Forår og påske!

/i , , , /af

Forår og Påske

v/Karin Jensen

Vi er nu nået til marts måned: kalenderens første forårsmåned. Vi er ved at lægge en kold, mørk og våd vinter bag os og små forårsbebudere titter frem i haven. Det er et mirakel hvert eneste forår, at den kolde jord kan give liv til de små løgvækster.

Foråret er, for mig, en kæmpe forkyndelse af påskens budskab. Hvert eneste forår minder Gud os om, at døden ikke har det sidste ord. Det kan måske dog være svært at tro, når vi står ved en åben kiste og må tage afsked med en af vores kære. Det er noget af det Holger Lissner sætter ord på i hans skønne påskesalme ”Det er påske! Alting springer ud”:

vers 3:

Men derude på vor kirkegård

er der stille, selv om liljer trompeterer.

Her er ingen af de døde, der opstår,

her kan alle se, at døden triumferer.

 

Paulus bekræfter også i sit første brev til korinterne (i Det Nye Testamente), at døden er den sidste fjende, som tilintetgøres (kap. 15 vers 26). Men i det samme kapitel argumenterer han også for, at vi kan stole på, at der er en opstandelse fra de døde: ”Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus” (vers 20 – 22).

Lidt tidligere i kapitlet har han også gjort noget ud af at vise, at Jesu opstandelse er troværdig: ”..Kristus døde for vore synder efter skrifterne, … han blev begravet, … han opstod på den tredje dag efter skrifterne, og … han blev set af….” (vers 3 – 5). Dernæst nævner Paulus navngivne vidner og en forsamling på mere end 500 personer, som så Jesus efter hans opstandelse. I citatet understreger Paulus, at Jesu død og opstandelse skete ”efter skrifterne” – dvs. det var alt sammen forud planlagt af Gud og han havde forudsagt det igennem sine profeter mange hundrede år inden.

Derfor må vi også have lov at tro Guds løfter om, at døden ikke er det sidste, men at Jesu opstandelse fra de døde er beviset på, at døden er besejret og at vi i tro må vente en evighed sammen med Gud. Ja, universets herre har sørget for, at også naturen forkynder opstandelsen fra de døde.

Kan vi tro det? Det er aldrig set,

at de døde rejser sig fra deres grave.

Vi har hørt, at det trods alt engang er sket,

at en sten er blevet væltet i en have.

Og når Gud gir liv

og gør det underfuldt at se

blir det påske, og opstandelse

kan ske.

 

Dét er håbet, og det gir os mod,

og det gør, at vi kan leve her med døden.

Det er håbets puls, der banker i vort blod,

når vi synes, vi må segne under nøden.

Og når Gud gir liv

og gør det underfuldt af trods

blir det påske og opstandelse

hos os!

Holger Lissner 1993

Julehilsen

/i , , , /af

Julehilsen

Af/næstformand, Karin Jensen

Lige nu er det den mørkeste tid på året. Nogle gange kan det føles som om, at mørket kravler helt ind i os. Mediernes beretninger om krige og katastrofer gør det ikke bedre. Hvis vi dertil lægger personlige sorger, modgang og kriser, er det vel ikke så mærkeligt, at vi kan opleve et tiltagende mørke i vores sind og tanker.

Hvor er Gud henne i alt dette? Bibelen maler ikke et rosenrødt billede, men er realistisk omkring, at verden på mange måder er i mørke. Mennesker forsøger desperat at jage mørket væk ved at indgå fredsaftaler, klimaaftaler osv. Men det åndelige mørke i os og omkring os, kan mennesket ikke selv gøre noget ved. Vi kan ikke jage mørket – og dermed mørkets fyrste – væk.

Hvordan fjerner man mørket i et værelse? Det gør man ved at tænde lys! Lyset overvinder mørket. Kristus er det lys: ”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden” (Johannes Ev. kap. 1 vers 9). Allerede Det gamle Testamente taler om Kristus som lyset: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land……. For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds fyrste” (Esajas’ Bog kap. 9 vers 1 og 5).

Når vi læser ordene, er det som om, ordet tænder lys i os. Det er ikke så mærkeligt for Kristus Jesus er selv i det ord: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud….. Og Ordet blev kød (dvs.  menneske) og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne (Jesus Kristus) har den fra Faderen (Gud), fuld af nåde og sandhed” (Johannes Ev. kap. 1 vers 1 og 14).

Jesus, Guds søn, forlod altså himlens herlighed for at lade sig føde som et lille skrøbeligt menneskebarn. Han sluttede sit liv her på jorden ved at påtage sig al verdens synd, skyld og skam og konsekvensen blev døden på et kors. Da blev der mørke over hele landet. Men Kristus overvandt mørket og døden ved sin opstandelse til liv igen. Han gjorde det for at kunne føre dig og mig igennem mørket her i tiden til evigheden på den nye jord hos Gud. Om evigheden står der i Johannes Åbenbaring: ”Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem” (kap 22 vers 5) og endvidere ”Han (Gud) vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: ”Se, jeg gør alting nyt!” (kap. 21 vers 4 og 5).

Det var ikke et barn som de andre,

der blev født under himlen den nat,

det var Gud selv, der nu ville vandre

for at finde på jorden sin skat.

I den usleste mand eller kvinde

så han perlen så kosteligt skinne,

dengang Gud selv blev menneskets lys.

Det er ikke et ord som de andre,

det kan styrte selv dødens tyran,

det er lyset, hvorved vi skal vandre

gennem mørket til morgenens land.

