyrelsen gør.

Måske Gud også vækker noget i dig – en opgave du skal tage på dig i KRIS eller andre steder. Så håber jeg min historie kan få lov at være et vidnesbyrd om at gå trygt, når du går med Gud.

Jeg ønsker dig og dine Guds fred.