Minde ord om Frida Forum

Det er med sorg, at vi må meddele, at Frida Forum ikke er hos os mere, hun gik hjem til Herren d. 12 august.

Frida deltog i kurset helbredelse af sjælen, og derefter blev hun selv underviser på kurset. Der lærte jeg hende at kende, som en der elsker Jesus og havde nød for at andre mennesker måtte opleve ham og hans helbredelse ind i deres liv.

Hun havde omsorg for andre, og hun havde en indstilling, at hvor hun kunne hjælpe, der gjorde hun det. Hun var arbejdsom, hvilket vi flere gange oplevede i KRIS, at hun gerne bagte kager, når der var brug for det.

Vi vil herfra KRIS ære Frida`s minde, samtidig med at vi beder om Guds nærvær og FRED og hjælp til hendes mand Peter, som sidder i KRIS’ bestyrelsen. Samt for deres 4 børn og børnebørn, som oplever den tomme plads i hverdagen.

Skrevet af Sonja Jensen

En sensommer hilsen

Kære venner af KRIS, jeg håber I har nydt den danske sommer. Sjovt, som vi kan drømme om sensommer, mon den så kommer?

Jeg har nydt sommeren, blomsterne og alt det friske grønne, som bare strutter af liv. Børnebørn af alle slags, hvor er det herligt, når de laver modeshow, af oldemors kjoler og sjaler, farfars skjorter og lidt loppefund m.m. og turen til Legoland og hvad vi ellers fandt på af narrestreger.

Midt i det hele har vi forsøgt også at fordele ferien, så vi også kunne tage højde for, at der var klienter der havde brug for at se nogen indimellem. Så vi holder fri på skift i KRIS. Ikke alle har det så ligetil med familie komsammen i ferien, ferien kan faktisk være en plage, for alt bliver så stille. Det føles som om alle andre har nogen at dele liv med, men hvad med ”mig” eller ”os”. Det giver lidt stof til eftertanke – sidder der så mange ensomme, som jeg tror der gør, så har vi ikke så meget tilovers for vores nabo, som vi måske går og bilder os ind i vores skønne land. Vi håber, at de dejlige mennesker vi arbejder med må finde venskaber derude i livet mellem jer og os, så også sommeren kan blive en god tid.

Ny medarbejder:

I afdelingen i Århus har jeg fået en ny medarbejder, som starter op her efter ferien. Det er bare med taknemlighed vi tager imod Anna Kathrine og byder hende velkommen blandt os i Århus. ( Anna, Marie og Helene)

Jeg har færdiggjort min IPSICC uddannelse, var til eksamen d. 4 august og det gik rigtig godt. Nu kan jeg blive medlem af DPF Dansk Psykoterapeut Forening, det gav oveni en mastergrad i psykoterapi fra IATA (International Association for Theological Accreditation). Meget rart at få det på plads. Min første uddannelse blev ikke godkendt af DPF . Det betyder noget for vores samarbejde med andre, at de ting er på plads. Det er vores tidligere leder Vibeke Møller, der har kæmpet denne uddannelse op på et højt niveau, det er godt gået. Nu er det en uddannelse, vi kan være stolte af og henvise andre til.

Hvad vi hørte i byen blev til virkelighed:

I Herning afdelingen fik vi den glæde, at de 100.000 kr som vi havde udsigt til fra Herning kommune endelig kom, så også her er der meget at sige tak for. Her har Karlo Brondbjerg gjort en stor indsats for os. Tak til Karlo og det fine samarbejde, han har svaret på masser af spørgsmål undervejs.

Spændende besøg:

Jeg ringede til Søren L. Christensen, Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Herning kommune, og spurgte, om vi kunne få en snak sammen. Jo, det ville han gerne, men hos os. Herligt, det blev et konstruktivt besøg og god faglig snak fra begge sider. Sonja og jeg fortalte om vores arbejde og han fortalte om sit arbejde og opfordrede til at fortsætte og kæmpe for at få pengene hjem ved hjælp af politikere. Så må I jo stemme på Karlo igen sagde han.

Det håber vi, I gør sammen med os.

Vi er alle startet op efter ferie igen, har haft det første medarbejdermøde og glæder os til alt det, vi skal opleve i dette efterår.

Jeg vil slutte med et dejligt vers fra Gal.6:9 ” Når I gør det rette, skal I ikke blive trætte”

Med sensommer hilsen fra Helene

Vigtig meddelse til alle medlemmer!

OBS! Til medlemmer af KRIS

Tak til alle jer, som har betalt medlemskontingent via den opkrævning, som er sendt ud via pbs. Det med pbs er for at lette arbejdet med opkrævning, så betaling kan fungere smidigt og let. Til alle jer, som ikke har fået betalt den opkrævning, der blev sendt ud i begyndelsen af maj – Prøv at finde opkrævningen frem og få indbetalt kontingent snarest muligt. Det ville være dejligt. Og så undgår vi, at skulle ringe rundt og minde nogen om at få det gjort.