Dette ord blev et lyshav i tiden,

det har lyst gennem slægterne siden,

det er Gud, det er menneskets lys.

(Fra salmen ”Det var ikke en nat som de andre” vers 3 og 5 af Johannes Johansen)

 Rigtig glædelig jul

Synlighed

/i , , , /af

Synlighed

 v/Jette Kruse

Hovedformålet med KRIS er at hjælpe folk, som er blevet misbrugt eller af andre årsager har brug for hjælp, rådgivning og terapi – men for at kunne hjælpe, er det en forudsætning, at folk kan finde frem til os – det er med andre ord af altafgørende betydning at være synlig, så dem, som har brug for hjælp kan finde frem til hjælpen.

Men hvordan sikrer vi, at dem som har brug for os kan finde os? Det har vi i den sidste tid haft meget fokus på i KRIS.

Vi er derfor i gang med at få gjort vores hjemmeside mere søgbar og brugervenlig – så alle hurtigt kan få den hjælp og de informationer de har brug for.

Du vil derfor i den nærmeste fremtid kunne opleve en del ændringer på hjemmesiden. Vi er samtidig meget lydhøre for, hvad brugerne ønsker.

Hvis der er noget du savner på hjemmesiden, vil vi derfor opfordre til, at du kontakter os på kris-dk.dk. – Vi er her for dig!

Vores julegave til jer i det nye år bliver derfor en mere brugervenlig hjemmeside, som vi glæder os til at præsentere for jer. Med ønsket om en glædelig jul og et velsignet nytår.

Økonomi i en genopbygningstid

/i , , , /af

Økonomi i en genopbygningstid.

 Af/Formand Malene Nygaard Kristensen

Hvor kan penge dog fylde meget – både for få og for mange. Når der er mange, fyldes organisationen af, hvordan bliver pengene brugt bedst for sagen, og er der for få, skal organisationen tænkte nøje over, hvad er vigtigst at bevare, og hvor ”koster” det mindst at skære ned.

Det år, der lakker mod enden, har været begge dele for KRIS. Vi startede året med en god portion penge på kontoen, som skulle placeres rigtigt i KRIS’ arbejde for at KRIS fortsætter den gode fremgang vi oplever, og så de ikke begyndte at være til hindring for fondsansøgningerne. Så i foråret valgte vi at ansætte et par af de frivillige terapeuter på nogle få timer hver, samt leje et ekstra lokale, for at have bedre plads til både kontorarbejdet, kurser og terapien. Nu er vi i slutningen af året og kan se, at likviditeten ikke ser helt så godt ud, som vi gerne vil. Vi skal sætte ind med rettidig omhu, vi skal vurdere og beregne, hvad der er vigtigst, og hvordan vi holder fast i fremgangen, selvom der skal spares.

Det er en mulighed for at tænke nye tanker og en mulighed for at ændre vaner, hvor der er behov. Fremgang kommer vist sjældent som en konstant opadgående linje, men oftere som lidt frem, lidt tilbage – og heldigvis mere frem end tilbage for KRIS’ vedkommende.

Tak for al jeres støtte, gaver og bidrag i året der er gået. Tak at I har været med til at bære KRIS hertil og Tak om I også vil tænke på KRIS i julen – jeres bønner og jeres gaver er afgørende for KRIS’ arbejde. Vi i bestyrelsen vil modsat love at holde fast i rettidig omhu, bruge kræfter på at sikre en mere stabil og fast månedsindtægt og efter bedste evne sikre KRIS’ fremgang mange år endnu.

/i , , , , /af

Du som bryder lænker

v/Dorthe Sandvad

Som 18-årig havde jeg et møde, der har været definerende for min vej. Jeg mødte en ung kvinde, som blev et vidnesbyrd ift. at give Guds, hvad Hans er og ikke kæmpe i egen kraft. Jeg boede hos hende i nogle dage.

En af de sidste dage viste hun os en tatovering, hun havde fået rundt om håndleddet. Tatoveringen forestillede en brudt lænke. Hun fortalte, at en del af hendes troskamp havde været at give slip på vreden ift. den uret, der havde overgået hende. Hun var palæstinensisk kristen og havde mødt Gud nogle år forinden.

En del af hendes familie var blevet dræbt i urolighederne i Israel og hun havde kæmpet i, at Gud også elskede de, der havde gjort dem ondt.

På et tidspunkt havde hun fået et billede – et billede af at alt den vrede og bitterhed hun bar, var allerede blevet båret. Den lænke hun bar, var brudt. Derfor havde hun fået tatoveret en brudt lænke om sin hånd, så hun igen og igen kunne minde sig selv om, ikke at gå vredens vej. Minde sig selv om at hendes smerte var båret

Jeg har brug for den samme påmindelse. Som mange andre bærer jeg også tunge byrder, smerter, uret og krænkelser. Jeg ved, jeg ikke selv kan bære det. Indimellem overvælder den alligevel. Jeg kommer til at sidde fast i gamle mønstre, gammel smerte bliver aktiveret. Der har jeg brug for at blive mindet om, at lænken er brudt.

Som der står i en af mine yndlingssange: ” .. sæt dig som et sejl på mit hjerte, som et sejl om min arm, for kun din kærlighedsflod kan bryde vredens og forbitrelsens lænke”.

Kun Gud kan bryde vores vrede og rethaveriskhed ned, kun Han kan gøre nyt og skabe nyt. I os selv formår vi ikke, i os selv vinder vores ego oftest. Så lad os vende os til Ham, der kan bryde vores lænker, uanset hvilken smerte vi bærer på.