Det smerter os altid, når mennesker vi kender og holder af, rejser fra denne forgængelig verden. Det har vi for nylig oplevet i KRIS sammenhænge, hvor flere forholdsvis pludseligt er gået hjem. Det minder os om, hvor vigtigt det kristne håb er for os. Håbet om at komme hjem til vort rette hjem – Hjemmet hos Gud vor Far i Himlen og få lov til at mødes med de, som gik forud.
Ofte er det åndelige sange og salmer, der sætter ord på dette uforgængelige håb, som aldrig skal blive til skamme.
Lydia Lithell
Tidligere har jeg skrevet om dette håb i sangen ”Trækfugle”. På svensk Flytfågla. Sangen er skrevet af den svenske digter, sangskriver og komponist Lydia Lithell født Engvall 1909-1957. Lydia voksede op i en musikalsk familie i Kumla. De var dybt engageret i baptistkirken Ebeneser. Hele hendes liv var hun optaget af at skrive sange og udfolde sig i musik og komposition. Hun har skrevet henved 300 sange og lige så mange digte. Hun havde tidligt vist talent for at skrive og havde dertil et lyst og let sind med stor følsomhed for en Gud given inspiration.
Hun blev i 1938 gift med Daniel Lithell, som var søn af pølsefabrikanten Oscar Lithell. De delte den musikalske interesse. Sammen fik de fem børn, men det begrænsede ikke hendes aktiviteter i det musikalske. Hun skrev og udgav, mens børnene endnu var små – to sanghæfter for børn med egne kompositioner og illustrationer.
Men en af de sange, som på særlig måde har gået mennesker til hjerte er:”Jeg har hørt om en stad”. Datteren fortæller, at forældrene havde været i Ørebro og hørt et russisk mandskor – Donkosakkoret – Bagefter bad adskillige om, at hun ville skrive en svensk tekst til den russiske melodi. Nu var Lydia ikke en, der lavede sange i sit ansigts sved. Næsten alle hendes sange kom til hende som lyn fra en klar himmel. Derfor havde hun altid pen og papir hos sig, rede til at skrive, når inspiration kom. Netop ordet inspiration betyder indånding. Og inspirationen kom mange forskellige steder og ganske pludselig.
En dag hvor børnene var i skole, kom teksten til den russiske melodi ganske pludselig. Strofen, der dukkede op, mens hun sad ved symaskinen derhjemme lød sådan: ”Jeg har hørt om en stad over skyerne”. Hun undrede sig over, hvad dette mon kunne dreje sig om. Hun begyndte at se i sin Bibel. Og der i kap. 21 i Åbenbaringsbogen fandt hun det, som hun søgte. Om den nye himmel og den nye jord og den hellige Stad. Om landet uden tårer, uden sygdom og smerte. Ingen synd, som knuger. Om de snehvide klæder osv.
Anita, den ældste af pigerne, kom hjem fra skole og fandt ikke mor i gangen eller køkkenet, som hun plejede. Hun blev chokeret over at finde moderen med tårerne trillende ned over kinderne. Men heldigvis var det glædestårer over, at Gud havde givet hende denne vidunderlige sang. Her kommer teksten i den danske version:
1. Jeg har hørt om en Stad i det høje, over jord livets brusende, langt fra lidelser farer og møje og engang, ja engang er jeg der. Jeg med undren og glæde må synge, når jeg tænker på Himlen og Staden. Mange trin kan blive trætte og tunge, men engang, ja engang er jeg der.
2. Jeg har hørt om et land uden tårer, uden sorg, uden sygdom og smerte, ingen synd som mig knuger og sårer, og engang, ja engang er jeg der. I Guds Himmel, der glædes vi alle, der al længsel og tvivl er forsvundet, aldrig mere vi snuble og falde. Vi er hjemme, ja hjemme hos Gud.
3. Jeg har hørt om de snehvide klæder, som hver hjemkommen sjæl skal iføres. Jeg har hørt om de evige glæder, og tænker: O, var jeg blot der. Når den frelste og hvidklædte skare står for tronen med harper og palmer, de med jublende lovsang vil svare: Du vor Konge, vor Herre og Gud.
Sangen er kommet i adskillige sang-og salmebøger. Den er oversat til 11 sprog.
Selv skriver Lydia senere i et brev om sangen, der kom til hende. –” Er det ikke sådan, at vore helligste minder har vi svært ved at iklæde ord. Vi vil helst bevare dem i ydmyg taknemlighed som en gave fra oven. Derfor er det også svært at berette om den stund, der ved symaskinen. Men aldrig har jeg følt Himlen så nær, og fornemmet glansen og herligheden så håndgribelig som da. Hjertet blev så fyldt med glæde og taknemlighed over at jeg, ja, tænk at netop jeg, fik lov at være blandt dem, som går til den Stad, til et land uden sorg uden strid”.
Datteren Gunilla siger: – ”Det var mors højeste ønske altid at få lov til at være i tjeneste for Gud.”
I en forholdsvis ung alder blev Lydia syg. Og i 1953 blev hun første gang opereret for kræft. Men hun tog alligevel det følgende år organist- og kantor eksamen i Lund.
Af de mange sange og salmer, som Lydia har skrevet, vil jeg bare nævne en meget skattet, nemlig – ”Det eneste der bærer, når alting andet vakler, det er Guds nåde og hans barmhjertighed” – En sang, der har gjort mig godt.
