Repræsentantskabsmedlemmers opgaver

KRIS repræsentantskabsmedlemmers opgaver i KRIS.

Det har altid været  meningen, at KRIS repræsentantskabsmedlemmer skulle fungere som ambassadører i KRIS’ arbejde. Selvom vi hidtil ikke har brugt dette ord, vil vi fremadrettet gerne prøve på at tage det i anvendelse . Naturligvis vil ethvert medlem være velkommen til påtage sig en sådan opgave, der hvor hun eller han bor og  i den menighed, som vedkommende er knyttet til . Her er nogle foreløbige forslag til opgaver, der kunne være med til at fremme KRIS arbejde, hvor man  tjener Kristus i de misbrugte:

  1. Videregive informationer om udtalte behov for forbøn.
  2. Give informationer om KRIS ved møder og arrangementer.
  3. Sørge for at fremlægge og uddele brochurer eller bringe opslag i menigheder lokalt.
  4. Formidle diverse tilbud om KRIS besøg i din menighed eller andre menigheder i dit lokalområde.
  5. Fortælle om den litteratur, der kan være til hjælp for andre både enkeltpersoner og menigheder.
  6. Inspirere andre til at deltage i KRIS arbejde og aktiviteter også som noget helt naturligt at støtte arbejdet gennem medlemskab.

– Mogens Svendsen

Kære Gud

Til enhver, som oplever at forkastelse er et seriøst problem i deres liv.

Rigtig  mange har fået alt for lidt bekræftelse i deres liv og opvækst. Gud kan råde bod på de savn og mangler, vi oplevede undervejs. Bønnen nedenfor handler om at hente bekræftelse hos Gud – Det store Ja! Fra vores Himmelske Fader/Far

bønnenBØN
Gud vor  Fader/Far i Himmelen!
Tak! at Du elsker mig; Tak at Du gav Jesus din søn, for at Han skulle dø i mit sted. Tak for at Han bar min synd. Tak at Han blev såret for mig. Tak at Han betalte min straf. Tak at Jesus bar forbandelse på korset for min skyld, for at jeg kan løses af enhver forbandelse i mit liv.Tak at Han blev forkastet for min skyld.
Fordi jeg kommer til dig gennem Jesus,  er jeg ikke forkastet af dig. Så er jeg ikke uønsket eller udelukket fra fællesskab med dig. Du elsker mig virkelig. Jeg er virkelig dit barn. Du er virkelig min Fader/Far. Jeg har hjemme i din familie. Jeg hører til den bedste familie i universet. Himlen er virkelig mit hjem. Jeg tilhører virkelig dig. Tak at Du er god imod mig. Tak – Tak o Fader/Far , jeg priser dig og ophøjer dit navn. Amen.

  1. Lad Helligånden hjælpe dig med at vise dig, hvor du er blevet såret ved forkastelse.
  2. Tilgiv mennesker, som har såret dig. Brug Jesus som mønster. (Han bad om tilgivelse for sine forfølgere)
  3. Læg fra dig alle de destruktive frugter, som forkastelsen har medført. Vrede, bitterhed, had, skuffelse og oprør.
  4. Accepter, at Gud har accepteret dig i Kristus.
  5. Accepter dig selv.

– Mogens Svendsen

Hvordan ser du dig selv?

spejlbilledeBekræftelse

Klæb de fremhævede ord op på spejlet i badeværelset eller et andet synligt sted og sig det højt hver dag: Jeg er uendelig værdifuld i Guds øjne, for jeg er købt med det mest kostbare i universet: Jesu Kristi dyrebare blod (1. Peter 1,18-19)

Du kan ikke vide, hvor værdifuld du er med mindre du bruger tid på at læse det i din Bibel. Der kan du lytte til, hvad Gud (Din himmelske Far/ Skaber: Jesus din Herre/ Frelser/Broder & bedsteVen : Helligånden din Hjælper/Trøster/Vejleder) fortæller om dig i Guds spejl: Bibelen, hvor Han gør dig smuk i Guds øjne. Se altså ikke dig selv, men hvad Ordet siger. Kraften til forvandling kommer fra Helligånden. Indtag Herrens Ord hver dag som din helbredende medicin. Hør Ordet og handl på det.

Se følgende skriftsteder: Jakob 1,23-25:  2. Kor. 3,18

Se også 1.Peter 1,18-19;

Endvidere kommer her nogle af Guds løfter – bare et lille upluk af de mange løfter, der er givet i Bibelen. Jeg har ikke vedføjet kommentar til løfterne, men du kan selv prøve at sætte ord på, hvad løftet sigter på.
:
Salme 89,35;  Salme 84,12;  Salme 91,10;  Salme 34,5
Josva 23,14;  Es 49,25;  Es 26,3;  Jer 30,17;  Ez 36,26;  Luk 11,13;  Luk 18,27;
Joh 5,28-29;  Joh 14;2-3; 1. kor 1013;  2. kor 1,19-20;  Gal 5,22-23;  Filip 4,19;
Jak 1,5;  1. Joh 1,9;  1. Joh 2,25;  Åb 21,4

– Mogens Svendsen

Frivillighedens dag i Herning

frivilligs dag2Frivillighedens dag

D. 28 aug deltog KRIS Herning i frivillighedens dag i Herning , vi deltog med en stand,
hvor Anne  Marie var aktiv kunstner (at male er ofte en god måde at bearbejde følelser og tanker som ligger dybt indeni én).
Vi delte brochurer ud og fik en snak over en kop kaffe om arbejdet i KRIS m.m.

