Hej

Jeg hedder Lisa … Tak fordi du har lyst og tid til at læse og lytte til dele af min livshistorie. Alt i mit liv tager sin begyndelse, som et stærkt forsømt barn.

I starten af mit liv mistede jeg to mennesker på kun en måned, blandt andet min rigtige mor, det kom til at betyde at det liv, jeg fik, blev både hårdt og nogle steder meget uforståeligt, med masser af dybe svigt og uønskethed.

Jeg blev kastet frem og tilbage, men der var absolut slet ingen, som ville have mig som en del af familien eller fælleskabet.

Ja indgangen til en meget urolig tid, var åbenlys og farlig for et allerede, dengang ukontaktbart lille hjælpeløst barns sunde udvikling.

Ja som voksen, ser jeg klart at ord som tryghed og nærhed slet slet ikke var en del af min barndom.

En dag kom en ny kvinde ind i min fars liv.

Tydeligvis lignede jeg min egen mor ret meget. Og ulykkeligt nok, – var jeg på den måde totalt uforskyldt en meget synlig og daglig minde af den del af fortiden, som alle mærkelig nok i den grad ønskede at glemme alt om.

– Børns virkelighed er nogle gange ordløs og ubeskrivelig barsk. Jeg blev gemt væk, når der kom nogen og alt det tøj der var grimt, det blev mit. Tilsidst blev jeg som en lille robot, jeg var der, men ingen så mig.

De fine krøller som jeg havde, blev klippet af, mit navn Inger-Lisa måtte jeg heller ikke bruge, fordi det havde noget med min mor at gøre, – det var ligesom om jeg skulle straffes, fordi jeg lignede hende, men det kunne jeg ikke gøre noget ved.

Alligevel gjorde jeg alt det som for mig selv og mit selvværd var værst af alt, – kun for at gøre folk tilfreds, blev jeg, som de vil ha det.

Ja nødråb har mange udtryk. – jeg begyndte at søge opmærksomhed på den forkerte måde, blandt andet straffede jeg mine to halvsøskende, dem kunne jeg klare, for der var stort forskel i mellem os. Så jeg tvang min lillebror til at spise dukkesæbe – og hvad min søster angik, så tog jeg hendes hånd lagde den ned i en lysfatning og tændte for strømmen..

Jo helt sikkert er der, – noget rablende galt, når sådan noget sker.

Et andet eksempel, jeg smed mit tøj ud i vandet og fik en til at gå ind og sige, – at jeg var druknet, og min far og onkel kom løbene, de fandt kun tøjet.

– Vendte sig om i usikker rædsel. Der var den opmærksomhed, som jeg desparat manglede og søgte efter, koste hvad det ville.

Forfærdeligt at gøre det på den måde, som jeg gjorde, – der blev aldrig talt om det alt sammen.

–  jeg blev nu endnu mere alene.

Alle så mig allerede som barn, glide ind og væk med tapetet, men ingen havde mod til at stå i mål, – for at arbejde på en løsning, – Som virkelig kunne løse knuder og skabe lys i en lille piges verden.

På grund af min brors død søgte jeg og sagde ja til Jesus…, det var det bedste, jeg har gjort, så det var godt at flytte til Jylland.

Selvom jeg blev kristen, så var der alligevel noget, der skulle arbejdes med. Men fra nu af, – så jeg mig selv, andre og livet på en hel ny måde. – Jeg turde håbe, drømme og være ægte glad.

Alting tager tid. – Men bare rolig Gud hjælper, trøster, forstår os til fulde og SMILER undervejs. At være elsket er ikke dumt.

At søge hjælp kræver så meget mod. Endeligt lykkes det mig at åbne op og tage imod behandling i foreningen Kris. p.g.a. overgreb. m.m. – Men sikke en sejr at være i mål. Tak til alle!

I en årrække sker der mange ting, der virkelig giver mange opmuntringer og skulderklap. På højskolen i Kolding finder jeg en folder omkring mønsterbryderkursus. Og jeg tænkte med det samme, at det var noget for mig. Men vidste, at hvis jeg gik hjem for at tænker over det, så blev det ikke til noget. Derfor skrev jeg papirerne med det samme og smed dem under døren til kontoret.

Yes! jeg kunne tage hjem med følelsen af styrke og stolthed af, at jeg selv havde bestemt det.

– Det må vel nærmest kaldes fantastisk og stort. Lige nu er jeg på kursus 2. For, når man har været holdt nede i så mange år, så skal der også bruges tid til at vende skuden.

Ringen skal brydes – Jeg vil ud og trække skyldfri luft i endeløse mængder.

At vi vandrer sammen med nogen, er blevet virkligt stærkt for mig. – nu skal jeg ikke bukke, men rette mig op i stedet for.

Drømmen er :

At skrive en bog på rette tid.

At kunne lytte til andre.

Jeg ved, at vores verdner og liv måske er så forskellige og den grimme ælling i sidste ende, bliver til den smukke

svane.. – Ja !!!!

At du og jeg et øjeblik har mod til at gi os selv alle de chancer, vi får for at pifte livsglæden op.

God arbejdsløst med livet og tak for nu.

Kh Lisa.