Den kom først til Lydia, da hun var blevet alvorligt syg. Forlagschefen havde bestilt en sang, men hvis Lydia ikke fik sangen givet, så blev den aldrig skrevet. Derfor trak det ud, men under en forværring af sygdommen dukkede den pludselig op i hendes sind.
Den sidste sang hun fik –”Mættes min sjæl”. En sang om at vi mennesker ikke har andet at stole på end Guds nåde. Hun satte noder til den hjemme i sygesengen, men magtede ikke at indøve den inden hun fik rejsebud bare 48 år gammel. Den blev derfor først sunget ved hendes begravelse.
Men det er med stor tak til Gud, at en Lydia Lithell fik lov at give både sin samtid, men især hendes eftertid en så velsignet sangskat.
Skrevet af Mogens Svendsen
Sange oversat af Mogens Svendsen
Gud er på tronen endnu!
Har du rejsen begyndt mod Guds Himmel og mod den vendt dit sind og din sans? Har Guds Ånd i dit hjerte sin bolig? Er din sang: Gud ske tak, jeg er Hans? Ser du dem, som begyndte på vejen, men gav op – bli’r du selv en af dem? O,se opad, se frem mod det himmelske hjem! Gud er på tronen endnu.
Kor: Gud er på tronen endnu, og Han kommer sine i hu. I prøvelsens stunder O, tænk hvilket under, da aldrig alene er du. Gud er på tronen endnu, og Han kommer sine i hu. Hør Hans løfte til mig: Jeg kan ej glemme dig. Gud er på tronen endnu.
Kære Sjæl er du træt og bekymret, er din dag fuld af sorger og savn? Blev af venner du skuffet og svigtet, var du selv til lidt glæde og gavn? Gå i bøn til din himmelske fader, trygt til Ham kan du alting betro, Han kan give dig ro – Han i hjertet vil bo. Gud er på tronen endnu.
Kor: Gud er på tronen endnu —
Om du lever i slot eller hytte, om du mest kender gråd eller sang, der vil komme en dag, du skal bytte tiden her med en evighed lang. Lad din frelser i tide dig finde, Han, som har alle syndere kær også da er Han nær, når mod Himlen det bær’! Gud er på tronen endnu
Kor: Gud er på tronen endnu —
Når du går over flod går du ensom
Et lille fattigt menneske
Du fødtes af din mor
For at leve nogle korte dage her
Men snart er tiden moden
Og du forlader denne jord
Du går bort og kommer aldrig mer igen.
Omkvæd:
Når du går over floden går du ensom.
Når du går over floden forlades alt.
Ingen venner følger dig,
Rigdom regnes ej.
Når du går over floden forlades alt
Dine korte år går i hast.
Snart lider det mod høst.
og din stund på jorden ville du så vel.
Men hvad hjælper det et menneske,
Om hun vinder verden først,
Men dog til slut fortaber sin sjæl.
Omkvæd:
Når du går over floden forlades alt –
Oversat fra Pelle Karlsons svenske sang af samme navn.
Hver dag kun fra DIG O Jesus!
Et menneske er jeg, min vej kan bli’ tung.
Gud lær mig at tro, at så som jeg er,
så har du mig kær.
Vis du mig vejen, som jeg skal gå,
Gud for min sjæl,
Lær mig at ta’ hver dag kun fra dig.
KOR:
Hver dag kun fra dig, O, Jesus,
Det er alt, som jeg ber dig om.
Ja, giv mig mer kraft at vandre den vej,
Som du ber mig gå.
I går er forbi, O, Jesus.
I morgen kan ske aldrig bliver min.
Gud hjælp mig i dag
Lær mig at ta’ hver dag kun fra dig.
Mindes du tiden, da du vandret her.
Ja, Jesus du ved, og du ser her ned,
Du kender min vej.
Kæmper for livet og orker ej mer,
Gud for min sjæl,
Lær mig at ta’ hver dag kun fra dig.
KOR:
Hver dag —————
Gendigtet fra engelsk (One day at a time) og norsk ved Mogens P.C. Svendsen
Når jeg går min daglige tur med hunden får jeg hele tiden øje på nye ting. En dag er der lidt mange dåser i vejkanten, en anden dag falder mit blik på en gren – der er hverken bark eller blade, bare tør og næsten hvid. Den fanger mit øje, den er næsten som en vredet klud i strukturen nok 8-10 cm i diameter. Jeg betragter den lidt og ser det smukke i den, og der er endda flere i nærheden, tænker for mig selv: ”måske ingen standsede op og så dem, da de var i live”. Jeg overvejer at spørge landmanden, om jeg må tage et par stykker med hjem.
Barken skjulte måske dette – ligesom jeg nogengange ser vore klienter – ingen kan se på deres ydre, at der er et forvredet smertefuldt liv inden under huden. Måske sidder smerten endda i huden.
Dine tanker omsættes til doodling på sten. Det var overskriften for formiddagen d. 11 nov . i Frivilligcenteret i Herning. Kursusdag med Irma Brondbjerg fra Billedværkstedet i Herning.
Om eftermiddagen lavede vi vores eget hus ved hjælp af træklodser. Et billede på hvordan vores liv ser ud lige her og nu og eventuelt vore fremtidige drømme. Vi fik igen en meget konkret, skridt for skridt vejledning. Træklodser blev valgt, malet og måske pyntet med diverse ting.
Kom og vær med!