Til alle jer, der ikke ønsker at betale via pbs – vi har jo frihed – men ønsker en anden betalingsmåde siger vi også tak for at I vil indbetale så snart i har mulighed for at overføre pengene på jeres helt egen måde.

Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer!

Velkommen til Malene

KRIS har fået et nyt bestyrelsesmedlem og vi byder rigtig mange gange velkommen til Malene N. Kristensen.

Jeg hedder Malene Nygaard Kristensen er 32 år og bosat i Kølkær ved Herning. For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af Helene fra KRIS, om jeg kunne være interesseret i at blive en del af KRIS’ bestyrelse. Hun fortalte mere om KRIS’ arbejde, – og ja, så var jeg meget hurtigt interesseret. Jeg brænder for at mennesker må blive sat fri, at Gud møder den enkelte og helbreder den bagage og de sår, vi hver især bærer med os, for at vi må blive dem, han har skabt os til at være. KRIS gør et fantastisk stykke arbejde med netop det, så selvfølgelig ville jeg gerne være med.

Jeg er uddannet jurist og har ønsker at bruge min faglighed til hjælp for mennesker, som har ressourcemæssige og sociale udfordringer. Det har jeg blandt andet gjort gennem et arbejde hos Frelsens Hær, samt på Møltrup Optagelseshjem.

Jeg er gift med Poul, som er præst i Kølkær og vi har en søn på 7 måneder, som jeg i øjeblikket er hjemme på barsel med.

Jeg glæder mig til arbejdet i bestyrelsen og til at finde ud af, hvor mine evner kan blive til gavn for arbejdet.

Styr du min vandring!

Styr du min vandring!

1. Styr du min vandring, frelser så kær, så at den leder hen, hvor du er.

Og lad mit øje skue din høje herlighed der.

2. Sorgerne tynger angsten er nær. Herre du ved, jeg har dig så kær.

Trykket af trængsel, grebet af længsel græder jeg her.

3. Andre går bort, men du hos mig står. Trøst i min sorg hos kun dig jeg får.

Såret som smerter, nedbrudte hjerter, blot du forstår.

4. Hjælp mig o Gud, mit håb står til dig. Nu når hvert lys er slukt på min vej.

Ro jeg ej gir dig før end du frier mig. Signe du mig.

5. Herre, din nådes kraft lad mig få. Så jeg med mod kan videre gå.

Styrk mig og bær mig, led mig og lær mig Himlen at nå.

6. Snart skal jeg møde frigjort og glad. Venner og kære frelst i Guds stad.

Sorgen vi glemmer, glade istemmer Frelserens kvad.

-o-

Det er en sang, som har gjort et dybt indtryk på mig. Jeg kender selv til at miste den elskede. Jeg ved, at det kan være uendelig svært at skulle vandre videre, når sorgen har gæstet en. Da er det kun hos Gud min sjæl finder hvile. For mange bliver det til fortvivlede råb om hjælp i nøden. For digteren her blev det til personlig bøn til Herren Jesus om Hans ledelse i en meget svær tid.

Sangen er skrevet af den finske præst Vilhelmi Malmivaara. I 1900 fik han præsteembede i Lappo og flyttede ind i præstegården sammen med sin kone Karin og to små piger Saima og Aili. Men allerede i 1901 gæstede sorgen den ellers så lykkelige familie. Først døde Aili efter et længere sygeleje. En tyfus epidemi var i udbrud i det område. Også hans unge kone blev smittet og døde. Til sidst døde også det ældste barn Saima og Vilhelmi stod tilbage med den dybe sorg og følte sig dybt fortvivlet og forkastet af Gud. På blot tre måneder var han ladt helt alene og fuld af smerte i præstegården.

En dag mens han sad hensunken ved bordet i præstegården i fortvivlelse over det, som var hændt. I den situation kom den gamle kirketjener ind uden at banke på. Stille gik han hen og lagde hånden på præstens skulder og sagde blot denne ene sætning:” Simon, søn af Johannes, har du mig kær?” Hvorefter han ganske stille gik ud igen.

Vi husker måske, hvordan Jesus i Joh. 21. spørger Simon Peter for tredje gang; – Simon, søn af Johannes, har du mig kær?”. Da vågnede Vilhelmi, fortælles det. Han så pludselig Herrens hånd i alt. Det er dette, som danner baggrund for, at han to år senere satte sig ned og skrev sangen: Styr du min vandring. Skrevet ud af smerten som man kan fornemme især i vers 3. – andre går bort, men du hos mig står –

Oversat fra norsk ved Mogens Svendsen

Melodien kan findes på norsk YouTube under titlen – styr du min vandring frelser så kær.