Fokus på værdier i KRIS
Fokus på værdier i KRIS
Hen over dette års nyhedsbreve vil vi fra bestyrelsen sætte fokus på de grundlæggende værdier i KRIS. Vi ønsker at stille skarpt på, hvad KRIS er, og hvorfor vi gør, som vi gør. Første indlæg i denne serie handler om værdighed og respekt af den enkelte og er skrevet af Mogens Svendsen, tidligere formand og nuværende bestyrelsesmedlem i KRIS. God læselyst,
mvh Malene Kristensen, Formand i KRIS
Behandlet med kærlig værdighed og respekt!
Af/Mogens P.C. Svendsen
Seksuelle overgreb og krænkelser er noget af det mest ødelæggende og destruktive et menneske kan udsættes for. KRIS er sat i verden for at kunne yde maksimal hjælp og støtte til dem, som i en eller anden grad har været udsat for dybt krænkende adfærd. I den misbrugtes univers er det afgørende at blive mødt på måder, der kan have positiv og helbredende virkning.
Først og fremmest er det vigtigt at blive mødt af nogen, som er gode til at lytte til en. Det kan være meget svært og smertefuldt at tale om sine traumatiske oplevelser, derfor er det så afgørende, at den person, man betror sig til, er troværdig og til at stole på. At blive troet på, når man fortæller om de forfærdelige hændelser, der er overgået en.
En af de ødelæggende effekter af seksuelle overgreb er ofte, at ens evne til at sætte grænser bliver svækket eller ødelagt. Dette vil medføre oplevelser af, at andre menneske til stadighed i hverdagen overskrider ens grænser og krænker en.
Upassende berøringer eller krænkende måder at tale på, vil hurtigt kunne give flashback til uhyggelige oplevelser i ens barneår.
Erfaringsmæssigt ved vi, at professionelle krænkere hurtigt vil kunne få øje på mennesker, som mangler tydelige og klare grænser. Hvorefter de så søger anledning til overgreb og misbrug.
For os i KRIS må vi altid være meget bevidst om, at vi behandler andre mennesker med kærlig værdighed og respekt. Både med henblik på tale og berøring.
Hvis nogen f.eks. ønsker forbøn, spørger vi derfor altid om tilladelse til håndspålæggelse for netop ikke unødigt at krænke vedkommende.
En gang for mange år siden fik jeg en personlig belæring om at vise respekt og behandle med værdighed. Det var i Århus valgmenighed, hvor jeg holdt et foredrag om nyreligiøsitet. Efter foredraget blev jeg af lederne bedt om at stille mig til rådighed med hensyn til personlig forbøn sammen med nogle fra forbeder teamet. Jeg husker intet fra den forbønssession ud over mødet med en enkelt person. Det var en yngre kvinde, som kom til forbøn. Som jeg fra KRIS var vant til, spurgte jeg, om jeg under bønnen måtte lægge hænder på hende. ”Nej, helst ikke!” svarede hun. Svaret fik virkelig skærpet min opmærksomhed. Derfor spurgte jeg efterfølgende, om jeg måske sad for tæt på? Hvortil hun svarede: ”Ja!” Hvorefter jeg rykkede mig et stykke, inden jeg bad for vedkommende. Alt andet fra den aften er stort set forsvundet fra min hukommelse, men kvindens meldinger står prentet i min bevidsthed, som om det var hændt i går.
Jeg kendte ikke hendes historie, men kunne hurtigt forså, at havde jeg handlet uden at spørge om lov, ville jeg have krænket hende.
Seksuelle overgreb ødelægger ikke blot selvværd og sund grænsedragning, men vil også ofte give meget stor sårbarhed overfor andres respektløse handlinger og sprogbrug. Selv har jeg oplevet, at en afvisende bemærkning eller en hård tone kunne fremprovokere en retraumatisering.
Er du fortrolig med, hvor let krænkede mennesker rammes af andres ufølsomhed, må det nødvendigvis give dig en skærpet opmærksomhed på, hvordan du behandler sårbare mennesker, så de kan få en oplevelse af, at du møder dem med kærlig værdighed og respekt.