– Sonja Jensen

Hvordan vinder man?

vindHvordan vinder sejr over synd, død og ikke mindst djævel?

Jo vidnesbyrdets Ord virker
”De har overvundet ham (satan) i kraft af  lammets blod og i kraft af deres vidnesbyrds ord” – åb. 12,11

Satans hovedvåben mod de troende er skyld. Glem det aldrig. Som der står i Åb. så anklager han dig dag og nat. Altså minder han uafladeligt Gud om den synd, du har begået. Og du vil kunne opleve det som meget underminerende, hvis du giver ham ret. Da har du ingen kraft til at kæmpe mod ham, og det er fuldstændig lammende for dig som troende. To våben er imidlertid istand til at besejre ham. Se Åb. 12,11.  Det er Lammets Blod og deres  vidnesbyrds ord.

De fleste troende er nok klar over, at Jesu offer på korset er fuldgyldigt. Som Jesus siger på korset “Det er fuldbragt”. Dvs. der mangler ikke noget. En gang for alle er Jesus gået ind i Helligdommen med sit eget blod – for ved et eneste offer har Han ført dem, Han helliger, til målet. Hebr. 10,14.

Det kan ikke overraske nogen, at det offer er perfekt, fuldt ud tilstrækkeligt til at virke alt det, som Gud har lovet i sit Ord.  Der er intet at tilføje og intet at trække fra. Alligevel lammes mange troende, når satan bliver ved  med at anklage dem. Selvom der intet er at komme efter, hvis vi har et levende personligt trosforhold til Jesus. Der er især mange med dårligt selværd (selværd må ikke forveksles med selvtillid), der kommer i knibe. Mange lider desværre under følelse af svær forkastelse i deres liv. Det er lidelse nummer 1, når det gælder mentale lidelser/sindslidelser. Forkastelse vil netop undergrave ens selvværd. Det har sin rod i, at man mangler dybtgående bekræftelse fra dem, som var nærmest til at give en det. Men ikke fik det gjort. Specielt gælder det en far, som ikke gav den fornødne bekræftelse, men måske oven ikøbet gav det modsatte. Dermed blev man et nemt offer for satans ødelæggende anklager. Når mennesker har svigtet os i at modtage bekræftelse, så må vi hente bekræftelse hos Jesus, vor Frelser og vor Himmelske Far.

Det er her den anden halvdel af de nævnte våben kommer ind i billedet – nemlig de troendes vidnesbyrd. Ikke vidnesbyrd om hvad som helst, men netop om hvad Jesus blod har betydet af godt i dit liv. Hvorfor er det nu så vigtigt og kraftfuldt, så det endog kan være med til at besejre satan – vore brødres anklager? For at forstå det, må vi mindes Guds udfrielse af Ægypten for israels folk. Ikke blot skulle man samle blodet fra lammet, der blev slagtet. Men blodet i skålen beskyttede ikke umiddelbart en eneste israelit. Nej, ikke før der var gjort noget helt særligt med blodet. Og netop den handling er tankevækkende. For offerlammet dengang i Ægypten skal helt klart ses som en  forløber for Guds endegyldige offer, hvor Jesu udgyder sit blod på korset. Blodet i den første påske virkede først beskyttende, når det var smurt på dørstolperne og overliggeren. Det var også en klar instruks om, hvad de skulle bruge til at smøre blodet på dørtræet. Et bundt isop. Det var ikke tilfældigt. Isop har en ydre rensende effekt, når det drejer sig om det rent fysiske i forhold til  bakterier og svamp. Isop planten er at betragte som en ren plante til brug for hellige formål. Isop nævnes om den renselse, som  også omtales af David i salme 51 – rens mig med isop fra synd – I Joh ev. er det en isopstængel, der bruges ved korset. Hvordan kan det nu overføres til Jesu blods anvendelse på os i at få sejr, renselse og beskyttelse?

Ligesom lammets blod i exodus blev samlet i skålen, hvorefter et bundt isop blev dyppet ned i blodet i skålen og dernæst smurt på dørtræet, på samme måde må vi se Jesu blod anvendt. Til isopbundtet svarer ordene fra Åb. 12 om de troendes vidnesbyrds ord. Vort personlige vidnesbyrd om, hvad Jesus blod har udrettet i vore liv som Kristus-troende, det medfører netop den kraftfulde virkning, at vi dermed har fået  en Gud given ret til alle de velsignede konsekvenser af Jesu udgydte blod. Til fuldstændig sejr, udfrielse, renselse, lægdom, bekræftelse, velsignelse, trøst , evigt liv og salighed og meget mere. Ja, som det siges i Åb. 12, så kan det vidnesbyrdets ord samenholdt med lammets blod give den endegyldige sejr over satan og al hans hær.  Selvom den endegyldige udkastelse fra det himmelske endnu er  fremtid ifølge åb. 12,11, så er effekten af blodet og vidnesbyrdet virksomt allerede her i kampen mod den onde og alt hans væsen.

Så lad det ikke være nogen hemmelighed, hvad Jesu blod har udrettet i dit liv som troende. Lad det blive kendt, at blodet har gjort overvældende store ting i dit liv med Kristus.

– Mogens Svendsen