Minde ord om Frida Forum
Det er med sorg, at vi må meddele, at Frida Forum ikke er hos os mere, hun gik hjem til Herren d. 12 august.
Frida deltog i kurset helbredelse af sjælen, og derefter blev hun selv underviser på kurset. Der lærte jeg hende at kende, som en der elsker Jesus og havde nød for at andre mennesker måtte opleve ham og hans helbredelse ind i deres liv.
Hun havde omsorg for andre, og hun havde en indstilling, at hvor hun kunne hjælpe, der gjorde hun det. Hun var arbejdsom, hvilket vi flere gange oplevede i KRIS, at hun gerne bagte kager, når der var brug for det.
Vi vil herfra KRIS ære Frida`s minde, samtidig med at vi beder om Guds nærvær og FRED og hjælp til hendes mand Peter, som sidder i KRIS’ bestyrelsen. Samt for deres 4 børn og børnebørn, som oplever den tomme plads i hverdagen.
Skrevet af Sonja Jensen
Jeg har nydt sommeren, blomsterne og alt det friske grønne, som bare strutter af liv. Børnebørn af alle slags, hvor er det herligt, når de laver modeshow, af oldemors kjoler og sjaler, farfars skjorter og lidt loppefund m.m. og turen til Legoland og hvad vi ellers fandt på af narrestreger.
I Herning afdelingen fik vi den glæde, at de 100.000 kr som vi havde udsigt til fra Herning kommune endelig kom, så også her er der meget at sige tak for. Her har Karlo Brondbjerg gjort en stor indsats for os. Tak til Karlo og det fine samarbejde, han har svaret på masser af spørgsmål undervejs.
Tak til alle jer, som har betalt medlemskontingent via den opkrævning, som er sendt ud via pbs. Det med pbs er for at lette arbejdet med opkrævning, så betaling kan fungere smidigt og let. Til alle jer, som ikke har fået betalt den opkrævning, der blev sendt ud i begyndelsen af maj – Prøv at finde opkrævningen frem og få indbetalt kontingent snarest muligt. Det ville være dejligt. Og så undgår vi, at skulle ringe rundt og minde nogen om at få det gjort.
Jeg hedder Malene Nygaard Kristensen er 32 år og bosat i Kølkær ved Herning. For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af Helene fra KRIS, om jeg kunne være interesseret i at blive en del af KRIS’ bestyrelse. Hun fortalte mere om KRIS’ arbejde, – og ja, så var jeg meget hurtigt interesseret. Jeg brænder for at mennesker må blive sat fri, at Gud møder den enkelte og helbreder den bagage og de sår, vi hver især bærer med os, for at vi må blive dem, han har skabt os til at være. KRIS gør et fantastisk stykke arbejde med netop det, så selvfølgelig ville jeg gerne være med.
Sangen er skrevet af den finske præst Vilhelmi Malmivaara. I 1900 fik han præsteembede i Lappo og flyttede ind i præstegården sammen med sin kone Karin og to små piger Saima og Aili. Men allerede i 1901 gæstede sorgen den ellers så lykkelige familie. Først døde Aili efter et længere sygeleje. En tyfus epidemi var i udbrud i det område. Også hans unge kone blev smittet og døde. Til sidst døde også det ældste barn Saima og Vilhelmi stod tilbage med den dybe sorg og følte sig dybt fortvivlet og forkastet af Gud. På blot tre måneder var han ladt helt alene og fuld af smerte i præstegården.